Giver Gud stadig åbenbaring?

Jeg vil lige indlede med at sige, at dette budskab i virkeligheden er et studie af et alvorligt problem snarere end en enkelt bibeltekst, hvilket er lidt uvant for os, da vi normalt ser på bestemte dele af Skriften.

Men jeg vil gerne allerede her i forordet komme med et par kommentarer. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er meget opmærksom på det faktum, at ikke alle, der er forbundet med den karismatiske bevægelse, er involveret i den slags ekstreme fejl, som jeg fra tid til anden henviser til. Der er mennesker, der er langt mere moderate. Der er folk inden for den karismatiske bevægelse, som selv er meget, meget bekymrede over de kætterier og vildfarelser, der findes inden for denne bevægelse. Bevægelsen består af en ganske bred vifte, og der er folk på alle de forskellige punkter.

Men der er nogle markante elementer og egenskaber i denne bevægelse, som jeg skal forsøge at klarlægge, behandle og illustrere for dig. Igen, jeg beder dig om at holde for øje, at ikke alle i bevægelsen er genstand for alle disse ting. Der er ofte store forskelle og divergerende synspunkter.

For at bestyrke dette, så er der ifølge de nuværende statistikker, 382 millioner medlemmer af Pinsebevægelsen og karismatiske kirker i hele verden. Eller en ud af hver femte kristen. Så når vi taler om en udbredt bevægelse, så er det rent faktisk tilfældet. De får omkring 19 millioner nye medlemmer om året, og de giver omkring 34 milliarder dollar til kristne formål. Det er en formidabel gruppe.

Bevægelsen omfatter nu 11.000 pinsemenigheder og 3.000 uafhængige karismatiske forsamlinger, der tilsammen dækker 7.000 sprog, og to tredjedele af alle de karismatiske lever i den tredje verden. Det er en verdensomspændende bevægelse. Og dermed kræver det vores opmærksomhed.

Hvis nogen skulle skrive en overskrift over den karismatiske bevægelse, ville det være med titlen “Gud har fortalt mig” eller “Gud sagde til mig”. Vi hører det igen og igen.

Mærkelige profetier er der masser af i den karismatiske bevægelse. I virkeligheden er det vel næsten umuligt at tænde for en karismatisk tv-station eller en radiostation, uden at blive udsat, næsten på daglig basis, for nogle nye ord fra Herren. Jeg sad og så fjernsyn en dag, og ganske rigtigt, “sagde Herren”, “Herren sagde”, blev gentaget igen og igen.

I denne uge, lyttede jeg til en optagelse med en mand ved navn James Ryle. Heri fortæller han om, at Gud rent faktisk giver ham åbenbaring gennem drømme. Og at Gud åbenbarede for ham, i denne fantastiske drøm, som jeg lyttede til og hørte ham fortælle om: “billeder af guitarer, blå guitarer, iriserende blå guitarer.” Og så, i drømmen, viste Gud ham forstærkere, og så fortalte Gud ham, at disse guitarer og forstærkere han så, tilhørte Beatles. Og Gud sagde til ham, at kirken vil vinde verden og bringe frelse, når den går ud i verden og synger salvet musik ligesom the Beatles.

Optagelsen er fyldt med udsagn som disse, “sagde Herren, sagde Herren, Herren sagde” og her er nogle citater. “Herren sagde: Jeg kaldte de fire drenge fra Liverpool til mig selv. Der var et kald fra mig i deres liv. De var begavede fra min hånd, og det var mig, der salvede dem.” Dette udtaler han om Beatles. Formålet var at give den karismatiske bevægelse fornyelse med musikalsk vækkelse i hele verden. “Herren sagde, De fire drenge fra Liverpool vendte sig væk fra mig og tjente ikke i min hær. De tjente deres egne formål, og gav gaven til den anden side.” Og så sagde Herren: “Jeg løftede salvelsen fra dem og i 20 år, har jeg holdt den i min hånd, og jeg er ved at frigøre den igen.” Og Herren sagde: “Den hører ikke til denne verden, den hører til kirken.” Og så sagde, Herren “jeg vil frigive en salvelse i musik, der vil tage verden med storm som the Beatles, da de først kom frem. Ny salvet musik, der vil fange menneskers hjerter.” Og så sagde Herren: “Den samme form for reaktion som Beatles modtog vil ske igen; men denne gang, vil pigerne ikke skrige Ringo! John! George! eller Paul! De vil skrige Jesus! Jesus! Jesus!”

Har Gud Herren sagt det? Har Herren virkeligt sagt noget af alt dette? Det påstår han.

Vel nok den mest berømte af alle Herrens taler til karismatiske, er den velkendte Oral Roberts dødstrussels profeti. Et absurd og angiveligt fabrikeret ord fra Herren. Roberts fortalte sit landsdækkende publikum i 1987, at Gud havde truet med at kalde ham hjem, hvis han ikke kunne indfri 8 millioner dollars til sine kreditorer indenfor den gældende deadline. Hvorvidt eller hvordan denne trussel kunne have været gennemført, vil verden aldrig vide, fordi Roberts modtog en sidste minuts udsættelse i form af en stor check fra en hundesports ejer i Florida, som du nok husker.

To år senere, da Roberts var tvunget til at lukke sin massive, multi-million dollar “City of Faith Medical Center” alligevel, på trods af de 8 millioner dollars, spurgte han Gud, “Hvorfor? Hvorfor?” Og Oral Roberts sagde, at Gud talte til ham, og Gud sagde, og jeg citerer: “Jeg fik dig til at bygge Byen Af Tro, stor nok til at fange hele verdens opmærksomhed om det snarlige komme af mine helbredende strømme af bøn og medicin. Jeg ønskede dog ikke denne åbenbaring lokaliseret i Tulsa. Og tiden er kommet, hvor jeg ønsker at mine helbredende strømme af bøn og medicin skal være kendt af alle mennesker og vil lade det gå ind i alle fremtidige generationer.” Så sagde Herren.

