Skabelsens Hvordan, Hvorfor og Hvornår, Del 1

Åben din Bibel, og gå til Første Mosebog kapitel 1. Og vi er endeligt nået frem til at kunne begynde på afsnittet om oprindelsen i Første Mosebog 1, og en smule ind i kapitel 2, som vil være udgangspunktet for vores studium i de kommende uger.

Bibelen indledes med en monumental erklæring, “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Og med denne erklæring bekræfter Guds ord, den Hellige Skrift, eksistensen af universet og alt i det som et produkt af Guds skabende handling. Det er en meget vigtig erklæring. Dette vers, jeg vil sige det igen, bekræfter eksistensen af universet og alt i det som et produkt af Guds skabende handling. Vi er her vist i dette vers, at evolution, den dominerende videnskabsteori, ikke er sand. Hvad der findes, eksisterer ikke fordi det har udviklet sig, men fordi Gud har skabt det.

I de sidste uger har vi prøvet at vise at evolution ikke er videnskabelig. Evolution er ikke ræsonabelt. Evolution er umuligt og irrationelt. Vi har sagt at der aldrig har været skyggen af bevis for, at stof på noget kemisk niveau kan eller vil organisere sigselv af sig selv. Selv ikke ved tilførsel af energi, og slet ikke organisere sig selv opad til varierende liv og fortsat højere liv til det i enden endeligt bliver til mennesket. Der har aldrig været skyggen af bevis for at stof gør det, eller kan gøre det.

Det er over hundrede år siden, at Louis Pasteur beviste, at spontan biogenese ikke kan forekomme. En celle kan ikke øge sin kompleksitet. En celle kan ikke tilføje de nødvendige oplysninger i sin DNA eller dets genetiske kode, til at tage sig selv til et højere niveau. Det er umuligt. Det har aldrig sket, det er aldrig blevet observeret.

Intet muterer opad. Faktisk er naturlig udvælgelse, hvilket var en sætning, som Darwin brugte, naturlig udvælgelse, den proces af forandring eller mutation er altid nedad, aldrig opad. Individuelle liv, som varierer for meget fra midten af arten går nedad ifølge loven om entropi. Derfor forbedrer mutanter ikke arter, de er en tilbagegang. De dør uundgåeligt på cellulært niveau. Naturlig udvælgelse er kun nedad, ikke opad, og naturlig udvælgelse forhindrer faktisk udviklingen i at finde sted. Ingen arter er i stand til at bevæge sig opad. Det kan forårsage et tab af oplysninger ved nogle inotropiske begivenheder, som gør det mindre organiseret, men det kan ikke øge, hvad det er, fordi det ikke kan tilføje nye oplysninger.

Det er sandt at arter uddør. Der er faktisk millioner af arter der er uddøde i denne verden. Og der er tusinder, fortæller de os, der uddør hver dag. Der var mange flere arter dengang end der er nu. Der var arter i det forgangne som vi ikke ser i dag, såsom dinosaurer. Der kan meget vel have været andre arter af aber og andre arter af pattedyr, såvel som insekter og fugle og slanger og havdyr og alt sådan noget, som er uddøde og de kan have set ud som om de var mellemled mellem forskellige arter, men der har aldrig været skyggen af bevis for at èn art kan blive til en anden, og slet ikke en højere livsform. Hvad der ser ud til at være en mellemform, kan være intet andet end bare en art der nu er uddød, som de gør i tusindvis hele tiden.

Evolution med dens teori om kaos og dens teori om uintelligent stof der eksisterer ved tilfælde, og som kan organisere sig selv til højere komplekse former og ultimativt når til niveauet af menneskelig intelligens og personlighed, er så absurd og så umuligt, og så videnskabeligt ukorrekt at ingen ærlig person kan tro det. Evolution er en krænkelse af alt hvad videnskaben ved er sandt.

På den anden side, så behøver vi ikke evolution for at forklare nogetsomhelst, fordi vi bare kan læse om hvordan det skete i Første Mosebog 1:1. Uorganisk stof kan ikke organisere sig selv opad til at blive organisk stof. Organisk stof kan ikke organisere sig selv opad ved tilfælde og blive mere kompleks og ultimativt nå til niveauet af menneskelig intelligens og personlighed. Det kan ikke ske og sker ikke.

Folk spørger – og dette er et meget populært synspunkt i dag – “Vi anerkender Gud, vi anerkender en skaber, men kunne Gud ikke have brugt evolution efter skabelsen af det originale stof? Kunne Gud ikke have brugt evolution i form af teistisk evolution?” Nej, Gud kunne ikke have brugt evolution fordi evolution er umuligt. Evolution formoder at stof kan organisere sig selv opad.

