Hønen eller ægget, hvad kom først?

Da Gud skabte jorden, var den fuldt funktionel i enhver henseende. Adam og Eva vandrede i en komplet og fuldt udstyret have, uden nogen mangler. Træer producerede frugt, dyr var fuldt udvoksede og klar til at reproducere, og jorden vrimlede med liv. Alt var klargjort til at tage i brug og herske over af Guds vice-regenter.

Adam og Eva behøvede ikke at vente på at nogen del af skabningen skulle ”komme haltende bagefter”. Da Gud erklærede at Hans skaberværk var ”meget godt”, var det samtidig en bekræftelse der inkluderede fuldkommenhed og fuldmodenhed – en fuldmodenhed der var mærket med tilsyneladende alder.

Pastor og Bibellærer Dr. John MacArthur (Grace to You) forklarer..

Et temmelig indlysende faktum, som ignoreres af mange er, at universet var modent, da det blev skabt. Gud skabte det med udseende af alder. Da Han skabte træer og dyr for eksempel, skabte Han dem som modne, fuldt udviklede organismer. Ifølge den bibelske beretning, har Han ikke bare skabt frø og celler. Han har bestemt ikke skabt kun en enkelt celle, der er programmeret til at udvikle sig til en række forskellige organismer. Han skabte træer med allerede modne frugter (Første Mosebog 1:11). Han har ikke blot skabt et æg; Han skabte høns, der allerede var fuldt udvokset. (Således løser Første Mosebog 1:21 klart den kendte gåde.) Han skabte Adam fuldt udvokset og fuldt ud klar til både ægteskab og forplantning.

Havde Adam en navle? Det er værd at bemærke, at nogle kreationister, inkluderet Ken Ham (Hvis arbejde jeg har den største respekt for), tror at svaret er nej, fordi navlen er et ar, der er fremkommet ved adskillelsen af livmoderstrengen, og et skabt væsen ville ikke have brug for et sådant ar.

Spørgsmålet om hvorvidt Adam havde en navle, lyder måske frivolt, men i middelalderen og renæscensen var det ofte et emne til intens debat. Kunstnere som afbildede Adam og Eva i haven, stod over for et teologisk dilemma: Skulle vores første forældre portrætteres med en navle eller ej?

Ikke så få kunstnere løste problemet ved at male figenblade store nok til at dække området hvor navlen ville være. Men i hans berømte maleri, som er hovedværket i det sixtinske kapels loft, gav Michelangelo Adam en imponerende navle. Og han blev voldsomt kritiseret for det af nogle af de stejlere teologer i hans dage.

Men er det virkeligt så langt ude at tro, at Gud ville have skabt Adam med en navle? Trods alt er navlen en integreret del af den normale menneskelige anatomi. Strukturen i vores mavemuskler og vaskulære system er designet til at rumme navlen. Jeg kender ingen nødvendige teologiske eller bibelske grunde til at insistere på, at Adam og Eva ikke kunne have haft dem. Vores første forældre lignede sikkert almindelige voksne i enhver henseende. De blev sandsynligvis givet hård hud til at beskytte fodsålerne som enhver normal voksen, og deres tænder var uden tvivl glat afrundede, som fra normal brug, snarere end skarpe, som om de aldrig havde været anvendt.

Selvfølgelig er hele spørgsmålet om hvorvidt Adam og Eva havde navler, hård hud og afrundede tænder rent spekulativt. Skriften siger ikke noget omkring det emne. Så mens spørgsmålet i sig selv er interessant, så er der ingen grund til at genopvække en triviel debat med middelalderlig intensitet.

Men faktum er, at Adam sikkert har haft mange af de funktioner, som normalt sættes i forbindelse med en fuldvoksen. Han var ikke skabt som et foster eller et spædbarn. Han var en fuldt ud voksen mand. Der er ingen grund til at betvivle, at han havde normale voksne træk, han ville helt sikkert have fuldt udviklede muskler, og vi ved, at han blev skabt med tilstrækkelig viden til at passe haven, navngive dyrene, og tale med Gud. Uden nogen forudgående vækst, historie eller oplevelser, var han stadig en moden voksen mand.