Roberts sagde, “Det er ligeså klart i min ånd, som jeg nogensinde har hørt Ham.” Herren gav mig en anbefaling. “Du og dine partnere har leveret budskabet om bøn og medicin for hele verden, for Kirken, og for alle generationer.” Og så sagde Han: “Det er fuldbragt.”

“Og så spurgte jeg,” Er det derfor, efter otte år, at du havde os så tæt på at færdiggøre hospitalet, og efter elleve år, den medicinske skole?” Og Gud sagde: “ja. Missionen er fuldført på samme måde som, efter de tre års offentlig tjeneste, min Søn sagde på korset, Fader, det er fuldbragt”

At sætte sig selv i selskab med Herren Jesus Kristus, er et modigt skridt. Denne form for arrogance får os næsten til at holde vejret. Jeg har for nylig haft lejlighed til at stå på plænen med mælkebøtter, der nu omgiver byen “Faith Medical Center” i Tulsa. En 60-etagers bygning ved siden af en 30-etagers. Et absolut utroligt bygningsværk rejser sig ud af det bare ingenting i udkanten af byen. Et monument over en mands dårskab og bestemt intet vidnesbyrd om karakteren og kvaliteten af Guds magt. Bygningerne står tomme og ufærdige, spildte. Den arrogance, der får folk til at tro, at Gud taler direkte til dem og sætter sig på niveau med Jesus Kristus og hans virke, er forbløffende. Men Oral Roberts er ikke den eneste karismatiske, som tror han modtager privat åbenbaring fra Gud. De fleste karismatiske føler på et eller andet tidspunkt, at Gud taler til dem på bestemte måder. Enten gennem en hørbar stemme, en slags indre indtryk, en drøm, en vision eller en profeti.

Linda Fehl, grundlægger af Rapha Ranch, sælger et bånd med sange, hun fik af Helligånden, efter at hun var blevet helbredt for kræft. En redaktør for en kristen udgiver, har engang fortalt mig, at han modtager indlæg hver uge fra karismatiske, der hævder Gud inspirerede dem til at skrive deres bog, artikel, salme eller digte. En ven af redaktøren kommenterede, at disse manuskripter ofte er dårligt skrevet, fyldt med elendig grammatik og skæmmet af faktuelle og logiske fejl. Eller fuld af digte, der lemlæster sproget eller forsøger på at rime, men glipper totalt. Og disse formodes at være forfattet af Helligånden?

Hvis du tror, at kun forvirrede og obskure excentrikere eller enormt naive karismatiske troende er de eneste, som har frembragt sådanne proklameringer, så bør du vide, at det ikke er tilfældet. Selv Jack Hayford, som er meget tæt på os, og vil være kendt, selv blandt karismatiske som en mand af ære og integritet, og som tror på Skriftens autoritet, fortalte for nyligt til pinsebevægelsen i Nordamerika, at Gud havde vist ham, at en ny æra er på vej. Han fortalte om en vision, hvor han havde set Jesus siddende på sin trone på højre hånd af Faderen. Og i hans vision, begyndte Jesus at læne sig frem og rejse sig fra sin plads og salvelsen, som var fanget i folderne i Hans klæder, begyndte at plaske ud og falde ned over kirken og derefter sagde Jesus: “Jeg begynder at rejse mig nu i forberedelse til mit andet komme. De, der vil rejse sig med mig, vil få del i denne dobbelte del af salvelsen.” Dette er en privat åbenbaring om, at Jesus genkomst er nær.

Larry Lee, en populær karismatisk prædikant skrev: “Jeg var for nyligt i Chicago, og forberedte mig på at prædike, da Herrens ånd kom over mig, og Han sagde. “Jeg vil nu fortælle dig navnet på den stærke mand i denne nation. Den åndelige stærke mand du står over for. Den dæmoniske stærke mand, der har din nation under hans kontrol. Det er den stærke mand med navnet grådighed.”

Nu er så spørgsmålet: Talte Gud virkeligt til denne mand om Beatles? Talte Gud til Oral Roberts om Byen Af Tro? Skrev Gud en sang til Linda Fehl? Så Jack Hayford virkeligt Kristus rejse sig fra sin trone og berede sit andet komme? Var Larry Lee’s profeti virkeligt et ord fra Herren? Skal vi virkeligt tro at alt dette er åbenbaring fra Gud?

En tv-evangelist hævder, at han havde en syv timer lang samtale med Jesus Kristus. Syv timer. Og i løbet af denne tid, talte de om problemerne på jorden og drøftede beslutninger, som han, evangelisten, stod over for. Og Jesus forsøgte at hjælpe ham med at udføre nogle af disse beslutninger.

Af betydning er, at denne mand også har sagt, at han havde nogle direkte møder med Satan, der forsøgte at kvæle præsten i sin seng. Desværre, kunne manden ikke se forbindelsen mellem de to begivenheder. For mig ser det ud til, at den Jesus, der viste sig for ham, ikke var forskellig fra manifestationen af den dæmoniske ånd, der tog navnet Jesus Kristus og at det er meget sandsynligt, at det er den samme ånd, som ønskede at kvæle ham. Men uanset hvad, så er der ingen måde at skelne mellem forskellen på den slags mystiske oplevelser.

Ånder, der hævder at være Jesus Kristus er der masser af, selv med min begrænsede erfaring. Jeg har endda selv hørt dem, i mennesker, tage hans navn, og sige, at de er Jesus Kristus, når det er tydeligt, at det er de ikke. Enhver, der søger direkte kommunikation med Gud og Kristus er i alvorlig fare for dæmonisk efterligning af guddommen.

Og der er et endnu mere grundlæggende spørgsmål end det, og det er dette: Er der stadig kristne, som modtager inspiration fra Helligånden, direkte åbenbaring fra Gud? Får vi stadig det? Taler Gud stadig? De fleste karismatiske vil svare med et højt og rungende ja. En af deres ledere, en teolog ved navn J. Rodman Williams, tidligere præsident for en af deres skoler, skrev dette, og jeg citerer. “Bibelen er virkelig blevet et ligestillet vidne til Guds nuværende aktivitet”. Det er en forbløffende erklæring. Når du siger, at bibelen er “ligestillet vidne til Guds nuværende aktivitet”, mener du dermed, at det ikke er bibelen alene? Der er en anden der vidner også? Han fortsætter, “Hvis nogen i dag, måske har en vision fra Gud eller Kristus, så er det godt at vide, at det er sket før. Hvis man har en åbenbaring fra Gud, så at vide, at for de tidlige kristne, forekom åbenbaring også i samfundet. Hvis man taler et “så siger Herren” og vover at udtale det i Herrens navn, selv når det rækker ud over Skriftens ord, og ved at dette også skete for længe siden. Hvor underligt og mærkeligt det end syntes at være.”

