Gud: Skaber og Forløser

Vi fortsætter vores serie i aften om emnet oprindelse: skabelse eller evolution. Jeg ved at der er nogen der er nye iblandt os i aften og andre er gået glip af nogen af de tidligere budskaber, så lad mig lige give en kort oversigt og jeg vil prøve at gøre det meget kortfattet, fordi jeg har så meget jeg gerne vil sige og jeg er glad for at have en hel time til rådighed i aften.

Men jeg vil gerne starte med at sige dette, og jeg tror det på en måde fastlægger forudsætningen for alt hvad jeg siger. Evolution er en umulighed. Hvis du husker det, så vil du forstå, at vi er overladt til intet andet valg end skabelse. Evolution kan ikke ske.

Og vi har undersøgt hvorfor i de sidste par budskaber. Vi har diskuteret det umulige i evolution, især set fra et informationsteoretisk synspunkt. Og jeg har fortalt dig, at alle levende organismer har en DNA-kode, hver eneste levende organisme har en genetisk kode programmeret med den nøjagtige information der skal til for at reproducere, opretholde og reparere denne levende organisme. Det har intet mindre end den nødvendige information og ikke mere end denne nødvendige information.

Generne i hver eneste organisme begrænser denne organisme til hvad den er. Den kan ikke være mindre end det, og den kan ikke være mere end det den er. Der er ingen genetisk information til at transformere den til noget andet end det den er.

Bibelen taler om arter af levende organismer som kan reproducere efter deres egen art. Så den siger essentielt det samme. Der kan være variationer inden for en art, men intet ud over det.

Videnskaben har forsøgt at fortælle os at evolution er en proces kaldet mutation, at levende organismer har kapaciteten til at mutere… simpelthen forandres. Men du er nødt til at forstå dette, mutationer forandrer ikke naturen eller arten af nogen levende organisme. De laver dem ikke om til noget andet end de i forvejen er. Hvad mutationer involverer, og dette er vigtigt, er altid et tab af eksisterende information. Der er aldrig en forøgelse af information. Mutationer tilføjer aldrig ny genetisk information. Mutationer er derfor ikke en mekanisme for en gradvis evolutionær proces.

Dr. Werner Gitt, en direktør og professor ved det tyske føderale institut for fysik og teknologi, besvarede dette spørgsmål… kan ny information opstå i en levende organisme gennem mutationer? Og dette er hans svar, “Mutationer kan kun forårsage forandringer i eksisterende information. Der kan ikke ske forøgelse i informationen og generelt er resultatet af mutationer skadelig. Nye byggetegninger for nye funktioner eller nye organer kan ikke opstå. Mutationer kan ikke være kilde til ny information.”

Ærlige forskere må indrømme at alt liv må være designet individuelt af et umådeligt intelligent sind, der programmerede det altsammen. Når man tænker over kompleksiteten af dette, er det absolut overvældende. Tænk bare på den menneskelige hjerne et øjeblik. Den menneskelige hjerne er mere kompleks end en Boeing 747, som består af 6 millioner komponenter. Kan du forestille dig en Boeing 747 udvikle sig selv ud fra en skrotbunke af metal? Det er absolut latterligt.

Jo mere videnskaben kigger på livet, jo mere kompleks bliver det. Kroppen f.eks. består af trillioner af celler. I bare èn af disse celler, èn af trillioner, er mængden af genetisk information blevet anslået til at fylde mindst et tusinde bøger af 500 sider. Det er bare for at drive èn celle ud af trillioner i bare èt menneskes krop. Og de fleste forskere tænker at kompleksiteten er langt underestimeret. Hvor kom al den information fra? Eller endnu bedre, fra hvem kom al den information fra?

At gøre evolution til svaret er latterligt. At gøre tilfælde til drivkraften er også latterligt, så latterligt at det kvalificerer til en tur til psykiatrisk afdeling. Hvorfor fortsætter forskere med at fremføre denne latterlige teori om evolution motiveret af tilfælde? Hvorfor gør de det?

I grunden gør de det for at undgå Gud. De gør det for at skubbe Gud ud af deres liv, at undgå Hans lov, at undgå Hans standarder, at undgå Hans vilje, at undgå Hans Ord og for at undgå Hans dom over deres liv. Evolution er intet mindre end hvad Henry Morris så rammende kaldte det, “Den lange krig imod Gud.”

Evolution er det moderne udtryk for den lange krig imod Gud. Det Gamle Testamente siger, “tåben har sagt i sit hjerte, der er ingen Gud.” Det er tåbeligt. Det er ikke rationelt at afvise en skaber. Det er ikke rationelt at tillægge tilfælde instrumental kraft. Det er ikke rationelt at formode at èn art organisme kan blive til en anden art. Det er ikke klogt at afvise Guds lov og Guds Ord og Guds evangelium.