A.E. Wilder Smith, en strålende forsker som har foretaget noget bogstaveligt banebrydende arbejde med dette emne, og som er en trofast kreationist, skrev, “Den nødvendige information for at bygge mennesket, forefindes ikke i de få elementer der kræves for at konstruere ham.” Den nødvendige information til menneskets operativsystem findes ikke i det stof han er lavet af. Du kan ikke forklare mennesket ved at se på komponenterne han kan reduceres til i et laboratorium. Genetisk information kan ikke komme fra intet, ej heller kan stof organisere sig selv og ved sig selv til noget højere niveau. Du har nok fanget budskabet.

Alt behøver information udefra. Intelligens er kritisk for alt stof og al energi, information fra en intelligent livgivende kilde, og det er Gud. Der burde ikke stilles spørgsmålstegn om hvordan universet blev til, det er klart beskrevet allerede i det allerførste vers i Bibelen.

Og jeg tror, at det er korrekt at sige, at hvis der havde været en anden teori, bortset fra guddommelig skabelse, hvis der var noget andet end guddommelig skabelse eller evolution at vælge imellem, så ville forskerne stå i kø for at få det. Forskere ville gladeligt tage imod en rationel forklaring frem for at fortsætte med at postulere evolution. Men de har ikke andet alternativ end guddommelig skabelse, og det er utåleligt for det syndefulde menneske fordi skaberen også er den moralske autoritet i universet og alle menneskers dommer. Evolution giver absolut ingen mening. På den anden side, det gør Bibelen.

Nu begynder vi på vers 2. Vers 1 sagde at Gud skabte himlen og jorden, og startende i vers 2, skal vi finde ud af hvordan.

Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på èt sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.

Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.

Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.

Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.

Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag

Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

Vi kunne sige at Første Mosebog 1:1, giver en generel og inklusiv beretning om skabelsen. Gud skabte himlen og jorden. Du kan ikke foretage en bredere redegørelse end det. Det dækker alt. Det fortæller at Gud skabte alt i universet, alt der eksisterer, hvad enten der er tale om galakser, eller der er tale om nebulaer eller solsystemer, eller der er tale om de objekter der befinder sig i de fjerneste afkroge af universet, eller det mindste sandkorn, eller der er tale om mikroskopiske bakterier på planeten jorden. Absolut alt var skabt af Gud. Han er skaberen af alle ting, synligt og usynligt. Og alle ting inkluderer alle grader af engle og hver livsform fra hvaler og elefanter til virusser. Alt, alle ting inkluderet alle former for energi, alle former for stof, lysets hastighed, nukleare strukturer, elektromagnetisme, tyngdekraft, hver lov ved hvilken naturen opererer, var skabt indenfor tidsrammen af denne skabelse. Alle ting.

Bag skabelsen af alting i universet, står den levende Gud, der har eksisteret evigt som Gud, men som ikke altid har været skaber. Men her bliver Han skaber og Han skaber alt… absolut alt.

Startende i kapitel 2 vers 4, som jeg sagde, så vælger Han mennesket ud og går tilbage over skabelsen af mennesket. Og så fortælles historien om mennesket som faktisk flyder videre til enden af Skriften. Men dette er den eneste øjenvidneskildring af skabelsen, Første Mosebog 1:1 til 2:3. Det er ikke allegori. Der er intet i den hebraiske tekst eller i nogen oversættelse for den sags skyld, der indikerer at dette er en form for fantasifuld historie, at dette er en form for allegorisk billede. Der er intet her der indikerer at dette er en form for mystisk poesi, at dette er en form for lyrisk litterær stil, som er noget andet end aktuel historie. For at sige det ligeud, så er dette den pureste udtrykte historie fra Gud, skrevet ned af Moses. Skaberen selv gav Moses denne akkurate historiske beretning. Og vi accepterer Skriften som inspireret af Gud og ufejlbarlig og der er intet i teksten der indikerer at det er noget andet end ligefrem historie.

Når det siges i vers 1, “I begyndelsen skabte Gud,” så bruges ordet “bara”, som når det bliver brugt på denne bestemte måde på hebraisk, så bruges det i Skriften kun med reference til det guddommelige værk af Gud. Der er noget enestående over det her og det unikke er dets absoluthed. Det betyder i grunden at den uendelige, evige, personlige, treenige Gud bragte ting til eksistens, som ikke eksisterede før dette tidspunkt. Han skabte, på Latin er det “Ex Nihilo,” Ud af intet. Det betyder at der ikke var noget forudeksisterende materiale.

Hebræerbrevet 11:3 siger, “I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.” De ting vi ser i det skabte univers, var ikke lavet af noget andet. Det var lavet fra intet, Ex Nihilo, uden forud eksisterende materiale. Det er en måde at sige på, at alt omkring os, din krop, bænken du sidder på, bygningen du er i, gaderne omkring os, træerne, blomsterne, byen, landet, kontinentet, alt i hele verden, månen, stjernerne, alt hvad du kan se og alt hvad du ikke kan se, protozoer, amøber eller rent støv. Alle samlinger af stof i det hele taget, kom til eksistens øjeblikkeligt ud af intet forud eksisterende materiale. Og Første Mosebog er den eneste optegnelse med information om skabelsen.