“Hvis nogen i fællesskabet taler sandhedens ord i ånden, er det hverken hans tanker og overvejelser eller blot en udlægning af Skriften, for ånden overskrider personlige observationer, hvor interessante eller dybe de end måtte være. Ånden, som den levende Gud, bevæger sig gennem og ud over optegnelserne af de forgangne vidner, uanset hvor værdifulde sådanne optegnelser end er som en model for, hvad der sker i dag.”

Hvad han siger er, at bibelen kun er en simpel model af det, som sker hele tiden. Det er èn af mange vidner. Der har været vidner i det forgangne, der er vidner i nutiden, og de står bare sideløbende med bibelen. Bibelen er èn af mange vidner. Han påstår, at bibelen ikke er den endelige kilde til Guds åbenbaring, men blot et vidne iblandt en masse andre vidner, og at der er masser af ekstra åbenbaring, som Gud giver i dag. Han siger at de kristne ikke blot kan, men skal tilføje til bibelen, og disse tilføjelser er normale og konventionelle. Bibelen er blot en model for, hvad Helligånden fortsætter med at gøre i dag.

Dette er naturligvis et skræmmende billede. Relativistisk, mystisk, subjektivt. Det fortæller os, at Gud fortsætter med at tale, og at der er alle mulige ting, som han har sagt, og fortsætter med at sige, som skal placeres ved siden af Skriften. Og her er vi, og vi har ikke et referat af dette. Det er forbundet med den karismatiske bevægelse. Troen på, at der er fortsat, løbende åbenbaring og at Gud fortsætter med at tale, hvilket naturligvis er en benægtelse af Skriftens entydige autoritet.

Edward Gross ser i hans bog, “Mirakler, dæmoner og åndelig krigsførelse”, det dødsensfarlige i denne tendens i Kirken. Han skriver, “Tidsalderen for modeller er kommet. En model træder til i stedet for en lov. Modeller er menneskers opfattelser af sandheden. De er foreløbige, og dermed kan de ændre sig, efterhånden som nye data bliver tilgængelige. Disse modeller er åbne og testes løbende. Ingen videnskabsmand tør længere hævde, at der kun er èn model, som er den eneste måde at forklare alle kendte fænomener på, af frygt for, at nogle nyligt opdagede data vil medføre, at videnskabsmanden skal vise sig at være en forhastet gammel tåbe. Den videnskabelige verden har udviklet sig fra den gamle metode, med lukkede systemer, til en ny fremgangsmåde, med åbne systemer. Og der er alle former for nye modeller.”

“Hvis bibelen”, skriver Gross , “er et lukket system af sandhed, med ingen ny åbenbaring givet gennem inspirerede profeter eller apostle, så er fremgangsmåden med modeller et fejlagtigt og farligt værktøj i Hermeneutik.” (Fortolkning)

“Der bør ikke være nogen forvirring på dette område. Ortodoks undervisning af kristendommen har altid hævdet, at Guds særlige frelsende åbenbaring til menneskeheden, er begrænset til Skriftens undervisning. Det er sagen sat på spidsen. Hvis bibelen er komplet, så at det udgør et lukket system af bevis, hvis det udgør en fast og absolut standard for sandhed, så skal undervisningen i Skriften nøje undersøges og dogmatisk hævdes.”

“Hvis Gud stadig giver ny åbenbaring, så bliver sandheden om Gud stadig gradvist afsløret, og hvis dette er tilfældet, så vil det være vores pligt at lytte trofast til nutidens profeter, efterhånden som de optrævler Guds sandhed i nye og klarere repræsentationer, end det vi finder i Skriften.”

Men, siger han, jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke, at bibelen er et åbent system, men et lukket. Skriften er et lukket system af sandhed, fuldt ud tilstrækkeligt og der skal ikke lægges noget til. Johannes Åbenbaring 22:18-19. Det sidste kapitel i bibelen siger: “Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.” Og dog, har vi alle disse angivelige åbenbaringer. Hvad er de? Fantasi? Fabrikation? Dæmonisering? Men ikke guddommelig åbenbaring.

Når man forstår denne sag, er der nogle spørgsmål vi må se i øjnene. Spørgsmål nummer et, hvad betyder inspiration? Når vi siger, at bibelen er inspireret, hvad taler vi så om? Vores inspirerede ord kommer fra en latinsk rod, der betyder “at indånde”. At inspirere. Desværre er der ikke formidlet den sande betydning af det græske begreb i Skriften. Faktisk, er begrebet “at indånde” ikke fundet i Andet Timoteusbrev 3:16, hvor der står, “Ethvert skrift er indblæst af Gud”. Det er ikke ordet for at trække vejret. Den oversættelse har desværre, vildledt nogle, og de har antaget, at mennesker har skrevet en masse ord og Gud har indblæst i dem en vis form for kraft, en slags guddommeligt lys. Det er det ikke.

Når den siger, “Ethvert skrift er indblæst”, er det græske ord for indblæst Theopneustos. Det er faktisk et ord, der siger “Gud åndede.” Det er Gud, der har åndet det ud, ikke Gud, som ånder ind i det. Bogstavelig talt siger verset: “Hele Skriften er Guds-åndet.” Det er Guds åndedrag, ikke ord af mennesker, som Gud åndede guddommeligt liv ind i. Det er Guds åndedrag, det er Guds tale. Inspiration betyder ikke, at bibelen på èn eller anden måde er blevet blæst på af Gud og givet en form for overnaturlig kvalitet. Det betyder, at bibelens ord er nøjagtig de ord, Gud selv, ud af hans egen mund har talt. Hvert ord, hvert skriftsted, er åndet ud af Gud selv.