Hvis det hverken er rationelt eller klogt, hvorfor gør mennesker det så? Og svaret er, at mennesker gør det fordi de elsker synd og de elsker mørket, fordi deres gerninger er onde. De elsker sig selv og de elsker deres synd og de nægter at give Gud ære og underlægge sig Hans Ord og Hans lov. De vil ikke anerkende Skriften. Og for resten, så viser Skriften os at hvad der er i Guds verden er i Guds Ord. Alt vi ved om skabelsen fra intet, er hvad skaberen har fortalt os i Skriften. Evolution er en krig imod Gud. Det er den moderne udgave af den krig, det moderne angreb i den lange, lange krig som Satan altid har ført imod Gud.

I 1989 skrev forskeren Henry Morris en fremragende bog med titlen “The Long War Against God”. I den bog viser han den effekt evolutionær teori har på verden. Og han afslører det uimodsigelige faktum, at den næsten universelle tro på evolution, der gennemsyrer alle områder af menneskelig tænkning, har påvirket alle områder af livet. Ikke bare hvordan vi opfatter den fysiske verden. Ikke bare hvordan vi opfatter de biologiske videnskaber. Det har påvirket de sociale videnskaber, har påvirket adfærdsforskning, har påvirket filosofi og har endda påvirket religion.

Henry Morris siger, “Evolutionens løgn gennemsyrer og dominerer moderne tanker på alle områder. På grund af det, medfører det uundgåeligt, at evolutionære tanker er grundlæggende ansvarlige for de dødbringende politiske udviklinger og den kaotiske moral og det sociale sammenbrud som accelererer overalt.”

Han fortsætter med i bogen at vise hvordan alt fra folkemord til utroskab til homoseksualitet til abort, til alle områder af destruktionen af menneskelig værdighed, uden at se mennesket skabt i Guds billede, til kriminalitet, til stoffer og alt andet, alle er en del af resultatet af en materialistisk og et humanistisk univers uden Gud. Så, siger Morris, evolution er intet mindre end den omsiggribende moderne version af konflikten gennem tiderne: Den lange krig imod Gud.

Evolution er tom filosofi. Det er rent bedrag. Det er designet til at angribe Skaberen og Hans ære. Det fornægter Hans glorværdige åbenbaring i Skriften. Det fornægter Hans autoritet over menneskets univers. Det fornægter menneskets værdighed. Det fornægter billedet af Gud i mennesket. Det er en kløgtigt udspekuleret fabel. Det er religiøst utroskab. Det er den seneste vederstyggelighed på jorden opfostret af faderen til alle løgne, Satan. Hvis jeg på nogen måde kunne have sagt det stærkere, så havde jeg gjort det.

Ser du, verden har altid troet bedrageren. Verden har altid troet løgneren Satan og tilsluttet sig ham i hans lange krig imod Gud. Nationernes historie, den cykliske historie om hvordan verden gentager den konklusion, der er givet os i Romerbrevet kapitel 1. Jeg vil gerne have at du ser på det. Dette er et meget velkendt kapitel. I Romerbrevet 1:18 og følgende udlægges hele scenariet om hvordan den lange krig imod Gud bliver udspillet igen og igen. Og hvad du har her er den cykliske historie om hvad der sker i nationerne i verden gennem hele verdens historie.

Vers 18 siger, “For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.” Sandheden er ikke til at tage fejl af. Sandheden om en skaber er indlysende. Sandheden om en Gud der er en person fordi vi er personer er indlysende. Sandheden om en Gud der er moralsk er indlysende fordi vi har en moralsk samvittighed. Sandheden om en Gud der er retfærdig er indlysende fordi vi har en samvittighed, der er indbygget i selve vores liv. Den sandhed, at der er en skaber, en første årsag til den massive virkning kaldet universet, er indlysende fordi rationalitet er bygget på årsag og virkning og leder os ultimativt tilbage til den allerførste årsag. Mennesker undertrykker sandheden.

Vers 19 siger, “Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem.” Og det gjorde Han ved at give dem fornuft og fornuften er basalt set et sekvensmønster af årsag og virkning. Hver gang du udforsker noget, arbejder du med årsag og virkning. Hver gang du kommer til forståelse for et princip, er det fordi der er en årsag og virknings sammenhæng. Der er en sekvens af ting der fører til en konklusion. Det er rationalitet. Det er ræsonering. Sund fornuft. Ræsonering er evnen til at komme til de rette konklusioner. Og Gud har lagt rationalitet i menneskets sind, så at vi rationelt kan gå tilbage til det faktum at der nødvendigvis må have været en første årsag. Det leder os tilbage til Gud.

