Promiskuitet er intet nyt

Det kommer ikke som en overraskelse, at verden tænker at det bibelske syn på seksualitet er forældet. Samfundet fortæller os, at vi burde udvide vores horisont ud over den mørke middelalder, åbne sindet for nye perspektiver, og følge trit med tiden. Med andre ord, siger verden at vi burde blive mere moderne.

Men der er intet moderne, oplyst, eller nyt i hvordan seksualitet har gennemsyret og defineret vores kultur. Vores samfund er ikke det første til fejre promiskuitet og fremme alle former for tøjlesløs, pervers adfærd.

Så ondt og perverst som samfundet er i dag, sådan har det altid været – formentlig værre. Vi tænker sommetider, at den seksuelle promiskuitet der foregår i dag i vores kultur er noget der er nyt, at vi er nået til et nyt lavpunkt for alle tider, og at verden er mere syndig end den nogensinde har været. Det er den ikke.

Bare se på Det Nye Testamentes verden. Se specifikt på den Korinthiske kirke. Paulus introducerer os for menigheden i Korinth i Første Korintherbrev 6:9-11

Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

Velkommen til den første kirke i Korinth! Paulus menighed var fuld af eks-ægteskabsbrydere, eks-afgudsdyrkere, eks-utugtige og eks-homoseksuelle. Seksuel synd var så udbredt på Paulus’ tid, at det var en del af alles fortid.

Perversion var almindeligt og udbredt. Det var tolereret og accepteret – det blev endda fremmet og opmuntret. Den tidlige kirke var grundlagt midt i denne skamløse, “alt er velkomment” kultur.

Over de sidste mange årtier, har vi set et kulturskift tilbage til denne skamløse mentalitet. Den seksuelle revolution i 60’erne og 70’erne, og den homoseksuelle revolution i begyndelsen af 80’erne, har gjort perversion almindeligt igen. Vores kultur er domineret og drevet af alle former for seksuel afvigelse. Det er ikke diskret eller skjult; det bliver fejret.

Rent faktisk, den eneste skam i vore dage er ikke at tolerere andre folks skamløse adfærd.

Og den udbredte seksuelle perversion er ikke begrænset til det sekulære samfund. Populære pastorer taler endeløst om at forbedre og udvide dit sexliv. Kristne institutioner bliver konfronteret med og influeret af undergrunds homoseksuelle grupper. Og utroskab og promiskuitet løber uhæmmet gennem forsamlinger over hele landet og over hele verden.

Kirken behøver ikke blive mere moderne når det kommer til seksualitet – i form af destruktiv seksuel afvigelse, perversion og lyst. Vi behøver at se på de instruktioner Paulus gav den tidlige kirke.

Menigheden i Thessaloniki var ikke langt fra den Korinthiske kirke. De troende dér ville have været konfronteret med den samme perverse kultur, der gennemsyrede hele den tidlige kirkes verden. I Første Thessalonikerbrev 4, gav Paulus dem tydelige befalinger og instruktioner om at leve helligt og afholdende, uanset deres syndige omgivelser.

(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)