Det er grunden til, at ved den brændende tornebusk, sagde Gud til Moses: “Gå nu! Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige.” Anden Mosebog 4:12. Og Jeremias, den grædende profet i Juda, modtog denne opgave fra Gud, i Jeremias 1:6, “alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale” og i vers 9, “Nu lægger jeg mine ord i din mund”. Og Gud sagde til Ezekiel i Ezekiel 3:10-11, “Menneske, alle de ord, jeg taler til dig, skal du lytte til og lægge dig på sinde. Gå nu til de landflygtige, til dine landsmænd; tal til dem, og sig: Dette siger Gud Herren, hvad enten de vil høre eller ej”

Vi har derfor, i bibelen, ordene direkte ud af munden på Gud. Andet Peters Brev 1:21, en meget vigtig tekst siger: “Ingen profeti,” det betyder ingen åbenbaring, “har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.” Ordet drevet betyder båret, revet med. De blev revet med af den Hellige Ånd. Teologen Thomas Thomas fortæller om hans minder fra han var lille dreng, og ville lege i det lille vandløb, der løb ned ad bjergsiden nær hans hjem. “Vi drenge,” siger han, “kunne lide at lege, hvad vi kalder både. Vores båd kunne være en lille pind, som blev sat i vandet, og så ville vi løbe langs siden af den og følge den, som den blev skyllet nedstrøms. Når vandet så løb hurtigt over nogle sten, ville den lille pind også bevæge sig hurtigt. Med andre ord, den lille pind, der fungerede som mine drengeårs båd, blev sammen med vandet, båret frem under fuld kontrol og styring af vandets bevægelser. Det blev revet med, båret med af vandet.”

“Sådan er det,” siger han, “med henvisning til forfatterne af Skriften. De blev revet med, båret frem under kontrol og styring af Guds Hellige Ånd. De skrev hvad Ånden ledte dem til at skrive. De blev båret frem af ham, så hvad de skrev var netop det, som Helligånden udvirkede det, og hvad de skrev var, i en meget virkelig forstand, ikke deres egne ord, det var selve Guds ord.”

Det er hvad vi mener med inspiration. At bibelen er Guds egne ord. Nu stilles vi så over for et andet spørgsmål. Nu, da vi ved hvad inspiration betyder, hvad er så den moderne tilgang til Skriften? Hvad foregår der i dag, som truer dette?

Bevæger man sig uden for den karismatiske bevægelse, er der lige en meget hurtig lektion, som du er nødt til at vide for at forstå dette. Andre moderne teologer ønsker også at give mulighed for fortsat inspiration. I liberal teologi eller neo-ortodoks teologi, er de liberale i den forstand, at de benægter inspiration af Skriften. De ønsker at benægte. De starter fra benægtelsens standpunkt. Liberal teologi, og neo-ortodoks teologi kom ud af oplysningstiden, da mennesket begyndte at tilbede sit eget sind, og valgte at tro, at han var den ultimative dommer over al sandhed, han er forelsket i sine egne intellektuelle kapaciteter. Han siger, “jeg går til bibelen, der finder jeg alle mulige ting, der ikke er rimelige, rationelle og logiske. Alle de overnaturlige og mirakuløse ting, som jeg ikke kan begribe, dem fjerner jeg.” Så han begynder at fjerne alt det han ikke kan begribe, så derfor benægter han naturligvis inspiration af Skriften. Det er ikke Guds ord, det er bare ord af mennesker. Det skal ændres, fordi der er noget tåbeligt i det.

Så moderne teologi, reducerer bibelen til bare at være menneskets bedste bestræbelser. Når bibelen er reduceret til det bedste mennesket har at give, så kan du have fortsat åbenbaring, ikke sandt? Fordi mennesker kan fortsætte med at gøre den slags bedste bestræbelser. Så moderne teologi ønsker at give mulighed for fortsat inspiration. Fortsatte, opdaterede Ord fra Herren i en form for mystisk, personlig måde. Det er de bedste blandt mennesker, som skriver om deres religiøse erfaringer og er måske endda bedt om, af Gud, på en eller anden måde, at nedskrive deres egne tanker og ideer.

Mindst èn af disse moderne forfattere, ved navn Dewey Beegle, mener, at nogle af de klassiske sange i kirken er inspireret på samme måde som Skriften. Så dette er, hvad han ville forstå som inspiration. Og han er meget populær. Han siger, at mennesker gennem tiden, har skrevet nogle af de største hymner, der næsten er på niveau med Salmerne, og man kan være sikker på, at hvis mænd som eksempelvis Charles Wesley, havde levet i David og Salomons tid og ikke havde været mere inspireret end de var i deres egen tid, så ville nogle af deres hymner med lovsang til Gud, have fundet deres vej ind i den hebraiske bibel.

Med andre ord, er den form for inspiration, de taler om, netop af den slags følelsesmæssige, og intellektuelle stimulation, der får dig til at nedskrive nogle gode tanker om Gud. Men det er en menneskelig bestræbelse. Beegle refererer især, for eksempel, til George Matheson, den blinde skotske præst, som skrev “O Love That Will Not Let Me Go”. Og han siger, at det er den form for inspiration, der præger de bibelske forfattere. Han siger: “Hvad der adskiller bibelen,” og jeg er citerer, “er dens optegnelser af særlig åbenbaring, ikke en anderledes form for inspiration. Det er bare det, at bibelen har en unik åbenbaring, det er, hvad der gør den anderledes.”

Men den inspiration, som bragte den åbenbaring, hvor åbenbaring er indholdet og inspiration er processen, den proces af inspiration, der bragte dette indhold, bliver gentaget igen og igen med nyt indhold. Således at du har bibelen, og så har du også både det ene og det andet, som mennesker mener er fra Gud og det hele kommer til ved den samme form for inspiration. Den samme form for inspiration, for eksempel, der er karakteristisk for en, som skriver god musik.