Og Gud har lagt det i hjertet på mennesket, som Romerbrevet 2:15 siger, “Lov, moralsk lov, skrevet af Gud i deres hjerter.” Så vers 19 siger, at hvad der kan vides om Gud er åbent for dem, at Gud er, ifølge vers 20, verdens skaber. Du kan se på skabningen og se Hans usynlige egenskaber. Du kan se på skabningen og se at Gud er mægtig. Du kan se på skabningen og se at Gud er intelligent ud over enhver forstand. Du kan se på skabningen og se at Guds sind er så massivt og omfangsrigt og uendeligt kompleks, at det er komplet uransageligt for vores begrænsede hjerner. Du kan se på skabningen og se at Gud elsker orden og skønhed. Du kan se på skabningen og se at Gud er fintfølende, og på samme tid har Gud en kraft der kan dræbe og knuse. Du kan se så meget om Hans egenskaber.

Du kan se Hans godhed manifesteret i regnen og solskinnet og føden vi nyder glæde af, og skønheden af verden rundt omkring os. Og kærligheden Han har overøst os med og forelskelsens under og velsignelsen ved børn og glæden ved spændende oplevelser. Du kan se at Gud er en Gud af skønhed og venlighed og godhed.

Så meget kan vides om Hans evige magt og guddommelige natur. Så meget kan vides om Gud, som vers 20 siger, at hvis du ikke ser Gud i dette og du ikke kommer til at anerkende Ham for hvem Han er, så er du uden undskyldning. Skabningen har ikke til hensigt at lede dig tilbage til en encellet organisme i en ursuppe. Den har til hensigt at lede dig tilbage til Gud og den har til hensigt at vise dig Guds væsen og sind og ikke til nogen imaginær evolutionær proces drevet af tilfælde.

Ethvert synspunkt som det, ethvert progressivt kreationistisk synspunkt, ethvert teistisk evolutionært synspunkt er et slag i ansigtet på Guds intentioner med skabelsen som manifesterer Hans mægtige almagt. Det er ikke sådan at Gud er en en-dimensionel Gud som teistiske evolutionister ville sige. Han på en måde satte det hele i værk og så overtog evolution. Det giver ikke Gud ære, det giver ære til overlevelse af den bedst egnede, som er et udtryk opfundet af Charles Darwin og hans venner for at forklare tilsyneladelser som de ikke vidste noget om, og som vi i dag har viden der modstrider det hele. Gud er ikke højt æret når vi giver evolution nogen fortjenester for skabelsen, for kompleksiteten af universet og kompleksiteten for det mindste mikrokosmos i skabningen eller for makrokosmos i skabningen. Gud er æret alene når vi giver Ham al ære for det.

Vers 21 indikerer rationaliteten og moraliteten der er indbygget i menneskets liv, rationalitet og moralitet der bringer os tilbage til Gud. Det er uundgåeligt. Og så siger Han i vers 21, “For de kendte Gud.” Jeg mener – der var ingen andre steder at gå hen, end til Gud, men typisk hvad de gør, er, at “de ærede og takkede ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.” De afviser Gud på grund af tåbelige spekulationer. “Og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.” Lyset går ud. “De hævdede at være vise.” De får doktorgrader og de skriver bøger, “men blev tåber.” De blev tåber med et forvansket, usammenhængende, umuligt og irrationelt synspunkt. De kalder det visdom, Gud kalder det tåbelighed.

Og derfor, siger vers 23, “de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud.” De bogstaveligt talt stjæler æren fra den uforgængelige Gud. De vender sig fra den uforgængelige Gud, den Gud der er større end Hans skabning, og som er uden for Hans skabning og i Guds sted, sætter de et billede i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. “De dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen,” siger vers 25. De udskifter sandheden om Gud med en løgn. Og de tror løgnen, Satans løgn der fastholder den lange krig imod Gud og de dyrker og tjener skabningen. Det er hvad evolutionister gør. De bogstaveligt talt tror at skabningen er skaberen, gør de ikke? Det er præcist hvad de gør.

Men det er helt præcist hvad Romerbrevet 1 siger. De smider visdom væk og accepterer idioti og tåbelighed fordi deres tåbelige hjerter var formørkede, deres spekulationer var tomme og forgæves og ubrugelige fordi de har vendt ryggen til den eneste rationelle forklaring for alt, som er Gud, fordi de ikke ønskede Gud og Hans moralske standarder. De begyndte at dyrke fuglene og dyrene og de tjente skabningen frem for Skaberen, som er lovet til evig tid, amen.