Nu da vi kigger på første vers, så lad os stille tre spørgsmål, og jeg tænker at du også vil syntes at det er fascinerende spørgsmål mens vi fortsætter. Det første spørgsmål…Hvordan? Hvordan skabte Gud? Ved hvilken metode? Vi har allerede fortalt dig, at Han ikke kunne have brugt evolution, af to meget indlysende grunde. Nummer et: Teksten i Første Mosebog efterlader ingen plads for evolution. Og nummer to: Evolution sker ikke. Så hvordan gjorde Gud det?

I grunden meget simpelt, vers 3, “Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys.” Vers 6, “Gud sagde: Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene! Og det skete.” Vers 9, “Gud sagde: Vandet under himlen skal samle sig på èt sted, så det tørre land kommer til syne! Og det skete.” Vers 11, “Gud sagde: Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden. Og det skete.” Vers 14, “Gud sagde: Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden! Og det skete.” Vers 20, “Gud sagde: Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen! Og det skete.” Vers 24, “Gud sagde: Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr! Og det skete.” Vers 26, “Gud sagde: Lad os skabe mennesker.”

Hvordan gjorde Gud det? Hvad var Hans metode? Han talte. Han talte det ind i eksistens ud af intet. Dette er Gud. Salme 33:6 og 9, “Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der.” Det er salmistens bekræftelse af skabelsesberetningen i Første Mosebog. Gud sagde, “Lad der blive…, lad der blive…, lad der blive…”, og hver gang Han sagde det, skete det. Det er hvad vi kalder fiat skabelse, af Latin: “Lad der blive.” Han ville det og talte det ind i eksistens. Salme 148:5, “De skal lovprise Herrens navn, for på hans befaling blev de skabt.”

Dette er hvor alting kom fra. Det eksisterede ikke. Gud ville at det skulle eksistere. Han talte, Han befalede og det blev til. Det er den guddommelige beretning om skabelsen. Markus 13:19 siger, “Fra skabelsens begyndelse, da Gud skabte verden”. Bare for det tilfælde at nogen skulle stille spørgsmål om det. Og vi har det hele vejen igennem Det Nye Testamente, med eftertryk på det faktum at Gud skabte alting. Matthæus 19:4, “Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde?” Igen og igen refererer Skriften til Gud som skaberen. Romerbrevet 1 siger det så tydeligt at Gud er skaberen, og at hvis du ikke kan se det, så er du uden undskyldning. Kolossenserbrevet, det store første kapitel, vers 16, “I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt.” Det opsummerer det hele. Dette er altid den bibelske, både Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes bekræftelse og anerkendelse af Gud som skaberen. Hebræerbrevet 1:10, “Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk.” Jeg mener – Skriften giver bare kontinuerligt Gud æren for skabelsen, og Han skabte simpelthen ved at ville det og befale det. Og derefter skete det. Det kom ind i eksistens.

Lyt til Romerbrevet 4:17, dette er endnu et vidnesbyrd. Det siger, “Sådan som der står skrevet: Jeg gør dig til fader til mange folkeslag, fader over for Gud, som han troede på, Gud, … og her er definitionen på Gud … som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til.” Det er Romerbrevet 4:17. Skabelse er Gud der kalder det ind i eksistens, som ikke eksisterede. Der er ikke tale om evolution overhovedet. Evolution er noget der ser ud til at have muteret fra noget andet. Det er ikke skabelse.

På et bestemt punkt i evigheden, talte den evige Gud alting ind i eksistens, bestående af komponenter der aldrig før havde eksisteret. Derfor siger vi, at det materielle tid/rum univers havde en absolut begyndelse, ikke en relativ begyndelse, ikke nogen form for relativ begyndelse. Og den ligefremme mening med Første Mosebog 1:1 er ærlig talt ikke til debat, det er ikke til at tage fejl af, “I begyndelsen skabte Gud alting… alting.” Sankt Augustin skrev i hans confession, “For Du skabte dem fra intet, ikke fra Din egen substans eller fra noget stof der ikke var skabt af Dig, eller allerede i eksistens, men fra stof som Du skabte på èn og samme tid som de ting som Du lavede af det, siden der ikke var noget tidsinterval før Du gav form til dette formløse stof.”