Beegle mener, at Skriftens kanon (rettesnor) aldrig har været lukket. Han har skrevet at, “åbenbaring og inspiration fra Guds Ånd fortsætter. Af denne grund, er der ikke grundlag for at betragte alle de bibelske forfattere som kvalitativt forskellige fra post-kanoniske forfattere.”

Det er alt sammen det samme. Vi bliver bare ved med at få mere åbenbaring. Det er neo-ortodoks. Det er liberalisme. Og det er i realiteten netop, hvad den karismatiske bevægelse mener. Det er grunden til, at de neo-ortodokse, liberale og karismatiske kan sameksistere i samme institution. Fordi de grundlæggende tror på en åben kanon. De tror grundlæggende på fortsat åbenbaring. De kan definere det lidt anderledes, men de mener, at inspiration og åbenbaring stadig forekommer.

Denne kætterske opfattelse skræmmer enhver sand bibelsk lærer, og enhver sand troende i Skriften, fordi det ødelægger bibelens særpræg. Hvis Gud stadig inspirerer åbenbaring, så har vi virkeligt problemer. Hvis Skriftens kanon stadig er åben, og Gud stadig giver profetier og sange og visdomsord og kundskabsord, så burde vi forsøge at indsamle det altsammen, og vi burde være mest interesseret i at studere de sidste nye afsløringer, fordi det er dem, der taler direkte til vores tid.

Nu er der rent faktisk nogle af de karismatiske, som kan se, at der er et problem her. Deres mest populære magasin, bladet “Charisma”, havde en artikel hvori det blev sagt, at “for at meditere på vores personlige profetier, skal vi optage dem, hvis det overhovedet er muligt. Hvis nogen iblandt os siger, at han eller hun har et ord fra Gud, skal vi bede den person om at vente et øjeblik, indtil vi kan få en lyd-optager eller bede personen om at skrive det ned. Hvis ordet kommer fra en anden person på mødet, skal vi forsøge at skrive så meget som muligt ned, for i det mindste at få fat i de vigtigste punkter. Dette er skriften. Vi er nødt til at skrive det ned.”

Min ven, det er kætteri. Det er direkte kætteri, at bibelen stadig bliver skrevet. Skriftens kanon er ikke åben. Guds Ord, Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente er èt enestående mirakel. Det blev til over en periode på 1500 år, af mere end 40 af Guds mænd, profeter og apostle, som skrev Guds Ord. Hvert ord, tøddel og hvert komma uden fejl, i perfekt harmoni, og da det var gjort, var det færdigt.

Ingen hymne er værdig til at blive sammenlignet med Skriften. Ingen moderne mystiske oplevelser kan blive udtalt i samme åndedrag med Skriften. Det leder os så til det tredje spørgsmål. Er åbenbaring progressivt? Disse mennesker siger, at det er progressivt. Er det rigtigt?

Vi går tilbage til J. Rodman Williams, karismatisk teolog, der argumenterer for fortsat åbenbaring. Jeg citerer ham, “I ånden, er det nuværende fællesskab lige så meget arena for Guds vitale tilstedeværelse, som noget andet i den bibelske beretning. Faktisk, i lyset af, hvad vi kan lære af dette tidligere vidne og tage til hjerte er, at vi kan forvente nye ting vil ske i vore dage og i dagene der vil komme. I profeti taler Gud. Det er så enkelt og dybt og overraskende som det er. Hvad der sker i fællesskabet er, at ordet pludselig kan tales af hvemsomhelst i nutiden og så forekommer det, at et “så siger Herren” bryder frem i fællesskabet. Det er normalt talt i første person som, “jeg er med dig, for at velsigne dig”. Det kommer i modersmålet på den person der taler, og med dennes sædvanlige bøjninger, kadencer og udtale. Faktisk kan talen endog være grov og grammatisk ukorrekt. Det kan være en blanding af gammelt og moderne, og det kan være usikkert eller flydende. Som sådan betyder det virkeligt ikke noget i profeti. Gud bruger hvad han finder egnet og gennem skrøbelige menneskelige instrumenter taler Ånden Herrens ord.”

Nu er det så klart som du nogensinde vil kunne høre det, at Gud stadig giver åbenbaring. Dårlig grammatik, men åbenbaring. “Alt dette, for lige at gentage, er ganske overraskende og chokerende,” siger Williams. “De fleste af os var naturligvis bekendt med de patetiske udtalelser nedskrevet i bibelen, og var villige til at acceptere det som Guds ord. Esajas eller Jeremias udtalelser af “så siger Herren” var vi vant til. Men at høre en Tom eller en Mary i dag, i det 20’ende århundrede tale på samme måde? Mange af os havde også overbevist os selv om, at profeti endte med Det Nye Testamente, indtil pludselig, gennem dynamisk virke ved Helligånden, at profeti bliver levende igen. Nu spekulerer vi på, hvordan vi kunne have misfortolket det Nye Testamente så længe.”

“Nu spekulerer vi på, hvordan vi kunne have misfortolket det Nye Testamente så længe.” Med andre ord, siger han, at Det Nye Testamente burde have fortalt os at profeti ville fortsætte. I en senere udgave af bladet “Logos”, da han tog til forsvar af sådanne tåbelige og kætterske synspunkter, forsøgte han at afklare sit synspunkt, og dette er, hvad han sagde. “Jeg har ikke til hensigt på nogen måde at placere nutidige erfaringer på det samme niveau af autoritet som bibelen. Tværtimod, jeg bekræfter på det kraftigste Skriftens autoritet. Derfor er det som Gud taler i dag ikke lige så autoritativt som da han talte til de bibelske forfattere. Men han taler fortsat, således at Han bevæger sig gennem og ud over de tidligere vidners optegnelser (det er bibelen) for Han er den levende Gud, der stadig taler og handler blandt hans folk”

Tvetunget. Vrøvl. Meningsløst. Hvad mener han egentligt? Han siger: “Jeg ønsker ikke at sætte dette på niveau med Skriftens autoritet. Gud taler ikke så autoritativt i dag, som da han talte i den bibelske tid, men han taler stadig.” Nå, men hvad er så forskellen? Betyder dette ikke noget? Dette er ikke autoritativt? Det er noget vrøvl. Det er tvetunget. Er nogle af Guds Ord mindre autoritative end andre? Eller mindre sande? Eller mindre præcise? Eller mindre vigtige?