Og så, ved du hvad? Gud opgav dem. Han prisgav dem til seksuel synd, homoseksualitet og alle andre former for synd som er listet i vers 28 til 32. Det er måden det foregår på, de styrter sig i dybet af forfærdelig uretfærdighed og skamløshed. Det er den virkelige historie om hvor evolution kommer fra. Det er del af den lange krig imod Gud. Og hvis vi havde tid, ville jeg citere fra de mængder af citater fra evolutionister som giver så blasfemiske og spottende udtalelser om Gud. Men der er ingen der har brug for at lytte til det.

Bibelen på den anden side, erklærer klart og tydeligt at Gud er skaberen af alting. Lad mig bare lige vise dig dette og jeg vil tage lidt tid til det fordi det er så vigtigt at forstå det her. I Første Mosebog 1:1 siges der, og det kan ikke siges mere klart og tydeligt, “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Det er helt klart og umuligt at misforstå. Johannes 1, “I begyndelsen var Ordet” refererer til Kristus, “og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.” Lyt til det her. “Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.” Hvordan kan du ellers sige det? Der er ingen evolution i Johannes 1:3. Der er intet i eksistens som Han ikke skabte.

I Hebræerbrevet kapitel 11:3, et familiært vers, “I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.” Ved tro, det er den eneste måde, ikke ved empiriske analyser. Ved tro forstår vi. Med andre ord, du er nødt til at tro på Bibelen. Dette er en absolut erklæring som totalt afviser evolution. Hvad du ser i den skabte verden var ikke lavet ud af noget andet materiale, men, “så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.” Alt vi ser i Guds skabte univers var lavet af Ham ud fra intet. Ud af Intet. Og det er også nøjagtigt hvad der siges i Første Mosebog.

Kolossenserbrevet 1:16, taler om Kristus som er Gud skaberen, vers 16, “I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt.” Bemærkede du hvor mange gange Skriften gentager ordet alting? Alting var skabt. Hvad mener du med det? Med “i himlene” menes der alting der eksisterer i universet, alting. “Og på jorden,” alting i vores lille mikrokosmos, denne jord, alting udenfor denne jord og alting på denne jord. Han skabte alting. Og lyt til det her, “Det synlige og det usynlige.” Du kan se et bjerg, Han skabte det. Du kan ikke se vinden, men Han skabte den. Du kan se oceanerne, Han skabte dem. Du kan ikke se en elektrisk spænding der går gennem luften men Han skabte det. Synligt og usynligt og det inkluderer engle og åndelige væsener kaldet troner, herskere, myndigheder og autoriteter. Alting er skabt af Ham og for Ham. Det er helt uden for enhver tvivl.

Og mens du nu bevæger dig igennem Bibelen, er den stålfast i sin bekræftelse af denne sandhed. I Femte Mosebog 4:32, “Spørg dog, om der nogen sinde, i gamle dage, før din tid, fra den dag Gud skabte menneskene på jorden, nogetsteds, fra den ene ende af himlen til den anden, har været noget så stort som dette, eller om man har hørt magen til.” Der var en dag hvor Gud skabte mennesket på jorden. Mennesket er ikke det sidste stop i en multimilliard år lang proces ved evolution. Der var en dag, og vi ved det er den sjette dag som Første Mosebog fortæller, da Gud skabte jorden.

I salmernes bog, og jeg kan ikke tage dig med til alle de salmer der lovpriser Gud som skaber, men salme 104 er en god illustration på dette. Salme 104, “Herre, min Gud, du er stor! Du er klædt i højhed og pragt; du hyller dig i lys som en kappe, du spænder himlen ud som en teltdug.” Du ved, det latterlige irrationelle evolutionære perspektiv forsøger at løse spørgsmålet om hvordan livet opstod på jorden. Hvordan i alverden håber de på at forklare hvordan man får et uendeligt univers? Gud spændte himlen ud. Vers 3, “Du rejser din højsal i vandene, du gør skyerne til din vogn og farer frem på vindens vinger. Du gør vindene til dine sendebud og den flammende ild til dine tjenere.” Vers 5, “Jorden gav du sin faste grundvold, den rokkes aldrig i evighed.” Han skabte havene, Han skabte jorden. Salmen fortsætter i samme stil. “Du lader kilder springe frem i dalene”, siger vers 10. “Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden”, siger vers 14. Og sådan bliver det ved til vers 24, “Hvor er dine værker mange, Herre!” Der er ingen fortjeneste givet til noget irrationelt tilfælde. Stadig i vers 24, “Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk”. Alting skabt af Gud med visdom. Og jo mere vi ved videnskabeligt, jo dybere vi gennemtrænger de store mysterier i skaberværket des mere ser vi skaberens visdom. Den fortsætter med fra vers 25 at tale om “her er det store og vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr! Dèr sejler skibene, dèr er Livjatan, som du skabte til at lege i det.” Vers 31, “Herrens herlighed skal vare evigt, Herren skal glæde sig over sine værker.” Det er Hans alt sammen. Han skabte det hele, der er ingen anden forklaring for det.

