Af alle mennesker i hele verden er der èn der virkeligt skiller sig ud af mængden. Et menneske i Guds superliga. En Guds mand med en næsten umulig opgave. En opgave som kræver Guds styrke og kald.
Paulus, eller Saul som han hed førhen, var som farisæer den argeste fjende af Jesus, og gjorde alt for at bremse udbredelsen af evangeliet - de gode nyheder. Han forfulgte de kristne - men Jesus stoppede ham personligt i hans afsind, vendte ham 180 grader rundt, gav ham indsigt i hele Guds plan, gjorde ham til apostel og har nu sendt ham med en opgave: At bringe evangeliet til hedningerne. Det vil sige dig og mig.
Det er en hel anderledes verden end den han selv udsprang fra. Nu er han i en verden med et hav af forskellige guder, filosofier og menneskelig visdom. Ikke meget anderledes end i dag. Så hvor skal han starte? Hvordan tilgår han den vigtigste opgave noget menneske kan få - at kalde mennesker til i fuld alvor at tage personligt stilling til Guds budskab, som vil være afgørende for liv eller død i evighed?
Paulus fægter ikke ud i den blå luft. Han har et fuldstændigt krystalklart mål og middel. Han river kæmpemæssige fæstningsværker ned, lægger en ny grundvold og bygger op igen. Og denne gang som Guds bygning. For evigt urokkelig.
Lad os se lidt på argumentationen.
For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen han være lovet til evig tid! Amen.
Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.
Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det. (Romerbrevet 1:18-32)
Romerbrevet 1:18-32 er nok den tekst, som gudløse mennesker hader allermest fordi det stikker en kæp i hjulet på denne verdens tankegang. Teksten indeholder så mange afgørende punkter, at vi må se nærmere på dem. Formålet er at hvert menneske skal forstå, at menneskelige meninger, filosofier og visdom i grunden er direkte idioti. Det fører til intet. Du må omvendes. Fatte et nyt sind og styre en ny kurs.
Der var rigtig mange forskellige guder, filosoffer og retorikere i samfundet, så set udefra på historisk lang afstand, kan vi fornemme sværhedsgraden i det paradigmeskifte som skete i mennesker i hele området på grund af Paulus og hans medkristnes forkyndelse. Alt hvad de før troede fast og stensikkert på, blev skiftet ud med noget helt andet.
For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. (Romerbrevet 1:20)
Allerførst påviser Paulus Guds synlighed i skaberværket. Prøv at betragte det hele i virkeligt stort perspektiv. Hvis ikke det lige var for hele universets størrelsesorden, var det meget lettere at forholde sig til, at det er tydeligt designet. Det er så ufatteligt enormt og komplekst, at bare tanken er svær at håndtere. Alt i universet er fintunet med en præcision, som er helt ubegribelig. De fleste kan derfor ikke se skoven for bare træer. Universet er Guds udstillingsvindue. Hele formålet er, at alle skal se Guds storhed og karakter. Den samme størrelsesorden vi kan se udad, finder vi også når vi ser indad. Uanset hvor meget vi zoomer ind eller ud, dukker der bare flere detaljer frem.
Men mennesker er døde, blinde og døve, og er derfor udelukkede fra at nå til erkendelse af sandheden.
Evolutionsvidenskaben nægter overhovedet at tage Skaberen med i betragtning. De kan ikke fremføre de beviser som hele teorien bygger på, men kommer ofte med det rene vås. Der er ikke èt eneste missing link fremført efter 150 års søgen, men der fremvises kun variationer mellem arter, som ingen bestrider, da det også forekommer i dag. Mekanismerne der kræves fungerer simpelthen ikke. Der er aldrig påvist et eksempel på øget kompleksitet. Artsbarrieren virker stadig fortrinligt. Makroevolution forekommer ikke i vore dage, og har aldrig forekommet. Alle forsøg med i tusindvis af generationer af bananfluer, bakterier, malariaparasitter o.s.v, producerer variationer, og intet andet. Den "Kambriske eksplosion" er til stadighed en torn i øjet, fordi alle grundtyper opstod på èn gang. Desuden forsøger mange at simplificere kompleksiteten af de mindste livsformer, så påstanden om at det sagtens kan opstå af sig selv bedre glider ned. Og de fleste køber det sludder, da det markedsføres i bedste stil.
Selvom i titusindvis af verdens skarpeste hjerner arbejder med det hver dag, og har gjort det i årtier, har mennesket kun lige skrabet overfladen i cellens ufattelige kompleksitet. På trods af, at de selv langtfra har forstået selv det mindste liv, hævder mange hårdnakket, at det sagtens kan opstå af sig selv.
