Skabelse: Tro det eller ej – Del 1

I aften skal vi begynde en ny serie, som jeg har arbejdet på i lang tid, en serie om oprindelsen. Og jeg ved ikke præcist hvor længe denne serie vil vare, kun at jeg vil bruge lidt tid på introduktion og så skal vi kaste os direkte ud i Første Mosebog 1:1 og tage hele skabelsesberetningen vers efter vers, frase efter frase og lade Herren udfolde hele dens betydning for os.

Nu vil jeg lige starte med at gøre det helt klart at jeg ikke er en videnskabsmand. Og jeg hævder ikke at være videnskabsmand. Enhver af mine lærere som har undervist mig i fysik og naturvidenskab vil kunne bevidne dette. Jeg er teolog, bibellærer og deltids filosof, men altså ikke videnskabsmand. Og derfor, når det kommer til at handle om videnskabelige emner, må jeg forlade mig på andre og stole på dem som en autoritet på et område hvor jeg ikke har autoritet. Dette vil i det store hele ikke blive et videnskabeligt studium, og det er heller ikke vores intention, men det vil blive et studium af Skriften, et studium af teologi med en lille smule rationalitet kastet ind i det.

For det andet vil jeg ikke besvare alle spørgsmål i aften. Jeg ved at hvad jeg ikke taler om i aften, vil skabe spørgsmål, og dem når vi til når vi bevæger os igennem resten af Skriften. Jeg vil behandle emner som teistisk evolution. Jeg vil behandle emner som “dag-alder” teori, og behandle emner som progressiv kreationisme mens vi er i gang, men vi vil ikke kunne nå at behandle det hele i aften. Og jeg tror at du vil finde svar på alle dine spørgsmål primært i Skriftens tekst. Emner som progressiv kreationisme og teistisk evolution bliver besvaret af teksten selv. Og mens vi arbejder os igennem teksten i Første Mosebog kapitel 1 og 2, vil vi finde sikre svar på de vigtige spørgsmål der opstår omkring oprindelsen.

Men til at begynde med, vil jeg tegne et mentalt billede af hele konceptet, så vi kan se hvad hele debatten drejer sig om. Dette er overordentligt vigtigt for os alle, men især for jer unge som går i skole, eller er studenter i gymnasiet eller på universitetet. Alle andre steder end deciderede kristne skoler, vil du blive udsat for denne indoktrinering om evolution som var det faktum, og du vil finde, at hvad jeg har at sige til dig er i modstrid med stort set alt hvad du hører. Vi vil sætte scenen for denne kontrast i aften, og derefter vil vi dykke ned i Skriftens tekst og se hvordan Skriften selv adresserer den populære evolutionære teori.

Det er også vigtigt for os alle fordi at forståelse for oprindelsen i Første Mosebog er fundamentalt for resten af Bibelen. Hvis Første Mosebog kapitel 1 og 2 ikke fortæller os sandheden, hvorfor skulle vi så tro noget som helst af resten af Bibelen? Hvis det i det Nye Testamente siges at Skaberen er vores frelser og forsoner, så hvis Gud ikke er Skaberen, så er Han måske heller ikke Frelseren. Hvis det fortælles i Andet Petersbrev 2, at Gud selv vil opløse hele universet som vi kender det, at Gud i et øjeblik vil udslette alt og skabe en ny himmel og jord, så har det enormt betydning for Hans magt til at skabe. Den samme Gud, som kan skabe, udslette alt og skabe en ny himmel og jord kan gøre det præcist så hurtigt som det behager Ham.

Så hvad vi tror vedrørende skabelsen, hvad vi tror om Første Mosebog har implikationer hele vejen til enden af Skriften, implikationer vedrørende oprigtigheden og sandfærdigheden af Skriften, implikationer for evangeliet og implikationer for enden af menneskets historie og alt er indeholdt i hvordan vi forstår oprindelsen i Første Mosebog. Hele emnet om oprindelsen er derfor absolut kritisk for al menneskelig tænkning. Det bliver afgørende for, hvordan vi lever vores liv. Uden en forståelse af oprindelsen, uden en ret forståelse af oprindelsen, er der ingen måde at forstå os selv. Der er ingen måde at forstå menneskeheden, og formålet med vores eksistens, og vores destination. Hvis vi ikke kan tro hvad Første Mosebog siger om oprindelsen, er vi fortabt med hensyn til vores formål og vores destination. Hvorvidt denne verden og dets liv som vi kender det, er udviklet ved tilfælde, uden en årsag, eller var skabt af Gud har enorme og omfattende konsekvenser for alle menneskers liv.

Der er basalt set kun to muligheder. Du kan enten tro hvad Første Mosebog fortæller eller ej. Og dette er ingen oversimplificering. For at være ærlig, så er tro på en overnaturlig kreativ Gud som skabte alt, den eneste mulige rationelle forklaring på universet, for liv, for formål og destination.