Salme 148, “Lovpris Herren i himlen, lovpris ham i det højeste! Lovpris ham, alle hans engle, lovpris ham, hele hans hær! Lovpris ham, sol og måne, lovpris ham, alle lysende stjerner! Lovpris ham, himlenes himmel og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn, for på hans befaling blev de… hvad? …skabt.”

Profeten Esajas taler om Guds skabende kraft i Esajas 40:28. Dette er bare et pragtfuldt vers, det bør du skrive ned, “Ved du det ikke, har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske.” Du bør sige dette til en verden af evolutionister, Ved du det ikke? Har du ikke hørt det? Hørt om den evige Gud, skaberen af den vide jord. Hans tanker er så langt over os, at vi end ikke kan begynde at nærme os dem. Igen i Esajas 42:5, “Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den; Jeg, Herren.” Altid skaberen af alting.

I Esajas 45, Esajas er ikke færdig med at ære Gud som skaberen. Vers 5, “Jeg er Herren, der er ingen anden, der er ingen anden Gud end mig. Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig, for at de skal vide i øst og i vest, at der ikke er nogen anden end mig, jeg er Herren, der er ingen anden! Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette. Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne! Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd skal spire. Jeg, Herren, skaber det.” Han taler om hvad Han vil gøre i den store og glorværdige genskabelse i Kongeriget. Det er Hans skabning. Han kan gøre med det som det passer Ham og når det passer Ham.

Og i vers 9, en advarsel til evolutionisterne, “Ve den, der anklager ham, der dannede ham.” Se på vers 12 i samme kapitel, “Det er mig, der har frembragt jorden og skabt menneskene på den. Mine hænder har spændt himlen ud, og jeg befaler over hele dens hær.” Se på vers 18, “Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden.”

Profeten Malakias understreger det samme i Malakias 2:10, “Har vi ikke alle den samme fader? Er det ikke den samme Gud, der har skabt os?” Mennesket er ikke enden i en evolutionær kæde, men er den direkte skabning af Gud ligesom alt andet.

Markus 10:6, “Men fra skabelsens begyndelse… det er Jesus der taler … skabte Gud dem som mand og kvinde.” Gud skabte mennesket, det var ikke bare evolution. I Markus 13:19, bliver det igen slået fast, “For de dage skal være en trængselstid, som der ikke har været magen til fra skabelsens begyndelse, da Gud skabte verden, indtil nu og heller aldrig vil komme.” Skabelsen hvor Gud skabte. Igen og igen bliver det gentaget i hele Skriften. Vi så det hos Det Gamle Testamente’s profeter og i Markusevangeliet. Du har det også i pastoralbrevene. Efeserbrevet 3:9, “Gud, alle tings skaber.”

Apostlen Peter, understreger også sammen med Paulus, at Gud er skaberen. Første Petersbrev 4:19, “Derfor skal de, der efter Guds vilje må lide, stadig gøre det gode og overlade deres sjæl til den trofaste skaber.”

Og så, selvfølgelig, vil jeg have dig til at gå til Johannes Åbenbaring fordi det er hvor alting på en måde opsummeres. Johannes Åbenbaring kapitel 4 og lad os gå til himlen og se hvad de i himlen tænker om evolution. Vers 11, “Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; “… hvorfor ? …”for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt.” I kapitel 5 lægges der igen vægt på det samme. Gud den almægtige og suveræne Gud er skaberen. Hans er æren. Hans er magten. Ham tilhører al lovprisning. Vers 9, “For du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.” Vers 13, “Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder.” Dette er forløsningen af alt det skabte i hele universet.

Men gå til Johannes Åbenbaring kapitel 10. Dette er et storslået kapitel. En mægtig engel stiger ned fra himlen. Men denne engel, denne store, stærke og mægtige engel som stiger ned, har en lille bogrulle som repræsenterer den bog der beskriver Guds dom , og englen som Johannes i vers 5 ser stå på havet og på land, indikerer at Guds dom skal falde på havet og på land, som åbenbaringsbogen fortæller. Og englen identificerer Gud med denne udtalelse, “Ham, der lever i evighedernes evigheder.” Og fortsætter med yderligere at identificere Gud med denne udtalelse, “Ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det.” Komplet umuligt at misforstå.