Se eksempelvis denne artikel på engelsk, som igen med al tydelighed viser at selv "simpelt" liv langt overgår menneskets forstand.
Eller denne artikel også på engelsk, hvor "ursuppe" teorien endelig droppes. Men nu til fordel for en ny teori, som også har til formål at afvise Skaberen. Netop den form for bevidst afvisning, som afholder mennesker fra at lære Gud at kende.
Mennesket er udstyret med en formidabel intelligens. Ulig noget andet væsen på jorden. Vi er fuldt ud i stand til at ræsonere logisk, men vælger frivilligt, med fuldt overlæg, at afvise de beviser Gud fremlægger i skabelsen. Uanset hvor lille et levende væsen Gud har skabt, så er det alt andet end primitivt, uanset hvad mennesker prøver at bortforklare. Det er uhyrligt kompliceret, og vi ved det. Rent materialemæssigt, består alt levende stort set af de samme ingredienser som vi mennesker bruger til alt hvad vi konstruerer. Guds konstruktioner er bare levende. Og hvilken tydelig forskel det gør. Det får alt hvad vi laver til at ligne noget der er lavet i børnehaven.
Ifølge Big Bang teorien er alt blevet til ved en eksplosion, men hvordan alt det, som ifølge teorien, eksploderede blev til først, glider man langt uden om.
For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber. (Romerbrevet 1:21-22)
Dernæst påviser Paulus, at menneskets selvopfundne visdom altid ender i ren idioti.
Evolutionsteorien er tidens trend. Før den, har der været mange andre teorier, og endnu flere vil komme til i fremtiden. Det man med stor iver mener at kunne bevise i dag, modbevises i morgen eller en anden dag. Mennesker elsker at få kildet ørerne. Store dybsindige filosoffer og retorikere, som kan snakke en sulten ko ud af en kløvermark sælger bøger i tusindvis, eller fordrejer hovedet på ubefæstede sjæle.
Fælles for det alt sammen er tåbelighed. Absolut tomhed. I Matthæus 7:18 siger Jesus ligeud, at et godt træ kendes på frugterne. Et dårligt træ kan ikke bære god frugt. De færreste af denne verdens vismænd har gennemtænkt konsekvenserne af deres egen vrøvl. Det anførte vers handler iøvrigt også om religiøse. Vildfarne mennesker, som ikke taler Guds sandhed, men ud af deres egen åndelige solformørkelse.
Tåbelige mennesker lærer andre, at alt er tilfældigt. Der er intet formål. Du er ingenting. Kun et mellemled på vej til noget der langsomt bliver bedre i en fjern fremtid, og som mirakuløst drives af ingenting. Der findes hverken godt eller ondt. Gør hvad du vil. Ingen konsekvenser. Du kan ikke drages til ansvar. Alt hvad du gør er ren elektrokemi i hjernen. Du kan ikke gøre for det. Den bedst egnede overlever. Bare ærgeligt hvis det ikke lige er dig.
Resultatet kan du se i nyhederne. Mord, selvmord, anarki, vold, tyveri, løgn, aborter, skoleskyderier, bandekriminalitet, perversiteter i alle afskygninger, utroskab, narko, voldtægt o.s.v.
Der kan ikke redegøres for moral uden en ultimativ lovgiver. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Hvem bestemmer og hvorfor? Lad os tage et uhyrligt eksempel bare for at skære dilemmaet ud i pap. Er pædofili forkert? Ifølge evolutionsteorien er der ingen plan overhovedet, så hvorfor ikke blot lade tilfældighederne råde, og se om ikke resultatet er det bedst egnede? Rigtigt og forkert er jo ifølge teorien blot en illusion, men de fleste har alligevel en mening om at pædofili er forkert. Men hvorfor? Fordi du mener det? Den pædofile mener noget andet. Hvem har så ret? Er din mening mere værd end hans? Hvad med flertallets mening? - Hvilket flertal? - Den muslimske, hinduistiske eller den vestlige verdens? Og hvorfor straffe nogen for noget som man jo ikke kan gøre for?
De tror heller ikke selv på deres egen filosofi, men må låne deres moral fra kristendommen. Gud fanger de kloge i deres egen klogskab.