Der var ikke noget forud eksisterende materiale. Og intet eksisterer som Gud ikke skabte. Det er meget, meget klart og tydeligt i Skriften

Gå tilbage til Første Mosebog 1 et øjeblik, og jeg vil påminde dig om noget som er meget vigtigt. Hele skabelsen begyndte og endte på seks dage. Der er helt klart ikke noget at argumentere imod. Se på kapitel 2 vers 2, “På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.” Han skabte hele universet ud af intet, fra intet forud eksisterende stof og Han gjorde det på seks dage. Det ved vi fra vers 5. Den første dag skabte Han lys og der står at det blev aften og det blev morgen, første dag. Bare for at være sikker på at du ikke overser det, så siger Han at det var første dag. Og så for at gøre det helt klart såfremt du ikke ved nøjagtigt hvad Han mener, så er det den slags dag som har en aften og en morgen. Hvad slags dag er det? Det er basalt set hvad vi kalder en solardag, det er en helt almindelig god gammeldags normal hverdags dag.

Nu skal jeg lige fortælle dig noget. Gud gjorde alt dette på seks dage. Vers 8 siger at der var en aften og en morgen, anden dag. Og vers 13 siger at der var en aften og en morgen, tredje dag. Og sådan fortsætter det hele vejen ned. Vers 19, “Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.” Vers 23, “Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.” Og vers 31, “Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.” Han taler bare om seks normale dage… Lige som vi kender dem og forstår dem.

Hele skabelsen folkens, var overstået på den sjette dag. Og Bibelen, og dette er meget vigtigt at notere sig, omtaler altid skabelsen som en overstået begivenhed. Husk på det. Bibelen omtaler altid skabelsen som en overstået begivenhed. Evolution taler om skabelsen som en kontinuerlig begivenhed, ikke sandt? Den fortsætter altid. Det er aldrig sådan Bibelen refererer til skabelsen. Hebræerbrevet 4:10, “For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine.” Bibelen betragter altid skabelsen som komplet og færdig. Det er en overstået begivenhed. Gud færdiggjorde skabelsen, og tilføjer aldrig til den originale skabelse. På den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Og Han fortsætter med at hvile fra skabelsen.

Du siger, “Hvad gør Han så nu?” Ikke skabelse, opretholdelse. Her er oversigten: Skabelse, Genealogi, Opretholdelse. Han opretholder alt ved magten af Hans ord. Tusindårs kongeriget, genoprettelse, når Han genopretter jorden som vi kender den i universet til den tilstand som den havde i Eden, eller nær den tilstand. Så vi har skabelse, opretholdelse, genoprettelse og endeligt har vi så genskabelse, som er den ny himmel og ny jord. Men skabelsen er en overstået begivenhed. Opretholdelse er nuværende. Genoprettelse er en fremtidig tusind år lang periode hvor Jesus regerer på jorden. Og genskabelsen sker derefter. Bibelen taler altid om skabelsen som en overstået begivenhed. Det er ikke en igangværende begivenhed. Evolution kræver løbende overgange, selv teistiske evolutionister der siger de tror på Bibelen har brug for at den nødvendige evolutionære proces foregår, og angiveligt bringer nye organismer til live.

Men Gud skabte alt på seks dage. Der er ikke nogen evolution i det kapitel. Der er ikke det mindste spor af evolution i det kapitel. Der er ikke efterladt nogen mulighed for en evolutionsteori fordi du har dage. Vers 31, “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.” Gud afsluttede sin skabelse. Seks dage, og Han så at det var meget godt. Hvad betyder det? At intet var dårligt. Intet var ringe. Der var intet der ikke overlevede. Slet ikke som dine potteplanter, du ved. Intet døde. Ved du hvorfor? Der var ingen død. Døden fandtes ikke.

Ser du, da Gud afsluttede sin skabelse, så kiggede Han på det hele og så at det var meget godt, intet var ringe, der var intet der ikke overlevede, intet der døde og blev dræbt i kampen om overlevelse af den bedst egnede. Hvis skabelsen havde involveret nogen evolutionær proces, så havde Gud været nødt til at sige, “De bedste klarede det frem til enden.” Det sagde Han ikke. Og hvordan kunne der have været milliarder og atter milliarder af år med udvikling, milliarder af år med kampe og død og overlevelse i en verden hvor der ikke var nogen forbandelse? I en verden hvor der ikke var død? Der er overhovedet ingen død før i Første Mosebog kapitel 3.

Apostlen Paulus gør det absolut klart i Romerbrevet, at det var på grund af synd, at døden kom ind i verden. Der var ingen synd i den perfekte verden. Der var ingen synd, derfor kunne der ikke have været død. Så der er ikke plads til at noget døde. Ingen syndefald, ingen død, ingen død, ingen evolution. Syndefaldet kom og bragte døden, døden bragte termodynamikkens love med entropi, uorden og nedbrydelse. Men på dette tidspunkt eksisterede dette ikke.

Så der er ingen måde hvorpå du kan indføje evolution legitimt til denne tekst. Og lige en anden ting, da Gud skabte alting, skabte Han det fuldt udvokset. Du ved, den gamle gåde om hvad der kom først, hønen eller ægget? Vil du have svaret? Hønen, fuldt udvokset. Gud kastede ikke bare nogle frø i hver retning og ufødte livsformer, Han skabte en absolut og komplet fuldvoksen, fuldmoden skabning, som var i stand til at reproducere sig selv, opretholde sit liv og reparere sig selv. Det er derfor Han sagde at det er meget godt.