Den guddommelige ligning givet i Bibelen som kontrast til “ingen gange intet er lig med alting”, den guddommelige ligning er at finde i Første Mosebog 1:1. “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Jeg ved ikke hvordan det kunne siges mere simpelt eller ligefremt end det. Enten tror du at Gud skabte himlen og jorden, eller du tror Han ikke gjorde. Det er reelt de eneste to muligheder du har. Og hvis du tror at Gud skabte himlen og jorden, så er du overladt til den eneste beskrivelse af den skabelse, og det er Første Mosebog 1 og du er bundet til at acceptere teksten i Første Mosebog 1 som den eneste passende og akkurate beskrivelse af denne skabende handling.

Så igen må jeg sige, at du er overladt til to valgmuligheder. Enten tror du Første Mosebog eller ej. Enten tror du Første Mosebogs beretning, at Gud skabte himlen og jorden, eller du tror det hele på en eller anden måde udvikledes ved tilfældige omstændigheder.

Kigger man på Første Mosebog 1:1 et kort øjeblik, er ordene i dette første vers temmelig bemærkelsesværdige. De er indikation for Guds ufattelige sind. Gud siger i dette første vers alt som kunne have været sagt om skabelsen og han siger det med så præcise termer. Udtalelsen er præcis og kortfattet næsten udover menneskelig komposition. En velkendt videnskabsmand ved navn Herbert Spencer døde i 1903. Han opdagede, at al virkelighed, alt der eksisterer i universet kan være indeholdt i fem kategorier … tid, handling, kraft, rum og stof. Herbert Spencer siger at alt, der eksisterer, eksisterer i en af disse kategorier … tid, handling, kraft, rum og stof.

Tænk lige over det et øjeblik. Tid, handling, kraft, rum og stof. Det er en logisk sekvens. Og med det i tanke, så lyt til Første Mosebog 1:1. “I begyndelsen” – det er tid – “skabte” – det er handling – “Gud” – det er kraft – “himlen” – det er rum – “og jorden” – det er stof – Alt hvad der kunne siges om alt der eksisterer, er sagt i dette vers.

Nu kan du enten tro det eller ej. Enten tror du, at det vers er korrekt, og at Gud er den kraft eller du tror, at Gud ikke er den kraft, der skabte alt. Og så er du overladt til tilfældighed eller sammentræf.

Dette emne er mere end blot af sekundær betydning. Nogen skrev et brev til formanden for organisationen “Promise Keepers”, og jeg vil ikke særligt udskille dem, bortset fra at illustrationen er så klar på grund af det svar de skrev, til spørgsmålet til dem om deres holdning til skabelsen. Assistenten til præsidenten svarede med denne erklæring, citat: “Du skal vide, at organisationen Promise Keepers ikke tager stilling til spørgsmål som dette. Faktisk forsøger vi specifikt at undgå sådanne debatter. Vores bestræbelser har til formål at bringe mænd sammen baseret på historisk vigtige essentielle doktriner baseret på ortodoks kristendom som repræsenteret ved vores trosbekendelse, eller at fokusere på ting, der forener Kristi legeme i stedet for dem, der har tendens til at skabe splittelse. Da forskellige kirker og individuelle kristne har varierende synspunkter om skabelsen, er det en af de ting vi tror, falder ind under kategorien af sekundære doktriner, sekundære doktriner som åndelige gaver, frelsesvished og bortrykkelsen o.s.v. Kort sagt, når det kommer til emner som skabelsen, tror vi, at kristne har behov for at udvise overbærenhed for hinanden som opsummeret i erklæringen over hvad vi ser som væsentligt for enhed og ikke-essentielt for frihed, i alle ting velgørenhed”.

Det er en temmelig aggressiv erklæring om den sekundære natur af at tro på Første Mosebogs beretning er det ikke? Det tager ikke stilling til det problem, at hvis du ikke tror på Første Mosebogs beretning, så tror du ikke på Bibelen. Jeg forsøger ikke at så tvivl om denne organisation, men siger blot, at dette er hvad der er den almindelige opfattelse hos flertallet af kristne mennesker. Hvorvidt verden blev skabt af Gud eller udvikledes ved en tilfældighed uden årsag har været drøftet i lang tid. Det har været debatteret siden Darwin. Men debatten kommer ned til dette, enten tror du Bibelen eller du gør ikke. Enten tror du på Første Mosebog, eller du gør ikke. Og hvis du ikke tror Første Mosebog, hvad tror du så? I de fleste tilfælde kan du kun tro på naturalistisk evolution. Der vil også være nogle, der ville være teistiske evolutionister, der vil sige at Gud på en måde lancerede det hele, men så overtog evolutionen, og de vil benægte, at Første Mosebogs beretning er korrekt, når den siger, at Gud skabte alt på seks 24 timers dage. Progressive kreationister vil hovedsageligt sige det samme, at skabelsen ikke foregik som Første Mosebog siger, men snarere at det var over lange tider og at Gud gradvis tilførte til processen og udførte noget skabelse sideløbende med den evolutionære proces.