Hvis vi forestiller os, at en moderne videnskabsmand kunne rejse tilbage i tiden og ankomme i haven lige efter Adams skabelse, og hvis han undersøgte Adam, så ville han se voksne træk (måske en navle, hård hud, eller glatte kanter på tænderne – eller i det mindste en voksens fremtoning og muskulatur). Hvis han kunne tale med Adam, ville han finde en mand med en voksens viden og fuldt ud dannede sprogkundskaber. Men hvis han fortolkede de ting som afgørende bevis for at Adam var mere end en time gammel, så ville han simpelthen tage fejl. Når vi har at gøre med ting skabt Ex Nihilo, så udgør vidnesbyrd om modenhed eller tegn på alder, ikke et bevis for meget lange tidsrum.

Og hvad nu hvis den samme tidsrejsende videnskabsmand foretog en botanisk undersøgelse af et nyligt skabt egetræ? Han ville observere størrelsen af træet, bemærke træets frugt (agern) og sandsynligvis konkludere at træet selv var mange år gammelt. Hvad hvis han kunne gennemskære et af træerne for at undersøge dets årringe? Ville han finde årringe indeni, der viser, at træet havde været der i mange sæsoner? Hvorfor ikke? Disse årringe i veddet er ikke kun tegn på træets alder, men også en del af træets vaskulære system. De er også afgørende for styrken af et stort træ. Men hvis vores imaginære videnskabsmand på grundlag af årringene konkluderede, at træet var 90 år gammelt, ville han igen tage fejl. Haven selv var skabt moden, fuldt funktionel, og derfor med tilsyneladende alder.

Haven var uden tvivl fyldt med væsner, der havde alle tegn på tilsyneladende alder. På den syvende dag, da Herren hvilede fra Hans arbejde, var alt fuldmodent og fuldt funktionelt. Ørne svævede højt oppe i himlen, og så ud til at være 30 år gamle, men de var mindre end en uge gamle. Elefanter vandrede rundt med store stødtænder og så ud til at være 50 år gamle, men de var kun en dag gamle.

Alle bjerge, floder eller andre geologiske træk, ville formentlig også syntes at have været der i nogen tid. Der var uden tvivl smukke vandfald og kløfter, og mange andre træk, som den typiske geolog ville formode var blevet dannet over meget lange tidsrum af vind og vand eller vulkanudbrud og jordskælv. Men faktum er, at de alle blev skabt på én dag. Og da Adam kiggede op i himlen og så de fantastiske vidder med millioner af klare stjerner, så han lyset fra millioner af lysårs afstand, selv om alle disse stjerner havde været der mindre end fire dage. Lyset han så, var selv en del af Guds skaberværk (Første Mosebog 1:3).

Alle disse tegn på alder og modenhed er en del af ethvert skabende mirakel. Da Jesus lavede vand til vin for eksempel, omgik Han fuldstændigt gærings og aldringsprocessen. Han skabte vin øjeblikkeligt fra vand, og dem, der smagte det, bevidnede at det var den bedste vin af alle (Johannes 2:10) – hvilket betyder, at det var fuldmodent og vellagret allerede, selv om det var en øjeblikkelig skabelse. Da Han mangedoblede brød og fisk, skabte Han øjeblikkeligt brød og fisk, der allerede var tilberedt og klar til at spise.

Vi forventer bestemt at folk der afviser Skriften og foragter Gud, accepterer den antagelse at universet har eksisteret i æoner af tidsrum. Af indlysende årsager ønsker de at fjerne alle overnaturlige forklaringer på oprindelsen af menneskeheden. De ønsker ikke nogen bindende moralsk lov eller almægtig dommer, til hvem de skal stå til regnskab. Så selvfølgelig godtager de med kyshånd naturalistiske teorier om evolution og en gammel jord med stor entusiasme.

Men det er chokerende og stærkt foruroligende at se, hvordan idéen om, at jorden er milliarder af år gammel, er begyndt at dominere selv evangeliske kristne samfund. I de seneste år er en række førende evangeliske teologer, bibelkommentatorer, og apologeter, begyndt at hævde, at det nu er nødvendigt at gå ud over den bogstavelige beretning om skabelsen i Første Mosebog og forsøger nu at tilpasse vores forståelse af skabelsen til de teorier, som i øjeblikket er på mode i den verdslige videnskab. Hvis vi insisterer på en bogstavelig seks dages skabelse og en ung alder for universet, så hævder de, at vi vil ofre vores akademiske troværdighed og svække vores vidnesbyrd til dem, der er undervist i teorien om evolution.