Så hvordan skabte Gud? Han talte det hele til eksistens, og Han gjorde det på seks dage. Der er ingen vej uden om det. For bare lige at hjælpe dig lidt med det. Folk siger, “Hvad med ordet dag, kan det ikke betyde noget andet?” Det er det ligefremme gamle ord “yom”, og betyder dag. Det bruges i Bibelen til at indikere en 24 timers normal dag, eller sommetider refererer det til dagslys delen af en dag. Du kunne sige, “Jeg vil være bortrejst i 4 dage,” og dermed menes 4 dage, både nat og dag. Eller du kunne sige, “Det har været en smuk dag,” og du refererer til dagslys delen af den. Du bruger ordet på samme måde som Hebræerne brugte det.

Når “yom” modificeres med et nummer, så betyder det universelt, uden undtagelse i Skriften, at det refererer til en normal dag. Sommetider bliver “dag” brugt i Skriften til at referere til en tidsperiode der ikke er præcist defineret. Job sagde, “Mine dage er tomhed.” Salme 90:9 siger, “Alle vore dage svinder.” Og det er udefineret, men vi forstår hvad der menes, en tidsperiode. Men selv da, betyder dag stadig en begrænset mængde af normale dage, ikke nogen umådelige tidsaldre af tusindvis af år, eller millioner af år.

Og jeg tænker at den stærkeste bekræftelse, og jeg er nok nødt til at gøre dette fordi du kan finde på at spørge om hvorfor det tog Gud seks dage, hvorfor gjorde han det ikke på seks minutter eller 6 sekunder? Svaret er at det tog seks dage, fordi Gud ønskede at etablere et mønster. I Anden Mosebog 20:8 giver Han os mønsteret, “Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. ” Gud ønskede at etablere et mønster for menneskeheden. Og det mønster er at du arbejder seks dage og du har en dag du sætter til side for at hvile ud og slappe af og lovprise Gud.

Gud valgte at gøre det på seks dage for at sætte et mønster for os.

Hvis det rent faktisk tog millioner af år, så er mønsteret latterligt. Guds skaberværk der sætter mønsteret for mennesket der bærer Hans billede… Seks dage arbejder du, og en dag med tilbedelse.

Henry Morris siger i sin bog, The Genesis Record, “Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte Han nat. Som i forventning om en fremtidig misforståelse, valgte Gud omhyggeligt disse termer. Den allerførste gang Han brugte ordet dag, definerer Han det som lyset der er adskilt fra mørket kaldet nat. Ved at adskille dagen og natten, havde Gud afsluttet Hans første dags arbejde. Aftenen og morgenen var den første dag. Denne samme formular er brugt ved afslutningen af hver af de seks dage… som jeg læste for dig. Det er indlysende at begyndende med den første dag og fortsættende herefter, var der etableret en periode af cykliske periodeforløb af dage og nætter.” Der er ikke nogen anden måde at fortolke det på, ingen anden måde overhovedet.

Du siger, “Hvordan kom de så frem til disse aldre og milliarder af år stoppet ind i Første Mosebog?” Ikke fra Første Mosebog, kun fra faktorer udenfor Skriften. Falske videnskabelige teorier lagt til Bibelen, højere kritik som angriber historiciteten af Bibelen og fordrejede menneskelige selvcentrerede filosofier. Men, du ved, falske videnskabelige teorier og højere kritik der kommer fra vantro skriftkloge har fået kristne forskere til at torturere teksten med uberettigede fortolkninger. Der er absolut intet overhovedet på Første Mosebogs sider, som tillader andet end seks 24 timers dages skabelse. Det vil nok støde evolutionisterne, men det forandrer ikke ved sandheden. Og det går ingen mand godt, som sætter sig som dommer over Bibelen.

Lad os spørge “hvornår,” det er grunden, lad os spørge hvornår dette skete? Skete det for millioner og milliarder af år siden? Videnskaben sagde 2 milliarder år, men nu har de ændret det. De læner sig op ad 20 milliarder og hvert år bliver det længere. Ser du, de har aldrig observeret noget udvikle sig, så de tænker at det sandsynligvis tog længere tid. Men hvis ting ikke udvikler sig, hvad forskel gør længere tid så? Det gør ingen forskel. Hvis ting ikke udvikler, hvis stof ikke tilfældigt organiserer sig selv ved tilfælde opad og opad og opad, hvis der ikke er bevis for at det nogensinde gør det, hvad forskel gør så mere tid? Siden der ikke er nogen evolution, er det ikke nødvendigt at have milliarder eller millioner af år. Alt du behøver, er seks dage. Det er alt der skal til. Mennesket udvikledes ikke endeligt fra en fælles afstamning til aber over 5 milliarder år. Mennesket blev skabt den samme 24 timers dag som aberne.