Disse synspunkter, teistisk evolution, progressiv kreationisme, benægter også den ligefremme tekst i Første Mosebog. Så igen siger jeg, enten tror du Første Mosebog eller ej. Hvis du ikke gør, så har du nogle valgmuligheder. Du kan være en teistisk evolutionist eller en materialistisk evolutionist. Blandt kristne er der nogle der er teistiske evolutionister men blandt dem der udgør den ikke-troende verden er de materialistiske evolutionister. Og så er de overladt til den umulige tanke at ingen gange intet er lig med alting.

Douglas Kelley, som har skrevet om dette emne med stor indsigt siger, “Der er ingen tvivl om at det bibelske syn på mennesket som Guds skabning, som Han skabte i sit eget billede, har haft den mest kraftfulde effekt på menneskelig værdighed, på frihed, på udviklingen af individets rettigheder, på politiske systemer, på udviklingen af medicin, og på alle andre områder af kulturen. Hvor forskelligt – skriver han – fra det humanistiske synspunkt, af mennesket som blot et udviklet væsen, ikke skabt i Guds billede, fordi der ikke er nogen Gud. En sådan forudsætning har gjort det muligt for marxistiske totalitære stater, bekvemt at eliminere millioner af deres borgere på grund af den antagelse, at der ikke er nogen transcendent personlighed, i hvis billede disse borgere er skabt, ikke en personlighed der har givet disse borgere en værdighed og ret til at eksistere ud over, hvad staten bestemmer.”

Dette punkt er blevet undersøgt i dybden af Baron Erik Von Kuehnelt Leddihn af Østrig, som må være århundredets største forsker i spørgsmål om frihed og totalitarisme. Han har skrevet en meget vigtig bog med titlen “Leftism Revisited: From De Sade and Marx to Hitler and Pol Pot”, som omhandler disse emner. Og i bogen påviser han, at adskilt fra den overbevisning, at menneskeheden er skabt i billedet af en transcendent Gud, så forsvinder den guddommeligt afledte værdighed og frihed for mennesker helt. Han siger, “For den ægte materialist er der intet fundamentalt, kun en gradvis evolutionær forskel mellem en mand og en pest, et skadeligt insekt”. Og hans konklusion er hele sagens kerne. Om mennesket er skabt i Guds billede eller blot en termit i menneskelig form.

Han har ret. Vi har to valgmuligheder. Enten er vi udviklet ud af ursuppe og kan kun forklares ud fra det materialistiske synspunkt, at vi består af intet andet end fysisk materiale, eller vi er skabt af Gud i Hans billede efter et himmelsk mønster. Og debatten er ikke bare biologisk, det er moralsk og det er åndeligt. Debatten rækker til spørgsmål vedrørende menneskets værdighed, omkring menneskets natur ifølge det himmelske mønster, Guds billede. Det stiller spørgsmål om emnet kontrol, hvem der er suveræn i universet, hvem der bestemmer. Det spørger, “Er der en universel dommer? Er der en universel moralsk lov? Er der en lovgiver? Skal mennesker leve ifølge Guds standard? Vil der være en endelig vurdering af hvordan mænd og kvinder lever? Er der en endelig dom?”

Ser du, dette er de spørgsmål som evolutionsteorien blev opfundet for at undgå. Evolution blev opfundet for at skille sig af med Bibelens Gud, ikke fordi evolutionister og materialister ikke bryder sig om Gud som skaber, men fordi de ikke ønsker Gud som lovgiver og dommer. Evolution blev opfundet for at dræbe Bibelens Gud, at eliminere lovgiveren, at undgå Hans ukrænkelige lov, den bindende standard for menneskelig tanke og virke. Evolution blev opfundet for at undgå universel moral og universel skyld og universel ansvarlighed. Evolution blev opfundet for at fjerne dommeren og sætte mennesker fri til at gøre hvad de vil, uden skyld og uden konsekvenser.

Hvis vi bare lige opsummerer disse to alternativer:

  • Det materialistiske synspunkt siger, “Ultimativ realitet er upersonligt stof. Ingen Gud eksisterer.”
  • Det kristne synspunkt siger, “Ultimativ realitet er en uendelig, personlig, kærlig Gud.”
  • Det materialistiske synspunkt siger, “Universet er blevet til ved tilfælde uden et ultimativt formål.”
  • Det kristne synspunkt siger, “Universet er skabt af en kærlig Gud med et specifikt formål.”
  • Det materialistiske synspunkt siger, “Mennesket er produktet af upersonlig tid plus tilfælde plus stof. Som resultat har intet menneske evig værdi eller værdighed, ej heller nogen mening eller formål andet end hvad der subjektivt tildeles.”
  • Det kristne synspunkt siger, “Mennesket er skabt af Gud i Hans billede, og er elsket af Gud. På grund af dette er alle mennesker udstyret med evig værdi og værdighed. Deres værdi er ikke ultimativt udsprunget fra dem selv, men kilden er Gud selv.”
  • Det materialistiske synspunkt om moral siger, “Moral defineres af enhver individuelt ifølge hans egne synspunkter og interesser. Moral er ultimativt relativt fordi hver person er den endelige autoritet for hans egne synspunkter.”
  • Det kristne synspunkt siger, “Moral er defineret af Gud og er uforanderligt, fordi det er baseret på Guds uforanderlige og hellige karakter.”
  • Det materialistiske synspunkt om døden siger, “Døden bringer evig tilintetgørelse, og personlig udslettelse for enhver.”
    Det kristne synspunkt siger, “Døden involverer enten evigt liv med Gud, eller evig adskillelse fra Ham. Enten himlens velsignelser eller helvedets rædsler.”

