Herredømmefrelse

Det evangelie som Jesus proklamerede, var et kald til discipelskab, et kald til at følge Ham i underdanig lydighed, ikke bare en anmodning om at træffe en beslutning eller bede en bøn. Jesus budskab befriede folk fra deres synds slaveri, mens det samtidigt konfronterede og fordømte hykleri. Det var et tilbud om evigt liv og tilgivelse for angrende syndere, men samtidigt var det en irettesættelse af overfladiske religiøse folk, hvis liv var blottet for ægte retfærdighed. Det advarer syndere om, at de må omvende sig fra synd og tage imod Guds retfærdighed.

Vores Herres ord om evigt liv, var altid ledsaget af advarsler til dem, der kunne være fristet til at tage let på frelsen. Han lærte, at omkostningerne ved at følge Ham er høj, at vejen er smal og få finder den. Han sagde, at mange der kalder Ham Herre, vil blive nægtet adgang til at komme ind i det himmelske kongerige (jf. Matthæus 7:13-23).

Nutidens evangelikalisme, ignorerer i det store hele disse advarsler. Den fremherskende opfattelse af hvad der udgør frelsende tro, fortsætter med at vokse sig bredere og mere overfladisk, mens portrætteringen af Kristus i prædiken og vidnesbyrd bliver udvandet. Enhver der hævder at være kristen, kan finde evangeliske, der er villige til at acceptere en bekendelse af tro, hvadenten eller ej denne persons adfærd frembyder bevis på overgivelse til Kristus. På denne måde, er tro blevet blot en intellektuel øvelse. I stedet for at kalde mænd og kvinder til overgivelse til Kristus, beder moderne evangelikalisme dem kun om at acceptere nogle grundlæggende fakta om Ham.

Denne overfladiske forståelse af frelsen og evangeliet, kendt som “nem-tro”, står i stærk kontrast til hvad bibelen underviser. For at sige det simpelt, evangeliets kald til tro, forudsætter at syndere må omvende sig fra deres synd og bøje sig for Kristus’ autoritet. Dette er, i en nøddeskal, hvad der almindeligvis refereres til som Herredømmefrelse.

Herredømmefrelsens særlige kendetegn

Der er mange trosartikler, som er fundamentale for al evangelisk lære. For eksempel, er der enighed iblandt alle troende om de følgende sandheder:

  1. Kristus’ død bragte evig frelse.
  2. Den frelste er retfærdiggjort af nåde ved tro på Kristus alene.
  3. Syndere kan ikke gøre sig fortjent til guddommelig fordel.
  4. Gud kræver ingen forberedende gerninger eller før-frelse reformation.
  5. Evigt liv er en gave fra Gud.
  6. Troende er frelst før deres tro frembringer nogen retfærdige gerninger.
  7. Kristne både kan og vil synde, til tider forfærdeligt.

Hvad da, er de særlige kendetegn på Herredømmefrelse? Hvad underviser Skriften, som bliver modtaget af dem der bekræfter Herredømmefrelse, men afvises af fortalere for “nem-tro”? Det følgende er ni særlige kendetegn på bibelsk forståelse af frelse og evangeliet.

For det første, underviser Skriften, at evangeliet kalder syndere til tro forenet med omvendelse (Apostlenes Gerninger 2:38; 17:30; 20:21; 2 Petersbrev 3:9). Omvendelse er at vende sig fra synd (Apostlenes Gerninger 3:19; Lukas 24:47). Dette består ikke af menneskelige gerninger, men er af guddommeligt givet nåde (Apostlenes Gerninger 11:18; 2 Timotheus 2:25). Det er en forandring af hjertet, men ægte omvendelse vil også føre til en forandring af adfærd (Lukas 3:8; Apostlenes Gerninger 26:18-20). Som kontrast, underviser “nem-tro”, at omvendelse helt enkelt er et synonym for tro og at ingen venden sig fra synd er krævet for frelse.

Tro er blevet til blot en intellektuel
øvelse. I stedet for at kalde mænd
og kvinder til overgivelse til Kristus,
beder moderne evangelikalisme
dem kun om at acceptere nogle
grundlæggende fakta om Ham.

For det andet, Skriften underviser, at frelsen helt igennem er Guds værk. De som tror, er frelst helt adskilt fra nogen af vores egne bestræbelser (Titus 3:5). Selv troen er en gave fra Gud, ikke menneskets værk (Efeserbrevet 2:1-5, 8). Ægte tro kan derfor ikke være defekt eller kortvarig, men varer for evigt (Filipperbrevet 1:6; jf. Hebræerbrevet 11). Som kontrast, underviser “nem-tro”, at troen måske ikke varer ved, og at en ægte kristen komplet kan ophøre med at tro.