Og endeligt i vores gennemgang af Skriften, Johannes Åbenbaring kapitel 14. Du ved, når den store trængsels tid kommer og frygtelig, frygtelig dom kommer flyvende fra Guds trone, du kan se krigsmaskinen i himlen gøre sig klar i kapitel 4 og 5. Lignende sprog til det, finder du i Ezekiels bog kapitel 1, hvor Guds krigsmaskine bevægede sig i det forgangne. Men i den tid hvor Gud udøser dom, den syvårige periode, særligt i de sidste tre og et halvt år, i denne samme tid vil evangeliet blive prædiket. Det vil blive prædiket af to vidner nævnt i kapitel 11. Det vil også blive prædiket af de èt hundrede og fireogfyrre tusind jøder nævnt i kapitel 7 og også senere hen.

Men der er en anden mægtig der prædiker. Det er nævnt i Johannes Åbenbaring 14:6, “Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen.” Du har set budskaber når du har været til fodboldkamp, trukket af en lille flyvemaskine, der flyver rundt med et langt banner. Du har set budskaber skrevet på siden af store luftskibe. Det er på en måde ligesom ideen, men ikke helt. Du har her en flyvende engel flyvende midt i himlen. Og han har det evige evangelium at forkynde for alle nationer og tungemål og folk. Det er temmeligt opmuntrende stof det her. Hvis du ønsker at kende evangeliet, så bare kig op.

Og dette er hvad englen prædiker, her er det evige evangelie. Det er det samme budskab som altid er blevet prædiket. Det har aldrig forandret sig, “Frygt Gud og giv ham ære.” Kære venner, dette er budskabet. “Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som… Ham som hvad? … har skabt himmel og jord og hav og kilder.” De evige gode nyheder er at frygte Gud og give Ham ære. Det er frelsens gode nyheder, at Gud kan blive æret og tilbedt og herliggjort. Synderen kan komme og lære Gud at kende og beundre Gud og tilbede Gud gennem tilgivelsen af synd. Englen vil prædike det ældgamle evangelium og det ældgamle evangelium er dette folkens, at Skaberen er blevet vores forløser.

Den samme Gud som skabte, vil i sidste ende bringe dom i forventning om Hans genskabelse. Dette er det konstante budskab i Skriften, at Skaberen er Forløseren, og at Forløseren er ingen anden end Skaberen, som skabte alt.

Jeg kan bare ikke udelade Nehemias, fordi det opsummerer det. Nehemias 9:5, alle disse levitter er forsamlet og siger, “Rejs jer, pris Herren jeres Gud fra evighed til evighed! Lovet være dit herlige navn, der er ophøjet over al lov og pris. Du, Herre, er den eneste. Du skabte himlen, himlenes himmel med hele dens hær, jorden med alt, hvad den rummer, havene med alt, hvad de rummer. Du giver dem alle livet, og himlens hær tilbeder dig. Du er Gud Herren.”

Det er sådan det altid er i Skriften. Altid. Og Gud bliver givet den fulde ære for skabelsen. Hvordan gjorde Han det? Salmernes bog 33:9, “For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der.” Han talte bare, og det skete. Han befalede og det blev udført.

Der er to store afsnit i Apostlenes gerninger, hvor Paulus gør det så lysende klart. I Apostlenes gerninger 14:15. Der prædiker Paulus og Barnabas for hedningerne i Lystra, hvor folk dyrkede de typiske guder i deres tid. Og de siger til folket, “Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer.” Hvilken Gud? Den Gud der skabte himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. Det var på Marshøjen i Athen, på Areopagos i Apostlenes Gerninger 17, at Paulus rendte ind i filosofferne. De havde opsat et alter for en ukendt gud bare i tilfælde af at de havde glemt en gud i deres gudeverden med mange forskellige guder. Så han siger, “Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; og af èt menneske har han skabt alle folk.” Her er det igen. Gud er skaberen, og ikke nogen evolutionær proces.

Med alt dette i tanke, så lad os gå tilbage til Første Mosebog 1:1. Denne simple erklæring, “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Folkens, enten tror du det eller du gør ikke. Med denne erklæring og sammen med de mange andre som du lige har set, hvis du ikke tror dette så er der en masse andet i Bibelen du ikke kan tro.

Du ved, det er virkelig trættende for mig at høre kritikerne overfalde Bibelen. I går aftes da jeg kom flyvende hertil, læste jeg en latterlig artikel i US News and World Report om apostlen Paulus, som fuldstændigt fordrejede Guds Ord, forvanskede Ham og var bare de sædvanlige tåbelige spekulationer af Kristus-benægtende og gudløse mennesker. Og de gør det samme med Første Mosebog. Og noget af det værste er, at de alle fremstiller sig selv som religiøse lærde.