For at være helt ærlig. Hvilke af disse synspunkter du tager, er ikke et sekundært emne. Det er et primært emne ikke blot for videnskab men også for teologi. Hvordan i alverden kan kristne betragte disse synspunkter som sekundære emner? Dette er fundamentet for al sandhed.

Apologeten Francis Schaeffer sagde, “Hvis han skulle tilbringe en time med en person i en flyvemaskine, en person der ikke kender Herren, så ville han bruge de første 55 minutter til at tale om mennesket som skabt i Guds billede, og de sidste 5 minutter på en præsentation af evangeliet til frelse og forsoning til dette originale billede, som det var formålet.”

Kristendommen begynder ikke ved at bekende Jesus Kristus som Frelser. Kristendommen begynder i Første Mosebog 1:1, Gud skabte himlen og jorden med formål og destination, som Han selv havde fastlagt. Forståelse for og tro på læren om skabelsen i Første Mosebog er fundamentalt for at acceptere – hør nøje efter – at den Hellige Bibel skal tages dybt seriøst, også når den taler om denne verden.

Folk siger, “åh, skabelsesberetningen i Første Mosebog er myter, legender, fantasi, allegori og tradition. Den taler ikke om virkelige fakta i en virkelig verden.” Jo den gør. Guds ord skal tages dybt seriøst når den taler om den virkelige verden om noget eller om alle emner. Hvis vi undgår at behandle hvad Bibelen siger om skabelsen af det materielle univers, så er der tendens for at vores religion bliver afskåret fra virkelighedens verden. Der er tendens til at tillægge Skriften til en mytisk kategori, at putte kristendom i en blyindfattet glasmontre, som Douglas formulerer det, som er afskåret fra denne tid/rum verden.

Hvis man starter ud med Første Mosebog, og piller ved den bogstavelige natur af teksten, ender man med at have skabt en mytisk tilgang til Skriften på alle vigtige punkter. Den Skotske teolog James Denney pointerede dette i de sene 1890ere, “Adskillelsen mellem det religiøse og videnskabelige betyder i enden adskillelsen mellem det religiøse og det sande, og det betyder at religion uddør blandt sande mennesker.” Du kan ikke tage Første Mosebog op, tage kapitel 1 og sige at det er et eventyr, at det ikke er virkelig historie, at det ikke er realitet, at det ikke reflekterer en virkelig forståelse af den virkelige verden i virkelig tid og virkelig rum uden at det har alvorlige virkninger for resten af Skriften. Læren om skabelsen i Første Mosebog er fundamentalt. Det er hvor Gud starter Hans historie. Og du kan ikke ændre begyndelsen uden at det påvirker resten af Bibelen og afslutningen. I Bibelen taler Gud og Han taler i første Mosebog 1:1 og siger at Han skabte himlen og jorden. Han er den der talte i Første Mosebog 1:1 og Han er den som taler hele vejen gennem Skriften, helt til enden.

Når du ændrer ved Første Mosebog 1, ændrer du ved den levende Guds Ord, og du tager den guddommelige beretning om virkelig skabelse i virkelig tid og siger… Det er ikke præcist, det er ikke legitimt, det er ikke sandhed. Det er et seriøst overgreb og fjerner Skriften fra virkeligheden og skiller religion, den sande religion fra virkeligheden. Det er dybt alvorligt.

Så evolution ville elske at gøre det. Det ville elske at fratage Gud Hans guddommelighed, og strippe Skriften fra dens oprigtighed. Det ønsker at forkaste Gud som lovgiver, dommer og Frelser. Det ønsker at ødelægge menneskets værdighed som skabt i Guds billede. Og det er temmelig latterligt, er det ikke? Ifølge evolution er mennesket kvantitativt bedre end dyr, ved at vi har nogle funktioner som dyr ikke har, men kvalitativt er vi ikke bedre. Mennesket har en større hjerne kvantitativt, men kvalitativt er vi ikke skabt i Guds billede. Derfor er det etisk forkert at krænke rettighederne for andre dyr, som er vores bogstavelige brødre, evolutionært sagt.

Og vi hører det alle vegne i dag, hele tiden, ikke sandt? En berømt organisation kaldet PETA, People for the Ethical Treatment of Animals, deres nationale direktør, Ingrid Newkirk har kommet med denne berømte udtalelse, “En rotte er en gris er en hund er en dreng” Ingen forskel. Alle højere former for liv er ifølge hendes synspunkt at betragte som ligestillede.