Du siger, “Hvad med fossiler?” Ja, hvad med fossiler? Jeg vil sige dig en ting omkring fossiler, de må være kommet til efter skabelsen, ikke før. Lad mig give dig en videnskabelig definition på fossiler: døde ting. Det er virkeligt dybt sagt, men enkelt. Fossiler er døde ting, og der er ikke død, som jeg tidligere nævnte før Adams syndefald. Romerbrevet 5:12, “Derfor: Synden kom ind i verden ved èt menneske, og ved synden døden.” Du kan ikke have milliarder og atter milliarder af år med millioner på millioner af ting der dør og bliver til fossiler hvis du ikke har død. Det er sandt at der er milliarder af fossiler og der er enorme fossilfelter over hele verden. Massive, massive mængder af død forekom.

Hvad forårsagede det? Der var helt tydeligt en gigantisk masse af død over hele jorden, og Bibelen giver den absolut akkurate information om hvad det var. Det var den verdensomspændende, globale oversvømmelse i Første Mosebog 6 og 7. Og du kan se nærmere på videnskaben om det, det er absolut fascinerende. Det er meget sandsynligt at der på daværende tidspunkt var, hvad videnskaben mener var et super kontinent, som blev splittet op, og kilderne fra det store urdyb brød op. Og hele jordens overflade blev forandret af enorme jordskælv og tektoniske plader kolliderede og skubbede bjergkæder op, som ellers havde været på havbunden. Det er derfor man finder fiskefossiler på toppen af Himalaya bjergene og i Grand Canyon. Hele jorden blev brudt op. Der er ikke nok regnvand i 40 dages regn til at drukne hele jorden over det højeste bjergs højde på den tid, så vandet måtte komme et andet sted fra. Og det gjorde det. Jordens overflade brød åben, og lava strømmede ud og opvarmede havvandet til feberhede højder, og vandet blev til damp og i luften fortættedes som regn og druknede hele jorden i en gigantisk oversvømmelse. Alt dette, de kolliderede plader, opløftede bjergkæder, fossiler o.s.v. kan spores tilbage til syndfloden.

Matthæus 24:37-39 siger, “Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være.” Der refereres til syndfloden her. Og det bruger det Græske ord “kataklusmos,” som betyder kataklysme. Det bogstaveligt talt ommøblerede hele jordens overflade, og omsluttede hele jorden i vand. Og denne massive hydrauliske kataklysme er årsag til den verdensomspændende massedød, som producerede fossilerne.

Andet Petersbrev 3:6 taler om hvordan Gud ødelagde hele jorden ved at oversvømme den med vand. Denne ene store kataklysme producerede iskapperne og istiden, og forklarer fossilerne. Og der er meget mere om det som du selv kan læse om. Der er store mængder af videnskabeligt materiale om syndfloden og denne kataklysmes konsekvenser for jorden.

Så vi stiller spørgsmålet, hvornår skete dette? Hvis vi ikke har brug for æoner af tider, milliarder og atter milliarder af år med millioner på millioner af døde ting for at producere alle fossilerne og de sedimentære lag… Og for resten det vil ikke kunne gøre det. Jeg mener, hvis du tager din døde fugl og begraver i haven, hvor lang tid vil der så gå før den bliver til et fossil? Den vil aldrig blive til et fossil. Den er nødt til at blive hurtigt begravet under enorme mængder af sediment under stort tryk før det kan ske. Det kræver en kataklysme for at forårsage at døde ting bliver til fossiler. Den samme form for effekt vil for uniformitarianister, også kaldet gradualister, se ud til at have foregået over millioner og atter millioner af år. Så syndfloden besvarer spørgsmålet om fossilerne og sedimenterne og effekten på hele jordens overflade. Al legitim videnskab peger tilbage på den store kataklysme.

Men lad os se om vi ikke kan få en tidslinie på hvornår alt dette skete. Vi ved her, fra skabelsen af universet og til skabelsen af mennesket gik der hvor lang tid? Seks dage. Begyndende i Første mosebog kapitel 5, hvor du har Adam og så starter du med Adam og går til syndfloden og du har en hel masse mennesker deri og alle deres leveår er givet. Du kan se det der i kapitel 5. Du har sekvensen… han levede i så og så mange år og fik en søn, og denne søn levede i så og så mange år og fik en søn. Og sådan fortsætter det. Du opsummerer alle disse, du har seks dage fra skabelsen af universet til skabelsen af mennesket. Fra det første menneske Adam til syndfloden har du 1656 år. Første Mosebog 11 giver dig kronologien fra syndfloden til Abraham. Det starter med Noahs børn.. Sem i vers 10, og går hele vejen til Abraham, det er 225 år, ikke sandt? Seks dage, 1656 år, 225 år. Det er lidt under 2000 år og du er ved Abraham.