“Det er vidt anerkendt at skabelsesberetningen i Første Mosebog nødvendigvis skal betragtes som, ikke bogstavelig historie, men en form for hebraisk poesi eller det er allegorisk.” Hvis det var sandt, så er du nødt til at allegorisere alle disse andre afsnit også.

Men dette er de lærdes synspunkt. “Vi betragter det ikke som historie her, at Gud skabte på seks dage. Dette er hebraisk poesi.”

Douglas Kelly som har skrevet en absolut fremragende bog som jeg er evigt taknemmelig for, med titlen Creation or Chance, siger, “Mange bibelfortolkere har forsøgt at undgå den åbenlyse konflikt mellem den ligefremme læsning af teksten i Første Mosebog og modstridende naturalistiske teorier om oprindelsen. De har gjort det ved at antyde at Første Mosebog kapitel 1 til 11 og især de første 3 kapitler er poetiske skrifter snarere end kronologisk historie. Denne holdning er overraskende almindelig iblandt folk der generelt har et højt syn på Skriftens autoritet.” Det er temmeligt overraskende.

Den store lærde på Westminster Seminarium i Philadelphia, hvis skriverier jeg har læst meget af som studerende, Edward J. Young, en autoritet i helt ærlig, massive mængder af lærdom på hebraisk og beslægtede sprog, svarer på disse hævdelser om at Første Mosebog 1 til 3 er poesi snarere end seriøs historie. I bogen med titlen Is Genesis Poetry or Myth?, siger han, “For at flygte fra de ligefremme faktuelle erklæringer i Første Mosebog, er der nogle evangeliske kristne der siger, at de tidlige kapitler af Første Mosebog er poesi eller myte, hvorved de mener, at de ikke skal tages som ligefrem beretning, og at accepten af et sådant synspunkt fjerner vanskelighederne. At tage et sådant synspunkt, siger de, fjerner alle problemer med moderne videnskab.”

Derefter siger Young, “Første Mosebog er ikke poesi. Der er adskillige poetiske beretninger om skabelsen i Bibelen, så som Salme 104 og flere kapitler i Jobs bog. De adskiller sig fuldstændigt fra det første kapitel i Første Mosebog. Hebraisk poesi har bestemte karakteristikker og disse er ikke fundet i det første kapitel af Første Mosebog. Så at hævde at Første Mosebog 1 er poetisk er overhovedet ikke nogen løsning.” Den mand der siger, “Jeg tror at Første Mosebog er en historisk beretning, men jeg tror ikke på den.” Den mand er en langt bedre bibelfortolker end den mand der siger, “Jeg tror Første Mosebog er den reneste pure sandhed, men det er poesi.”

Så fri os fra det vås om at det er poetisk, bare sig at du ikke tror. Det er en langt bedre tilgang. Første Mosebog 1 er ikke skrevet ifølge reglerne for hebraisk poesi. Du kan finde mange andre afsnit i Det Gamle Testamente der er poesi, dette er ikke. Der er ikke brugt de typiske traditionelle former for parallelitet, der forekommer i hebraisk poesi. Og Douglas Kelly siger: “Ingen former for eksegetisk elastik kan finde det mindste poesi i Første Mosebogs kapitel 1 til 11 i Det Nye Testamentes referencer. Hvis det var poesi, ville vi forvente, at Det Nye Testamentes forfattere ville antage at det var poesi og behandle det som poesi. Men når man læser Det Nye Testamentes forfattere kommentere Første Mosebog, er det indlysende, at de betragter det som historie.”

Henry Morris opsummerer Det Nye Testamentes brug af Det Gamle Testamente på denne måde. Han siger, “Det Nye Testamente er, om noget, endnu mere afhængig af Første Mosebog end Det Gamle Testamente. Der er mindst 165 afsnit i Første Mosebog, som enten er direkte citeret eller klart er nævnt i Det Nye Testamente. Mange af dem er hentydet til mere end èn gang, så der er mindst 200 citater eller henvisninger til Første Mosebog i Det Nye Testamente. Det er rammende, at den del af Første Mosebog, som har været genstand for de største angreb af skepsis og vantro, de første elleve kapitler, er den del, der havde størst indflydelse på Det Nye Testamente. Der findes over 100 citater eller direkte henvisninger til Første Mosebog 1 til 11 i Det Nye Testamente. I øvrigt, hver eneste af disse elleve kapitler, hentydes der til et sted i Det Nye Testamente, og hver eneste af Det Nye Testamentes forfattere henviser et sted i sine skrifter til Første Mosebog 1 til 11.” Hver eneste Ny Testamente forfatter.