Vi har en underlig organisation kaldet The Church of Euthanasia, som tror at dyrs rettigheder overgår menneskets. En repræsentant for organisationen fortalte i en national TV udsendelse, “Hvis vi skal udrydde arter, så lad os udrydde mennesket først, fordi mennesket kun er en minoritet som art med en ubetydelig rolle at spille i den store mangfoldighed i naturen.”

Og dermed har du hørt alt. Jeg har læst om dyrerettighedsgrupper, der hævder at det er mord at spise kød. At mennesket er en tyrranisk art, og det er mord at slå køer ihjel. Der var sågar én der mente at det at slå kyllinger ihjel er at sidestille med holocaust, som udført af nazister mod jøder. Denne form for idioti opstår fordi folk virkeligt tror at mennesket simpelt hen kun er et led i den evolutionære kæde, fremkommet ved utallige gradvise ændringer, uden formål og destination, og ikke skabt i Guds billede, at mennesket ikke har nogen særskilt værdighed ud over alle de andre led i kæden af den evolutionære proces.

Og ved du hvad? Hvis evolution er sandt, så kan man ikke argumentere imod dem. Så er vi er kun dyr. Så er vi kun et led længere fremme, og er en smule mere udviklede. Og deres argumenter kan så være gyldige. Alle disse dyrerettighedsadvokater, skriver Marvin Lubenno, som har udtrykt sig offentligt er evolutionister. Ifølge evolution er det et lykketræf at mennesket har udviklet større hjerner. Havde bestemte mutationer ikke indtruffet i den fælles forfader til chimpanser, ville vi måske have været hvor de nu er, i zoologisk have, og de var måske hvor vi er. Men, “Jeg har ingen etisk ret til at misbruge min overlegenhed erhvervet ved rent tilfælde til at krænke rettighederne for andre dyr, som ikke var så heldigt stillede at de udviklede samme fordele.”

Hvis mennesket kun er et dyr, et tilfælde af naturen, en samling af tilfældige mutationer, hvor er da meningen? Hvor er vores værdighed? Hvor er menneskets absolutte værdi? Hvor er vores formål? Tydeligvis har mennesket så ingen af delene.

Hvad evolution basalt siger er, at over tid ved tilfælde udvikles stof til hele universet. Jacques Monod fik – dette er utænkeligt – Nobel prisen i biologi og i hans bog “Chance and Necessity” siger han dette, “mennesket er alene i universets ufølsomme størrelse ud af hvilket han opstod ved tilfælde.” Det er den Nobel pris vindende biolog. Tilfælde alene er kilden til hver innovation. Tilfælde alene er kilden til alt det skabte i biosfæren. Han skriver, “Rent tilfælde absolut fri men blind er helt ved roden af det ufattelige bygningsværk af evolutionen.” Så Monod siger at det kun er tilfælde.

Den velkendte evolutionist J.W. Burrow skriver i hans introduktion til The Origin of Species, “Naturen, ifølge Darwin, var produktet af blindt tilfælde og en blind kamp og mennesket, en ensom intelligent mutation, kæmper mod kræfterne for hans udkomme. For nogle var følelsen af tab uigenkaldelig. Det var som om navlestrengen var blevet klippet, og mennesker fandt sig selv som del af et koldt følelsesløst univers. Ulig naturen som forestillet af Grækerne, oplysningstiden og den rationelle kristne tradition, havde Darwiniansk natur ingen anelse om den menneskelige adfærd og ingen svar på menneskets moralske dilemmaer.” Jeg mener, mennesket var bare lige blevet afskåret fra enhver meningsfuldhed. Han er en ensom intelligent mutation fremstillet af tilfælde. Han er blot protoplasma der venter på at blive til gødning. Det er langt fra at være skabt i Guds billede. Den evolutionære ide ikke bare berøver mennesket for værdighed og mening, dette er mere end blot dumt, det er mere end irrationelt, det er mere end nedtrykkende, det er mere end ydmygende, det er mere end umoralsk. Den evolutionære ide er dødbringende. Og i vores historie, vores nylige historie i den vestlige civilisation, har ingen demonstreret den dødbringende karakter af denne evolutionære ide bedre end Adolf Hitler og han blev fulgt op af Josef Stalin og alle de andre, som massakrerede masser af mennesker, millioner af mennesker, og begik folkedrab. På bunden, ved roden af deres trossystem var evolution.