Begynd i første Mosebog 12 med Abraham og gå gennem Det Gamle testamentes historiske bøger… Josvabogen, Dommerbogen, Første og Anden Samuelsbog, Første og anden Kongebog, første og Anden Krønikebog. Bare fortsæt igennem disse bøger, og du har kronologien fra Abraham til det Babyloniske fangenskab. Det bliver til 430 år i ægypten, 40 år i ørkenvandringen, syv år med besejringen af Kanaaen, 350 år med dommere, 110 år med det forenede kongedømme under Saul, David og Salomon, 350 år under det opdelte kongedømme med Juda og Israel, og så er der det Babyloniske fangenskab i 70 år. Og så har du tilbagevenden og genopbygning, 140 år. Så fra Abraham til tilbagevendelsen og genopbygningen af Jerusalem og genopbygningen af staten Israel har du omkring 1500 år hvis du tæller det hele sammen.

Efter genopbygningen og restaureringen er du ved enden af Det Gamle Testamente og du har 400 år med tavshed. Så du har omkring 2000 år, fra skabelsen til Abraham. Fra Abraham til Det Nye Testamente er der omkring 2000 år. Og fra begyndelsen af Det Nye Testamente og til nu er der omkring 2000 år.

Ærkebiskop James Usher, en stor forsker forresten, der levede fra 1581 til 1656, beregnede alle de kronologiske genealogiske optegnelser i Skriften og sagde han mente skabelsen skete i 4004 f.kr. Du ved, evolutionisterne spotter dette. Verden, universet… 6000 år gammelt? Men han var uden tvivl meget tæt på at være akkurat.

Og forud for Charles Darwin, blev enhver uddannet mand, der foreslog at menneskeheden var over 6000 år gammel, betragtet som et fjols. Du kan gå tilbage og studere Europæisk historie, eller du kan studere de gamle ægyptiske optegnelser og ingen går længere tilbage end det. Du siger, “Er det ikke muligt at der var nogle navne der blev sprunget over i genealogien?” Det er en af de ting man hører hele tiden.

Lad mig sige dig noget, èn ting der er meget svært at bevise, er hvad der er udeladt. Det er meget svært at bevise. Hvordan kan du sige at der skulle være nogle flere navne deri? Hvis de ikke er der, så er de der ikke. Selv hvis du tilføjer nogle få navne som Gud måske udelod fra genealogien i kapitel 5 eller af genealogien i kapitel 11, Israels historie, som er godt fastlagt, det ved vi. Og tiderne fra Kristus til nu, dem kender vi. Så hvis du taler om denne første tidsperiode og du ønsker at strække den lidt ud, kan du tilføje et par hundrede år her og der.

De nittende århundrede Princeton forskere, William Green og BB Warfield troede begge på at Bibelen er ufejlbarlig, og de troede på Bibelens autoritet. Men de forsøgte at harmonisere Bibelen med evolution og den måde som de ønskede at gøre det på, var ved at strække genealogierne. Der er ikke noget at diskutere om angående de sidste 2000 år, og der er heller ikke så meget at diskutere over i forhold til de 2000 år fra Abraham til Det Nye Testamentes periode, det er ganske godt fastlagt i historien. Så de besluttede at de måtte proppe nogle år ind i den første 2000 årige periode, og de sagde, at der var forskellige generationer udeladt, og at fader og afkom kunne springe generationer over og referere til en mere fjern forfader.

Men der er ikke noget bevis for det. William Kelley skriver, “Selv hvis Green og Warfield skulle have ret ved at indlægge tidsgab i genealogierne i Første mosebog, så vil selv de mest generøse tildelinger til disse gab mellem de forskellige generationer, ikke kunne bidrage med mere end et par få hundrede år, eller som det allerhøjeste, måske et tusinde år til Ushers kronologi. Og hvis man ser lidt nærmere på disse gab, så vil de rent faktisk ikke kunne ændre den overordnede bibelske kronologi alligevel af følgende grund. Forfatteren til Første Mosebog definerede længden af patriarkens alder ved tidspunktet for patriarkens afkoms fødsel, som aktuelt er listet, ikke ved hvor mange andre efterkommere der kunne have været og som ikke er listet.” Fanger du pointen? Hvis man ser på de højeste toppe af patriarkernes alder, så kan man ikke proppe flere år ind imellem.

James B. Jordan skrev, “Enhver der åbner Bibelen til Første Mosebog kapitel 5 og 11, vil bemærke at alderen for hver far er givet ved tiden for hans søns fødsel. Adam var 130 år gammel ved fødslen af hans søn Set, som var 105 år gammel ved fødslen af hans søn Enosh o.s.v. Derved ser det ud til, at vi har en ubrudt kronologi fra skabelsen til Abraham. Der er ikke nogen huller i den sekvens. Søn følger far i streng succession ser det ud til. Længden mellem Første Mosebog 5 og 11 er givet af Første Mosebog 7:6 og 11:10″ Arpakshad blev født da Noah var 602 år, så ved første øjesyn ser det ud til at der er god grund til at acceptere kronologierne i Første Mosebog kapitel 5 og 11 for pålydende.”