For det tredje, underviser Skriften, at objektet for troen er Kristus selv, ikke en trosartikel eller et løfte (Johannes 3:16). Tro indebærer derfor personlig engagement for Kristus (2 Korintherbrev 5:15). Med andre ord, alle sande troende er efterfølgere af Jesus (Johannes 10:27-28). Som kontrast, underviser “nem-tro”, at frelsende tro helt enkelt er at blive overbevist om, eller give anderkendelse af sandheden af evangeliet og inkluderer ikke et personligt engagement til Kristus som person.

For det fjerde, underviser Skriften, at ægte tro uundgåeligt skaber et forandret liv (2 Korintherbrev 5:17). Frelsen inkluderer en forvandling af det indre menneske (Galaterbrevet 2:20). Den kristnes natur er ny og anderledes (Romerbrevet 6:6). Syndens ubrudte mønster og fjendskab mod Gud, vil ikke fortsætte når en person er født på ny (1 Johannes 3:9-10). De med ægte tro, vil følge Kristus (Johannes 10:27), elske deres brødre (1 Johannes 3:14), adlyde Guds befalinger (1 Johannes 2:3; Johannes 15:14), gøre Guds vilje (Matthæus 12:50), blive i Guds ord (Johannes 8:31), tage imod Guds ord (Johannes 17:8), gøre gode gerninger (Efeserbrevet 2:10), og fortsætte i troen (Kolossenserbrevet 1:21-23; Hebræerbrevet 3:14). Som kontrast, underviser “nem-tro”, at selv om nogle åndelige gaver er uundgåelige, så er den frugt måske ikke synlig for andre, og kristne kan endda falde ind i en tilstand af åndelig ufrugtbarhed.

For det femte, underviser Skriften, at Guds gave, evigt liv, inkluderer alt der behøves til liv og gudsfrygt (2 Petersbrev 1:3, Romerbrevet 8:32), ikke blot en billet til himlen. Som kontrast, ifølge “nem-tro”, er kun det juridiske aspekt af frelsen (f.eks. retfærdiggørelse, adoption, og personlig helliggørelse), garanteret for troende i dette liv. Praktisk helliggørelse og vækst i nåde, kræver en efter-frelse handling af engagement.

For det sjette, underviser Skriften, at Jesus er Herre over alle, og at troen Han forlanger, involverer betingelsesløs overgivelse (Romerbrevet 6:17-18; 10:9-10). Med andre ord, skænker Kristus ikke evigt liv til dem, hvis hjerte forbliver imod Ham (Jakobsbrevet 4:6). Overgivelse til Jesus’ herredømme er ikke en tilføjelse til de bibelske vilkår for frelse; kaldet til engagement er selve hjertet af evangeliets invitation overalt igennem Skriften. Som kontrast, underviser “nem-tro”, at underordning af Kristus’ ultimative autoritet ikke er en del af den frelsende transaktion.

For det syvende, underviser Skriften, at de som sandt tror, vil elske Kristus (1 Petersbrev 1:8-9; Romerbrevet 8:28-30; 1 Korintherbrev 16:22). De vil derfor længes efter at adlyde Ham (Johannes 14:15, 23). Som kontrast, underviser “nem-tro”, at kristne kan falde ind i en tilstand af livslang kødelighed.

For det ottende, underviser Skriften, at adfærd er en vigtig test af tro. Lydighed er bevis på, at ens tro er ægte (1 Johannesbrev 2:3). På den anden side, den person der forbliver komplet uvillig til at adlyde Kristus, giver ikke bevis på sand tro (1 Johannes 2:4). Som kontrast, underviser “nem-tro”, at ulydighed og vedvarende synd ikke giver grund til at betvivle ens tro.

For det niende, underviser Skriften, at ægte troende kan snuble og falde, men de vil forblive grundfæstet i troen (1 Korintherbrev 1:8). De som senere vender sig fuldstændigt fra Herren, viser at de aldrig var sandt født på ny (1 Johannes 2:19). Som kontrast, underviser “nem-tro”, at en sand troende fuldstændigt kan forsage Kristus og komme til et punkt af vantro.

De fleste kristne anerkender, at disse ni særlige kendetegn ikke er nye eller radikale ideer. Hovedparten af bibel-troende kristne, har igennem århundrederne haft disse grundlæggende ortodokse principper. Rent faktisk er der ingen af de større ortodokse bevægelser i den kristne historie, der nogensinde har undervist, at syndere kan foragte Kristi herredømme og stadig gøre krav på Ham som frelser.

Dette er ikke et trivielt emne. Hvordan kunne noget være mere vigtigt? Evangeliet der bliver præsenteret for ikke-troende, har evige konsekvenser. Hvis det er det sande evangelie, kan det lede mænd og kvinder til det evige kongerige. Hvis det er et forvansket budskab, kan det give ufrelste folk falsk håb, der dømmer dem til evig forbandelse. Dette er ikke kun en sag for teologer at diskutere og debattere og spekulere over. Dette er en sag som hver eneste pastor og lægmand må forstå, så at evangeliet kan blive korrekt forkyndt for alle nationer.

(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)