Det karismatiske synspunkt adskiller sig ikke, som jeg sagde, fra de neo-ortodokse, som også har en slags uophørlig fritflydende åbenbaring. De karismatiske siger, at det kommer fra en profeti, et visdomsord eller et kundskabsord og de neo-ortodokse siger, at det er hvad du føler. Det er hvadsomhelst der sker inden i dig, der bliver til Guds ord i dig. Men begge synspunkter ødelægger den centrale doktrin om Sola Scriptura.

Når en menighed eller en person ser Skriften som mindre end den endelige, fuldstændige, ufejlbarlige autoritet for tro og liv, har de slået dørene op for absolut kaos. Kan du forestille dig at være i en kirke, hvor de, når folk rejser sig op og siger, at de har et ord fra Herren, forventer at du skulle tro det hver gang? Enhver kan påstå hvadsomhelst. Og det gør de. De gør det stort set hele tiden. Og leverer det som guddommelig sandhed.

Og en del korrupte karismatiske ledere, og mange vildledte, begiver sig af med mange mystiske ting for egen vindings skyld. Nogle gør det hele tiden. Måske det mest uforskammede eksempel på dette, er en meget velkendt profeti leveret af Kenneth Copeland. Han hævder, at Jesus gav ham en besked i løbet af en tre-dages sejrskampagne, der blev afholdt i Dallas, Texas. Døm selv om dette kunne være et budskab fra Skriftens Kristus. Jeg citerer Kenneth Copeland. Dette er hvad han sagde.

“Det er tid til at disse ting skal ske, siger Herren.” Det er hans profeti. “Det er tid til at åndelig aktivitet skal øges. Åh ja, dæmonisk aktivitet vil også intensivere samtidigt, men lad det ikke gøre dig urolig. Bliv ikke mismodig, når folk beskylder dig for at tænke at du er Gud. Bliv ikke mismodig, når folk beskylder dig for fanatisk livsførelse. Bliv ikke mismodig, når folk undertrykker dig og taler hårdt og groft om dig. De talte på denne måde om mig, skal de så ikke tale på den samme måde om dig?” Og igen, citerer han her Jesus.” Jo mere du kommer til at ligne mig, jo mere vil de tænke på samme måde om dig. De korsfæstede mig for at påstå, at jeg var Gud, men jeg har ikke gjort krav på at jeg var Gud. Jeg har bare hævdet, at jeg vandrede med Ham, og at Han var i mig. Halleluja. Det er også hvad du gør.”

Prøver han virkeligt at fortælle os, at Jesus gav ham en åbenbaring, der sagde at han ikke gjorde krav på at være Gud? Copeland’s profeti er helt klart falsk. Den virkelige Jesus, Det Nye Testamentes Jesus, gjorde helt tydeligt krav på, at Han var Gud. Ved at bruge pagtens navn på Gud, fortalte Han de jødiske ledere, “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født (Johannes 8:58, se også Anden Mosebog 3:14)”. Er Copeland virkeligt en profet, eller er han èn af dem, som Peter talte om, da han skrev, “Falske profeter opstod iblandt dem, ligesom der også vil være falske profeter iblandt jer.”

Nu er det ikke alle disse mærkelige profetier og visioner der er lige så klart i modstrid med Skriften. Nogle er blot useriøse og latterlige. Ligesom fyren med de blå guitarer og the Beatles. Larry Lee skrev dette her, “For nogle år siden, var der en af mine kære venner der sagde, “Larry, da jeg bad for dig den anden dag, havde jeg et syn. Jeg så dig med kæmpestore Mickey Mouse ører. Alt andet ved dig så normalt ud, bortset fra disse elefantstore ører. Da jeg bad Herren om at fortælle mig, hvad dette syn betød, talte Herrens Ånd tilbage til mig og sagde, Larry Lee har udviklet sin hørelse. Han har udviklet sine åndelige ører.” Karismatiske har svigtet det unikke ved Skriften som det eneste Guds Ord, og resultatet er en mystisk, triviel, dum, tåbelig og kættersk frit-for-alle løssluppen adfærd. Længsel efter noget nyt, længsel efter noget sensationelt, længsel efter nogle følelsesmæssige erfaringer, har erstattet fast tillid og omhyggelige studier af Guds ord. Og dette inviterer Satans vildledende forfalskninger ind.

Melvin Hodges er en karismatisk præst, der har indrømmet sit stærke forbehold over for disse nye åbenbaringer. Han er en ærlig fyr. Melvin Hodges er meget bekymret over alle disse ting, selv om han er karismatisk. Lad mig gøre sagen helt klar om, hvad han siger, bare for at vise dig, at nogle af dem er bekymrede. “I dag, har nogle mennesker tendens til at forstørre gaverne profeti og åbenbaring ud af deres rette proportioner. Det har fundet sted, at i en kirke hvor de har tilladt sig at være styret af inspirationsgaven, at diakoner er blevet udnævnt, og præster fjernet eller installeret ved profeti. Det har medført kaos. Årsagen er indlysende. Det var aldrig meningen med profeti, at det skulle varetage funktionen med valg af menighedsledere, ej heller ved kundskabsord. Paulus lærer os, at legemet ikke består af èt medlem, men af mange, og ikke kun profeti, visdomsord og kundskabsord. Hele legemet er nu næsten domineret af èn enkelt tjeneste, det er profeti. Med andre ord, bliver hele legemet styret af det profetiske medlem. Tanken om, at den profetiske stemme er ufejlbarlig har forvirret rigtig mange mennesker. Nogle har følt, at det er en synd at sætte spørgsmålstegn ved, hvad de anser for at være talerør for Ånden. Men i tjenesten af alle gaver, er der et samarbejde mellem det guddommelige og det menneskelige.”

