Skaberens kommentar til skabelsesberetningen

Liberale, konservative, forskere og filosoffer foreslår – eller kræver – deres egen fortolkning af Første Mosebog. De konsulterer videnskaben, ANE mytologi (Ancient Near East – Oldtids Nærorientalsk), og tager endda imod hjælp fra liberale akademikere for at fremme deres egne synspunkter. Jeg har et spørgsmål: Hvorfor tager de ikke Skaberens ord for det?

Det ser ud til at alle dem, der har en anden tilgang til den bogstavelige læsning af Første Mosebog 1-3, ikke har gidet se på Det Nye Testamente. Der giver Helligånden uigendriveligt støtte til en bogstavelig, historisk fortolkning af Første Mosebog 1-3.

Følg med Pastor og Bibellærer Dr. John MacArthur (Grace to You), mens han tager os med på en guidet tur..

Skriften taler altid med absolut autoritet. Den er lige så autoritativ når den instruerer os, som når den befaler os. Den er lige så sand, når den fortæller fremtiden som den er når den dokumenterer fortiden. Selv om det ikke er en lærebog om videnskab, så hvor den skærer med videnskabelige data, taler den med samme autoritet som når den giver os moralske forskrifter. Selv om mange har forsøgt at sætte videnskab mod Skriften, så har videnskaben aldrig modbevist en tøddel af Bibelen – og det vil aldrig kunne ske.

Det er derfor en alvorlig fejltagelse at tro, at moderne forskere kan tale mere autoritativt end Skriften om emnet oprindelse. Skriften er Guds egen øjenvidneskildring af, hvad der skete i begyndelsen. Når det drejer sig om oprindelsen af universet, er alt hvad videnskaben kan tilbyde kun gisninger. Videnskaben har intet bevist, der ophæver Guds øjenvidneskildring. Faktisk besvarer Første Mosebog de fleste mysterier for videnskaben.

Et klart mønster for fortolkningen af Første Mosebog er givet til os i Det Nye Testamente. Hvis sproget i Første Mosebog var ment til at skulle fortolkes figurativt, kunne vi forvente at se Første Mosebog fortolket i Det Nye Testamente i overført betydning. Trods alt er det Nye Testamente i sig selv inspireret Skrift, så det er Skaberens egne kommentarer om begyndelsen fortalt i Første Mosebog.

Hvad finder vi i Det Nye Testamente? I hvert eneste Nye Testamente henvisning til Første Mosebog, bliver de begivenheder, der er nedfældet af Moses, behandlet som historiske begivenheder. Og i særdeleshed bliver de tre første kapitler af Første Mosebog konsekvent behandlet som en bogstavelig registrering af historiske begivenheder. Det Nye Testamente bekræfter for eksempel skabelsen af Adam i Guds billede (Jakob 3:9).

Paulus skrev til Timoteus: “Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.” (Første brev til Timoteus 2:13-14). I Første Korintherbrev 11:8-9, skriver han, “For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.”

Paulus’ præsentation af læren om arvesynden i Romerbrevet 5:12-20 afhænger af en historisk Adam og en bogstavelig fortolkning af beretningen i Første Mosebog om hvordan han faldt. Desuden afhænger alt hvad Paulus har at sige om læren om retfærdiggørelsen af tro af det. “For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.” (Første Korintherbrev 15:22). Det er helt klart, at Paulus betragter både skabelsen og Adams fald som historie, ikke allegori. Jesus selv henviste til skabelsen af Adam og Eva som en historisk begivenhed: ”men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde.” (Markus 10:6). At sætte spørgsmålstegn ved historiciteten af disse begivenheder er at underminere selve essensen af den kristne lære.

Desuden, hvis Skriften selv behandler skabelsen og Adams syndefald som historiske begivenheder, er der ingen grundlag for at behandle resten af skabelsesberetningen som allegori eller mytologi. Intetsteds i Skriften bliver nogen af disse begivenheder behandlet som rent symbolsk.

Tværtimod så når Det Nye Testamente henviser til skabelsen (f.eks. Markus 13:19, Johannes 1:3, Apostlenes Gerninger 4:24; 14:15, Andet Korintherbrev 4:6, Kolossenserbrevet 1:16, Hebræerbrevet 1:2 og 10, Johannes åbenbaring 4:11; 10:6; 14:7), så henviser den altid til en tidligere afsluttet begivenhed – et bogstaveligt historisk værk af Gud, ikke en stadigt forekommende evolutionsproces. Den lovede Ny Skabelse, et løbende tema i både Det Gamle og Det Nye Testamente, er portrætteret som en umiddelbar og øjeblikkelig skabelse også. Ikke en æon-lang proces (Esajas 65:17). Faktisk er modellen for den Ny Skabelse den oprindelige skabelse (jf. Romerbrevet 8:21, Johannes åbenbaring 21:1, 5).

Hebræerbrevet 11:3 gør selve troen på skabelsen ved guddommelig virke til selve essensen af tro i sig selv: “I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det vi ser, ikke er blevet til af noget synligt”. Skabelse Ex Nihilo er den klare og konsistente undervisning i Bibelen.