Selv hvis der skulle være gab, som jeg sagde, og man ønskede at fylde dem ud med alt man overhovedet kunne komme i tanke om, så ville man aldrig kunne komme op på millioner af år. Og så kommer forskere ind og siger, “Jeg har et problem med dette. Hvad med lysets hastighed? Hvis Gud skabte en stjerne derude og den er X antal lysår væk, så vil det tage millioner af år for lyset at nå frem hertil. Lyset kan ikke være nået frem hertil på så kort tid. Det faktum, at vi kan se lyset fra stjernen derude, indikerer at der må være gået millioner af år.”

Hvad med dette her som en vild løsning? Gud skabte ikke bare stjernen, Han skabte også lyset imellem her og derude. Lyder det umuligt? Hvis det er for simpelt, så lad mig give dig en anden mulig løsning. Hold fast. Der er blevet forsket i lysets hastighed. Lysets hastighed er 299.792,458 kilometer per sekund, eller oprundet, 300.000 kilometer per sekund. Et lysår er den distance lyset bevæger sig på et år. “Selvom en stjerne bliver til en million lysår væk fra jorden, så vil vi ikke kunne observere det før en million år senere fordi det ville tage så lang tid før lyset fra stjernen når frem til jorden fra det ydre rum. Hvis det er tilfældet, så må solsystemet være umådeligt ældre end de få tusinde år som bibelkronologierne i Første Mosebog siger. Dette forhold synes at fjerne de bibelske kronologier fra seriøse overvejelser, hvis vi vil have nogen ærlig vurdering fra videnskaben.”

Jamen så lad mig fortælle dig, hvorfor det ikke virker. Dette kommer fra noget interessant og fascinerende forskning af en australsk videnskabsmand ved navn Barry Setterfield. Lyt til det her, “Argumenter for at lysets hastighed har været aftagende, og dermed har været meget hurtigere i det forgangne, tyder meget på et ungt univers i form af tusinder i stedet for milliarder af år.” Barry Setterfield, den australske videnskabsmand, foreslog et fald i lysets hastighed i sine udgivelser, med titlen The Velocity of Light and the Age of the Universe. Ifølge Setterfield blev den første omhyggelige måling af lysets hastighed foretaget af en dansk astronom, Rømer i 1675 og derefter af en engelsk astronom, Bradley i 1728. Det er blevet målt mange gange siden da, og siges at have nået en ligevægtstilstand på det antal jeg gav dig for et øjeblik siden. De data viser, at lysets hastighed i 1675 var omkring 2,6 gange hurtigere end i dag, og at det fortsatte med at falde indtil 1960, hvor atomure begyndte at blive taget i brug til at måle det. Setterfield kortlagde et fald på omkring 5,7 km nedgang i hastighed per sekund mellem 1675 og 1728 og 2,5 kilometer per sekund fald mellem 1880 og 1924, og han kortlagde faldet. Han udarbejdede en kurve og sporede faldet af hastigheden på lyset. På det grundlag viser Setterfield, at jorden blev skabt omkring 4040 f.kr. plus eller minus et hundrede år.

På tidspunktet for skabelsen var lysets hastighed måske mange gange hurtigere end det er nu. Hvis lysets hastighed rent faktisk er aftaget, sammen med alt andet, så vil den mest basale empiriske måling af alderen på solsystemet passe præcist med de bibelske kronologier i Første Mosebog. Hvis du tager de samme tal og laver en kurve, så var lyset næsten øjeblikkeligt for 6000 år siden.

Overrasker det dig? Det burde ikke. Ydermere, såfremt det er korrekt, så ville det forklare hvorfor dateringer med forskellige metoder af radioaktive målinger af fysiske geologiske elementer, såsom halveringstiden for uranium 238 der henfalder til bly over millioner af år, er så forvrængede. Hastigheden for en elektron er proportionel med lysets hastighed. Alt forandres og hvad der ser ud til at være gammelt er slet ikke gammelt i det hele taget.

De radiometriske aldre i sten, meteoritter og andre astronomiske objekter, målt i konventionelle tidsaldre, kan alle forudsiges ved højere oprindelige værdier og kan indpasses i en 6000 års ramme. Jeg vil ikke gå mere i detaljer, da jeg allerede har sagt mere end jeg ved nu. Det er et emne for fagfolk. Men jeg vil lige sige dette, vi kan starte med et fast punkt, og det faste punkt er Første Mosebog 1. Vi finder intet i videnskaben, der legitimt betvivler rigtigheden af denne skabelse på seks dage for seks tusind år eller så siden.

(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)