Hvad siger han? Absolut intet. Men han forstår at der er et problem, og han har ikke den fjerneste anelse om hvordan man skal håndtere det. Han sagde ikke nogetsomhelst. Han har ikke givet dig nogen kriterier for at bedømme noget. Alt hvad han siger er, at vi er nødt til at samarbejde. Vi kan ikke have for mange profetier, men han har ikke noget at sige om, hvordan du kan vide om det er sandt eller ikke er sandt. Han ønsker der var en måde til at løse forvirringen, men der er ikke nogen. Ikke alle karismatiske er enige, men mener at problemet med misbrug er overdrevet. Nogle mener at udøverne bare ikke er godt nok uddannet. En gruppe har startet en skole for profeterne. Jeg citerer fra deres litteratur. “Måske føler du, at du er blevet kaldet til at være et orakel af Herren. Og har haft svært ved at forklare dine oplevelser eller finde nogen, som du kunne forholde dig til og lære af. Profetskolen er designet til at hjælpe med at bringe grundlægning og klarhed til det utal af drømme og visioner, som er kendetegnende for en profet og se din tjeneste. Og hjælpe med genopbygning af den profetiske tjeneste i Kristi legeme. Der er mange der har været skuffede og desillusionerede over den profetiske tjeneste på grund af misbrug og uvidende om den rette brug af gaven. Smid ikke barnet ud med badevandet. Men hvis du har haft den bitre erfaring af falske, så skal du vide, at der er en realitet at opdage. Misbrug og urigtige oplysninger opstår simpelthen på grund af uvidenhedens forbandelse. Kom og bliv uddannet på profetskolen, så du vil være ordentligt forberedt på at opfylde den rolle, som Gud har valgt for dig.”

Så deres forslag er, at du bare lige er nødt til at have lidt god træning, tage nogle gode kurser, og så vil du blive en mere nøjagtig profet. Er måden at skelne mellem sandt og falsk et spørgsmål om teknik? Er en sand profet en sand profet, fordi han har gået i skole for at lære, hvordan man gør det? Var der en skole, der uddannede de bibelske forfattere?

Hør, falsk profeti er ingen mindre forseelse. Det er ikke en ubetydelig og triviel småting. Dette er et meget stort problem. Faktisk, hvis du var en profet i Det Gamle Testamente, og du ramte ved siden af, blev du dræbt. De henrettede dig på stedet. På trods af dette, mener nogle karismatiske, at enhver der hævder at have et ord fra Herren, bør høres, bør blive troet, du behøver ikke engang et kald fra Gud.

Bladet “Charisma” bragte en artikel, der lærer folk om hvordan man kan lytte til Guds stemme og tale med ham 24 timer i døgnet, så at de virkelig kunne være gode til det. De vil lære dig, hvordan du opnår det, og hvordan man kan give det videre til andre. Det er en vranglære. Ingen ansvarlighed. Og selvfølgelig leder det den kristne væk fra de hellige skrifter, som er troværdige og derved lære dem at søge sandheden gennem ordet.

Intet i den karismatiske bevægelse er mere ødelæggende end undladelse af at holde sig til Skriften alene. Det åbner bevægelsen for alt, værst af alt dæmonisk. “Forførelse fra ånder, som pumper dæmoniske doktriner gennem hykleriske løgnere.” Første Timoteus 4:1-2. Når du er gået ud over Skriften, er du i ren kaos og forvirring.

Jeg vil gerne slutte med en kort bemærkning om afslutningen af Skriftens kanon, fordi jeg synes, det er meget vigtigt. Judasbrevet 3, hvis du har lyst til at se på det. Vi vil springe til dette for bare et øjeblik. Judasbrevet 3. Det er en afgørende passage om bibelens fuldkommenhed.

“Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som èn gang for alle er overdraget de hellige. (Judasbrevet 3)”

Bogstaveligt siger den græske tekst: “Den èn gang for alle som var overgivet til de hellige, tro”. Den ene og eneste tro. Der er ingen anden. Den eneste sande tro. Sådanne passager som Galaterne 1:23 henviser til at prædike troen. Første Timoteus 4:1, “Nogle vil falde væk fra troen.”

Og så er det et objektivt brug af udtrykket “troen”. Den lærde underviser i Græsk, Henry Alford har ret, når han siger, “Troen er her målet. Det betyder summen af det, som er den kristne tro.” Den tro, siger han, “var èn gang for alle leveret.” Èn gang for alle er hapax på græsk. Det henviser til noget der er gjort èn gang og ikke mere. Udført èn gang og ikke mere. Det har varige resultater, det har aldrig behov for gentagelse. “Den tro var èn gang for alle leveret.” Kristne tror på det, der er komplet. Det er uforanderligt, som vil sige, at det ikke behøver at blive repareret, og det behøver ikke at blive redigeret. Det behøver ikke tilføjelser eller sletninger. Enhver doktrin, og hver åbenbaring, der er opstået siden, er en falsk doktrin eller en falsk åbenbaring. Alle påstande om yderligere åbenbaringer er falske påstande og må forkastes.

Så gennem Skriften, har Gud givet os en fuldt færdig sandhed, som er endelig og fuldstændig. Vores kristne tro hviler på historisk og objektiv åbenbaring. Dette udelukker alle profetier, alle seere, og alle andre former for ny åbenbaring indtil Gud taler igen i endetiden.

Nu kan du selv se mønstret af dette ved at kigge i Skriften. Det Gamle Testamente blev skrevet. Den sidste bog er Nehemias, som ikke er den sidste i din bibel, kronologisk set, men det var den sidste der blev skrevet. Der var en senere omlægning af rækkefølgen af bøgerne.

Men efter tiden for Ezra og Nehemias, da Det Gamle Testamente var afsluttet, var der ikke mere åbenbaring. Fire hundrede års tavshed. Ingen profet talte Guds åbenbaring. I 400 år, talte profeter ikke. Hvorfor? Gud pointerede noget meget vigtigt. Åbenbaringen er afsluttet. Det er færdigt. Og ingen profet eksisterede i 400 år. Og Gud sætter punktum for afslutningen af Det Gamle Testamentes kanon med tavshed, og ved at sende en besked til os, der sagde, “Åbenbaring foregår ikke på ubestemt tid, det har et slutpunkt.” Tavsheden blev endelig brudt og profeten kom. Han var relateret til Messias og hans navn var Johannes Døberen. Og Gud begyndte at tale. Det Ny Testamentes åbenbaring. Og da det Nye Testamentes åbenbaring var færdigt, var åbenbaringen afsluttet. Den sidste bog var Åbenbaringsbogen, som blev skrevet af Johannes i år 96, og dermed var det overstået.