For eksempel så Hitler i evolutionsteorien videnskabelig retfærdiggørelse for hans personlige synspunkter. Nøjagtig det samme som sociale Darwinister i det 19ende århundrede gjorde med deres forfærdelige overgreb. Det er uden for enhver tvivl at evolution stod bag al nazisme fra begyndelse til ende. Og dog er der kun få mennesker der er klar over at Hitler også inddrog den svagt funderede folkekirke i hans dage. Eric Fromm skrev, “Den sociale Darwinismes religion hører til et af de farligste elementer i det sidste århundredes tanker. Det fremmede udbredelsen af hensynsløshed nationalt og racemæssig egoisme ved at etablere det som moralsk norm. Hvis Hitler troede på noget som helst, så var det på evolutionens love, som retfærdiggjorde og fremmede hans handlinger og specielt hans grusomheder.” Hvordan virker det? Evolution er overlevelse af – hvad? – den bedst egnede. Hitler udspillede blot den evolutionære rolle. Han var den bedst egnede og derfor kunne han udrydde og massakrere enhver anden under den evolutionære tese at han fremmede det stærkeste og han hjalp til i udviklingen af en super race. Det hele var født ud af evolutionsteori. Og hans bog, Mein Kampf, var i grunden Hitlers evolutionære teori udvirket politisk og var retfærdiggørelsen for tilintetgørelsen af masserne som truede den fortsatte evolution af en super race. I Mein Kampf skrev Hitler, “Den der vil leve må kæmpe. Den der ikke ønsker at kæmpe i denne verden hvor konstant strid er livets lov, har ingen ret til at eksistere. Jeg ser ingen grund til at mennesket ikke skulle være lige så hensynsløs som naturen. Naturen bryder sig meget lidt om bastarder”, Og endeligt sagde han, “Alt der ikke er af ren afstamning i denne verden er affald.” Og så udryddede han jøderne, han udryddede de sorte, han udryddede sigøjnerne og han fremmede den naturlige udvælgelse og opfyldelsen af den evolutionære biologiske drøm.

Lederen af det Nationalsocialistiske Arbejderparti sagde at Hitlers massakrer udtrykte, og jeg citerer, “Det højeste og bedste i menneskeheden.” Julian Huxley, en biolog og evolutionist skrev i Essays of a Humanist i 1964, “Evolution er den mest magtfulde, mest omfattende ide der nogensinde er opstået på jorden.” Og ved du hvad? Han har ret. Det er den mest omfattende sataniske løgn verden nogensinde har kendt til fordi det eliminerer behovet for en skaber. Folk kan eliminere Gud, specielt Bibelens Gud.

Darwin var ligeglad med om du tilbeder en anden Gud. Jeg tror heller ikke Hitler tog sig af om du tilbeder en anden Gud, bare ikke Bibelens Gud, bare ikke den Gud der skabte. Da Darwin først publicerede hans Origin of the Species, blev den stort set afvist af den videnskabelige verden i hans dage fordi de universelt holdt sig til tro på guddommelig skabelse. Der var ikke nogen anden rationel forklaring. Har du virkning må der nødvendigvis også være en årsag. Da han skrev Origin of the Species var der selvfølgelig kritiske anmeldere lige fra starten. Den videnskabelige verden var i det store hele imod den. Senere hen i 1860 udtalte Thomas Huxley med denne beskrivelse af situationen, “Tilhængerne af hr. Darwins ide var numerisk ubetydelig. Der er ikke skygge af tvivl om, at hvis kirken havde afholdt et generelt konsilium mod videnskaben på dette tidspunkt, ville vi have været fordømt af et overvældende flertal.”

Den var svær at sælge. Selv Darwin havde det svært med den. Hvis du læser noget af Darwin, vil du finde at han kontinuerligt fylder sine skriverier med overvældende tvivl. For eksempel siger han i det sjette kapitel af Origin of the Species, “Længe før jeg nåede frem til denne del af mit arbejde, vil en mængde af vanskeligheder have forekommet for læseren. Nogle af dem er så alvorlige, at jeg til denne dag ikke kan reflektere på dem uden at blive overvældet.” I hans kapitel om instinktet, indrømmede han at “sådanne simple instinkter som bier der bygger en bikube kunne være tilstrækkeligt til at nedbryde hele teorien.” Og han sagde, “At øjet kunne udvikles ved naturlig udvælgelse ser ud til – bekender jeg frit – at være absurd i allerhøjeste grad.” I sit kapitel om mangler i de geologiske lag klagede han over, at den fuldstændige mangel på fossile mellemformer i alle geologiske lag måske var, citerer “den mest oplagte og alvorligste indvending, der kan føres imod min teori.” Med andre ord, var han i det mindste ærlig nok til at indrømme, at teorien ikke giver nogen mening.

Darwin skrev, at han var dybt bevidst om sin egen uvidenhed. I hans personlige breve, skrev han om at have forfærdelige betænkeligheder, for at “have vildledt mig selv og helliget mig til en fantasi.” Men Darwin var fast besluttet på at flygte fra en personlig Gud for enhver pris. Han sagde, at, “jeg er fast besluttet på at flygte fra design og en personlig Gud for enhver pris.” Lige til slutningen af hans liv var han i denne krig, forsøgte af al magt at flygte fra Gud, som han aldrig rigtig kunne. Og endelig blev hans følelsesliv forkrøblet under presset fra kampen, religiøse følelser forsvandt og med det alt andet, og verden blev kold og død. Og i slutningen havde Darwin tilsyneladende fået en smagsprøve på hans egen medicin. Han havde frataget universet fra Gud og dermed enhver mening, så havde han også dermed frataget sig selv enhver mening.