Ved mindst seks forskellige lejligheder citerer Jesus Kristus selv fra eller henviser til noget eller nogen i en af disse elleve kapitler, seks forskellige tidspunkter, herunder specifikke henvisninger til hvert af de første syv kapitler.

Yderligere, i ikke et af disse mange tilfælde hvor Det Gamle Testamente eller det Nye Testamente refererer til Første Mosebog er der det mindste bevis for at forfatterne betragtede begivenhederne eller personerne som myter eller allegorier. Tværtimod, har de alle set Første Mosebog som absolut historisk korrekt og autoritativ.” Tak Henry, det er godt stof.

Walter Brown oplister omkring 71 Ny Testamente henvisninger til de tidlige kapitler af Første Mosebog og her er hans konklusion: “Alle Ny Testamente forfattere refererer til de tidlige kapitler af Første Mosebog, alle. Jesus Kristus refererer til hvert af de første syv kapitler af Første Mosebog. Alle Ny Testamente breve undtagen Galaterbrevet, Filipperbrevet, 1 & 2 Thessalonikerbrev, 2 Timotheusbrev, Titusbrevet, Filemonbrevet, 2 & 3 Johannesbrev henviser til Første Mosebog 1 til 11. Hvert kapitel i Første Mosebog 1 til 11, undtagen kapitel 8 er nævnt specifikt et sted i det Nye Testamente. Alle Ny Testamente forfattere accepterede tilsyneladende de tidlige kapitler i Første Mosebog som historisk korrekte.”

Hvis du går tilbage til Første Mosebog et øjeblik, så understøtter Første Mosebog yderligere historiciteten af de første kapitler, og jeg vil på en måde afslutte med denne aha oplevelse. Jeg har det bedste stof her foran mig. Men hvis vi bare lige skitserer Første Mosebog, så er kapitel 1 til 11 primitiv historie, kapitlerne 12 til 50 patriarkalsk historie, det er, Abraham, Isak og hele vejen igennem til Jakob og Josef. Du har primitiv historie, skabelsen, fald, syndflod, adspredelse. Du har patriarkalsk historie, Abraham, Isak, Jakob, Josef. Det er meget godt opdelt. Ingen vil argumentere imod, at 12 til 50 er historie. Hvorfor mener de ikke at kapitel 1 til 11 er historie? De ønsker virkelig ikke at argumentere imod, at syndfloden ikke var historie, fordi der er så mange beviser på det. De ønsker nødvendigvis heller ikke at hævde, at adspredelsen, Babelstårnet og nationer og sprog ikke er historie heller. Der må være en forklaring for mangfoldigheden af sprog og nationer.

Hvad de virkeligt ønsker at argumentere imod, har at gøre med de første 3 kapitler af Første Mosebog, og hvad de er mest optaget af er, at argumentere imod skabelsen. De tror at videnskaben på nogen måde har bevist noget og dermed modbevist Bibelen. Men Første Mosebog er historie. Primitiv historie i 1 til 11. Patriarkalsk historie i 12 til 50.

Nu vil jeg rent faktisk give dig en hurtig lektion om Første Mosebog. Se på kapitel 5. Ordet “Slægt” er “toledoth” som betyder genealogi, slægtshistorie, som er historie…historie. Kapitel 5:1, “Dette er Adams slægtsbog.” Kapitel 6:9, “Dette er Noas slægtshistorie.” Kapitel 10:1, “Dette er Noas sønner Sem, Kam og Jafets slægter.” Kapitel 11:10, “Dette er Sems slægt.” Vers 27, “Dette er Teras slægt.” Kapitel 25:12, “Dette er Abrahams søn Ismaels slægt.” Vers 19, “Dette er Abrahams søn Isaks slægtshistorie.” Og sådan fortsætter det. Kapitel 36:1, “Dette er Esaus slægt.” Og igen i vers 9, “Dette er Esaus slægt.” Kapitel 37:2, “Dette er Jakobs slægtshistorie.”

Du kan bare opdele hele denne bog i historiske optegnelser. Det er hvad den er. Hvis du går baglæns, så går du fra historien om Josef til Esau til Isak til Ismael til Abraham til Tera til Sem, Kam, Jafet, Noa, Adam, Gud. Det er sådan historien går. Det er historie. Det er så latterligt når der er så mange ligefremme bekræftelser af at det er historie, så at gøre den historiske del der har med Gud at gøre til myte.

(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)