Ved begyndelsen til det andet århundrede, var den komplette kanon, præcist som vi har den i dag, og var populært anerkendt. Kirkekoncilerne i det fjerde århundrede gjorde det officielt. Skriftens kanon var fuldstændig og komplet. Og fra da af, har Gud været tavs med åbenbaring. Ligesom det ved afslutningen af Det Gamle Testamente blev efterfulgt af stilhed. Slutningen af Det Nye Testamente er blevet fulgt af total mangel på ny åbenbaring i enhver form. Efter at Johannes Åbenbaring var skrevet, har der ikke været nogen ny skriftlig eller mundtlig åbenbaring fra Gud. Skriften er testen på alt. Det er den kristnes eneste ægthedsgaranti.

Uægte bøger er der nok af, den romersk-katolske kirke omfatter de Apokryfe skrifter. Den romersk-katolske kirke accepterer dem som del af Skriften, men det er de ikke. Hvis du studerer dem, vil du finde, som jeg gjorde, da jeg studerede dem på seminariet, at der er fejl i historien, fejl i geografien og alvorlige fejl i teologien.

Jerome, der levede 345-419 var en talsmand for at udelukke de apokryfe bøger. Nogle af de tidlige kirkefædre, især Augustin, kunne acceptere dem, men ikke nødvendigvis på lige fod med det hebraiske Gamle Testamente. Endelig, i det 16’ende århundrede, bekræfter reformtilhængerne Sola Scriptura, sandheden at bibelen alene er autoritiv, og nægtede de Apokryfe skrifter nogen plads blandt de inspirerede skrifter. Det har aldrig haft nogen, og skulle aldrig have haft. Den romerske kirke reagerede i Rådet fra Trent, fra 1545 til 1563, mod reformatorerne ved at erklære alle de apokryfe skrifter for kanoniske og protestanter og katolikker har opretholdt denne forskel siden. Hvis du har en katolsk bibel, vil du opdage, at de Apokryfe skrifter er i midten. Disse er falske, uinspirerede bøger. Hvordan kunne de kristne skelne de inspirerede bøger fra dem, der ikke var inspirerede? Der var tre prøver. Den ene var Apostolsk forfatterskab. Hvis det var skrevet af en apostel eller en i tæt tilknytning til apostlen. For eksempel, var Markus ikke en apostel, men tjente med Peter, som var apostel. Lukas var ikke en apostel, men arbejdede tæt sammen med Paulus, der var.

En anden test af den tidlige kirke var indhold. Var indholdet i overensstemmelse med de apostolske doktriner? Var det helt nøjagtigt doktrinært? Det var meget vigtigt, fordi kættere skrev falske bøger, men i alle de falske bøger, var der falsk lære, for hvorfor skulle en kætter skrive en bog om sandheden? De prøver at få deres kætteri ind. Kættere forsøger at snige sig vej ind i kirken med deres doktrinære fejl, men de blev let opdaget, fordi de modsagde apostlenes lære.

Den tredje test var svaret fra kirkerne. Hvis Guds folk accepterede det, brugte det til gudstjenester, gjorde det til en del af deres liv, at kristne var universelt undervist og velsignet af den pågældende bog, kunne det godkendes.

I år 404, var den latinske Vulgata udgave af bibelen komplet. Det var den ældste kendte oversættelse af alle 66 bøger i bibelen, og det var helt de samme 66 i år 404, som vi har i vores bibel i dag. Gud talte èn gang for alle, leverede det og bevarede det gennem tiderne, og du har det præcis på den måde, som Han leverede det.

Den sande kirke har altid ment, at bibelen er komplet. Den karismatiske bevægelse mener det ikke. Nu ønsker de at benægte, at de er ved at tilføje til Skriften, men deres syn på profetiske ytringer, profetiske gaver, kundskab, visdom, visioner, drømme, åbenbaringer, tilføjer til Skriften. Uforvarende har de undermineret det unikke og den autoritet der er i Guds ord.

Ser du, kristne kan ikke lege kispus med inspiration og åbenbaring, ellers vil de aldrig være i stand til at skelne mellem Guds stemme, menneskers stemme og stemmen fra Satan.

Helligånden virker mægtigt, tror jeg, i Kirken i dag. Men ikke på den måde, som de fleste karismatiske tror. Den Hellige Ånd’s rolle er, at give kirken styrke til at prædike ordet. At give kirken kraft til at undervise i Ordet. At give kirken evne til at skrive om Ordet, så at det kan blive forstået. HelligÅnden opbygger kirken til at tilbede i henhold til sandheden, til at vidne om sandheden og forkynde sandheden. At vokse ved studiet af Ordet, og tjene som Ordet kalder og befaler. Han fører os ind i Guds sandhed, og Han leder os ind i Guds vilje for vores liv gennem Ordet, ikke gennem ny åbenbaring.

“Gud sagde til mig”, er en farlig og kættersk holdning for enhver at tage, fordi det åbner for kaos, forvirring, mystik, subjektivisme, dæmoner og bedrag. Hele Skriften, givet ved inspiration fra Gud, er tilstrækkeligt. Det er fuldt tilstrækkeligt. “Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. (Andet Timoteusbrev 3:16-17)” Skriften er tilstrækkeligt. Vi har ikke brug for andet end dette. Og når du indfører mere end dette, er kaos uigenkaldeligt.

Det er tragedien om den karismatiske bevægelse, og det er derfor, de er i kaos. Derfor er der nogle mennesker i bevægelsen, som er ved at rive deres hår ud, fordi de ikke kan kontrollere hvad der foregår. Men når du først har åbnet for mulighed for yderligere åbenbaring, er kontrollen væk. Der er ingen kontrol. Men dette ord er alt, hvad Gud har givet os. Èn gang for alle leveret.

(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)