James Moore skrev en biografi om Darwin med titlen The Life of a Tormented Evolutionist. I nogle af hans breve henviste Darwin til hans teori, citerer “Som djævelens evangelium.” Og selv efter at han havde en form for vundet dagen, fordi han havde befriet mennesker fra Bibelens Gud, han satte mennesker fri til at nyde deres synd uden at tænke på en dommer, han havde begyndt at vinde kampen, men hans psykiske lidelser var så dybe, hans fysiske symptomer fortsatte. Han havde bogstaveligt talt ikke bare dræbt Gud for sig selv, men også dræbt Gud for alle andre. En forfatter siger: “Hans liv var ét langt forsøg på at flygte fra kirken og at undslippe fra Gud. Det er dette, der forklarer så meget, som ellers ville være upassende om hans liv og karakter.”

Så lad os lige få ordentligt fat i dette her. Dette handler om at slippe af med Gud, Bibelens Gud, Skriftens autoritet med dens moralske implikationer. Og selv kristne mennesker som går til Første Mosebog har ikke, tror jeg, nogen ret til at fortælle os at Første Mosebog ikke siger hvad den rent faktisk gør. Hvorfor skulle vi slå os sammen med nogen, hvis bestræbelser er direkte imod autoriteten fra Skriftens Gud? Jeg må lige sætte dette i perspektiv.

Lige for et øjeblik må jeg lige blive lidt filosofisk. Jeg tror du vil have gavn af det. I sidste ende siger evolutionister, naturalistiske og teistiske evolutionister, at ting opstår ved tilfælde. Vi slipper af med Bibelens Gud. Vi slipper af med Gud fra Første Mosebog. Vi slipper af med skaberen, og vi har tilfælde. Det er ret interessant at tænke på. Jeg har brugt meget tid på at undersøge dette ord, og læst skriverierne fra disse mennesker og om den myte der driver hele den evolutionære proces. Hele denne ubibelske, irrationelle, umoralske ide om evolution, myten der driver det hele, er myten tilfælde. Tilfælde er årsagen. I moderne videnskab får tilfælde en ny mening. De ønsker ikke at Gud skal være årsag, men noget må være årsagen, så årsagen er tilfælde.

Med ordet “tilfælde”, vil vi gå tilbage og se på dets betydning. Det blev engang i det store hele brugt til at beskrive matematiske sandsynligheder. Hvor vi kunne sige, “Hvis jeg går derover er der en mulighed for at møde hende ved et tilfælde.” eller “Hvis jeg sætter penge i dette lotteri, kan jeg måske vinde ved et tilfælde.” Der er en matematisk sandsynlighed. Det er hvad ordet i grunden betyder. Og på en eller anden måde blev ordet udvidet til at inkludere alle uforudsigelige begivenheder, alle former for sandsynlighed, ligegyldigt hvor fjernt eller enhver tilfældighed uanset hvor umulig.

Men lad mig fortælle dig om tilfælde. Tilfælde eksisterer ikke. Det er intet. Det er ingenting. Tilfælde er et ord der bruges til at forklare noget andet. Tilfælde fik dig ikke til at møde den person. Du var der tilstede mens hun var der, det er derfor du mødte hende. Tilfælde havde intet med det at gøre, fordi tilfælde ikke eksisterer. Det er intet. Men i moderne evolution er det blevet transformeret til en kraft med forårsagende virkning. Det er blevet ophøjet fra at være intet til at være alt. Tilfælde får tingene til at ske. Tilfælde er myten som tjener til at understøtte den kaotiske opfattelse af virkeligheden.

Jeg mener, dette er så fyldt med problemer ud fra et rationelt eller filosofisk synspunkt at man næppe ved hvor man skal begynde. Hvordan opstod det stof, hvorpå tilfælde opererer? Hvor kommer det fra? Du kunne måske sige: “Det opstod ved et tilfælde.” Ved du hvad? Det lyder så latterligt, og alligevel er det den bagved liggende filosofi for evolution. Det er helt usammenhængende og irrationelt. Men det nye evolutionære paradigme er tilfælde. Og det er det stik modsatte af logik.

Ser du, når du opgiver logik og logik siger: “åh, der er et univers. Hmm … nogen konstruerede det.” Hvad ellers ville logik sige? “Der er en bygning, der var nogen der konstruerede det. Der er et klaver, der var nogen der konstruerede det. Der er et univers, mere kompleks end nogen bygning, uendeligt mere kompleks end et klaver, der var nogen … nogen, der er meget, meget magtfuld og meget, meget intelligent konstruerede det.”

Du siger, “Nej, nej, tilfælde konstruerede det.” Hør her folkens, det er rationelt selvmord, det er ikke logisk. Logik der fravælges efterlader dig med myter. Og fjenden af mytologi er empiriske data og Gudsgiven ræsonering. Så for at blive evolutionist og tro på at tilfælde får ting til at ske, er du nødt til at gøre to ting: Afvise de empiriske data, og være irrationel. Men hvis du elsker din synd nok, så vil du gøre det. Ser du, hvis du bare kan eliminere de empiriske data, beviserne, og slippe af med Gudgiven logik, så er disse to ting essensen af evolutionsvidenskab. Hvis du kan slippe af med disse to ting, så løber mytologien vildt. Og som en skrev, “Tilfælde er blevet en ny blød sovepude for videnskaben at lægge sig på.” Arthur Kessler sagde, “Så længe tilfælde regerer, er Gud en anakronisme.” Hvis tilfælde regerer, så kan Gud ikke regere. Tilfælde fravrister Gud autoriteten. Hele eksistensen af tilfælde fravrister Gud Hans suveræne trone.

Hvis tilfælde som en kraft eksisterer i selv den mindste form, så er Gud ikke guddommelig. De to er gensidigt udelukkende. Enten er der en Gud der skabte universet, som suverænt regerer og suverænt kontrollerer, eller der er ikke. Hvis tilfælde eksisterer, nedbryder det Guds suverænitet. Hvis Gud ikke er suveræn, så er Han ikke Gud. Hvis Han ikke er Gud, så er der ikke nogen Gud, og tilfælde regerer. Det er skræmmende.

Men tilfælde er ikke en kraft. Tilfælde får ikke noget til at ske. Tilfælde er ingenting, det eksisterer ikke. Det har ingen magt til at forårsage noget som helst fordi det intet er. Forstår du det? Siden tilfælde ikke eksisterer, kan det ikke forårsage noget, ikke producere noget. Det kan ikke være årsag til nogen effekt. Alligevel taler moderne evolutionister om tilfælde hele tiden. Det er intet andet end hokus-pokus. Det bryder med den ældste og ukrænkelige videnskab, bygget på logik og ræsonering. De af jer der har studeret og debatteret nogen af de rationelle filosoffer, husker dette udsagn, “Ex Nihilo, Nihil Fit” Ud af intet kommer intet. Og tilfælde er intet. Det er rationelt selvmord.

Så når forskere tildeler instrumental kraft til tilfælde, hør godt efter, så har de forladt logikkens domæne, ræsonnementets virkefelt, og sand videnskab. De er begyndt at trække kaniner op af hatten. De har vendt sig til fantasi. Og så bliver al videnskabelig undersøgelse kaotisk og absurd, fordi det ikke frembringer det som det burde frembringe fordi de ikke tillader det. I dag går den absurde evolution stort set uantastet, og alle disse skoler og læreanstalter fortsætter med at udgyde det bras. Hver gang jeg læser avis eller ugeblad, får jeg endnu en dosis af en af disse vilde evolutionære artikler. Og de fortsætter med at prøve at få os til at tro, at tilfælde eksisterer som kraft. At alt ved tilfælde spontant genererede sig selv. Nobelpris vinder, George Wald, en strålende mand sagde,”Man behøver bare vente, tiden selv udfører miraklet. Givet så meget tid bliver det umulige muligt, det mulige sandsynligt og det sandsynlige faktisk sikkert.” Hvad i alverden er det? Det er tomt snak. Det er absolut meningsløst. Selvskabelse er absurd uanset hvor meget tid fordi tilfælde ikke eksisterer. Det findes ikke.

Der er ikke nogen forklaring for universet uden Gud. Jeg vil give dig en lille videnskabelig illustration. Har du nogensinde hørt om kvanteteori? Du har formentlig hørt om et kvantespring. Folk siger, “en eller anden har lige foretaget et kvantespring.” Lad mig lige forklare hvor det kommer fra. Kvanteteorien går tilbage til videnskabsmanden Max Planck som i 1900 præsenterede den teori at energi kommer i diskrete enheder kaldet kvanter. Jeg vil ikke gå i dybden med dette her fordi jeg ikke kan gå så dybt selv, men energi kan brydes ned til disse kvante enheder. I 1927 fandt Werner Heisenberg, en Tysk fysiker ud af, at når en foton rammer et atom, så slår den en elektron ud i en højere omløbsbane fra en lavere omløbsbane, simultant men uden at tilbagelægge strækningen imellem. Hvad der sker, er, at elektronen ophører med at eksistere ved det ene punkt og samtidigt opstår ved det andet punkt. Dette er det berømte kvantespring. Den går ud af eksistens og opstår igen et andet sted simultant.

Hele tiden i alle atomer i hele tiden gennem skabelsens historie foregår dette hele tiden. Ved tilfælde? At sige det er et kvantespring forklarer det ikke. Der er kun en ting der forklarer det hele og det er Guds vedvarende skabende kraft. Han opretholder universet og skabningen, helt ned til en elektron i et atom. Ifølge Hebræerbrevet 1, opretholdes alt af Gud.

(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)