De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det. (Romerbrevet 1:32)
Er det ikke ironisk? Verdens klogeste vismænd har låst sig selv fast med deres egen filosofi, og kan absolut intet gøre for at stoppe ondskaben i at brede sig. De har sat sig selv skakmat. Da de intet kan gøre ved problemerne, da de overhovedet ingen svar har at give, laver de det til ren underholdning med tv-programmer som "Station 2" i stedet. Og i deres selvopfundne visdom, gør de så oven i købet alt for at undertrykke alle andre, som modsiger deres fine teori. Spot og latterliggørelse er det eneste de kan gribe til. Ikke underligt Jesus revsede farisæerne. De skulle jo have været folkets ledere i kraft af deres uddannelse og høje hverv, men endte også i ren galskab. De priviligerede slås altid om magt, ære og præstige, koste hvad det vil. De alene sætter dagsordenen.
Guds visdom er lysår over menneskets, selv på en dårlig dag. Fordi de ikke vil bøje sig for Gud, men undertrykker sandheden med løgn, gør han dem til tåber ved at lade dem følge deres egen klogskab. Og det bedste evolutionsvidenskaben selv når frem til: Vi er aber. Før det: Ursuppe.
Jesus kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: "Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget". (Matthæus 18:2-3)
Selv et lille barn har større visdom.
Løgneren har, som Jesus siger, djævelen som far, og gør derfor også hans gerninger. Det er hans natur. Men tror de virkeligt, at Gud vil lade det gå upåagtet hen?
Gud vrager enhver som tror de er kloge i egen tanke. De vil forblive døde, døve og blinde.
Paulus stiller en meget skarp, men helt præcis diagnose: Bundrådne mennesker, der frivilligt lader sig lede af andre bundrådne mennesker. Resultatet har altid været, og vil altid blive rablende vanvid, hvilket er fuldstændigt tydeligt for enhver at se. Gud har lukket alle huller. Der er kun èn eneste løsning. Guds egen, som er genial og samtidig vidunderlig ud over alle grænser. Men få er de som finder den.
Jesus død på korset.
Nu er vi tilbage til det som Paulus egentligt indledte med, og som er Guds perfekte løsning:
For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: "Den retfærdige skal leve af tro." (Romerbrevet 1:16-17)
Gud er suverænt overlegen på alle punkter. Hans planer er bredt ud for alles øjne. Hans hemmelige planer er fuldt tilgængelige. Strategien har været fastlagt fra før alt blev skabt.
Er det ikke fantastisk? - Selv om fjenden på forhånd kender hele strategien, kan han ikke vinde over Gud. Gud valgte det stik modsatte af denne verdens visdom, som ender i tåbelighed, evig død og dom, mens Guds tåbelighed ender i fuld forsoning med Gud, evigt liv og nåde. Det lave. Det simple. Det foragtede. Det som ingen regnede med - det gjorde Gud, da Han gav sin egen Søn på korset for vores synders skyld.
Satan og hans håndlangeres plan om at overtage herredømmet og selv blive gud, slog fuldstændigt fejl. Han er afvæbnet. Stillet åbenlyst til skue som taber, og for evigt fordømt. Han har ingen magt overhovedet i den som tror.
Den simple plan, som er større end noget andet? - Tilgivelse.
For den der indså, at også han var bundrådden og totalt bankerot overfor Guds krav, ydmygede sig for Jesus, og erkendte sig skyldig, blev alt forandret. Jesus tilgav fuldstændigt.
Intet var som før. Alt blev nyt. Stadig den samme verden, men et helt nyt perspektiv. Sløret var taget bort. Skodderne slået fra, og lyset strømmer ind. En forfærdelig tung byrde er taget af skuldrene. Hjertet strømmer over med ubeskrivelig glæde. Glædestårer vælder frem. Den døde er bragt til live, til et helt nyt liv. Den døve hører. Den blinde ser igen.
Gud tog bolig i hjertet. Stenhjertet blev skiftet ud. Hvordan kan vi andet end elske Ham, som viste os en sådan kærlighed og nåde? Fortsætte i synd? Det er udelukket.
Han har betalt vores gæld og købt vores kærlighed med sit eget blod. Guds krav er opfyldt. Fjendskabet ophørt.
Farisæerne og denne verdens selvbestaltede vismænd kunne simpelthen ikke regne den ud. På trods af al deres klogskab. På trods af at hele bibelen fortalte sandheden, hele sandheden og kun sandheden. De forblev døde, døve og blinde. Men for den der afviser Jesus? - Den tanke tør du end ikke tænke til ende.
Den fortabte søn skal ikke længere leve af denne verdens svinefoder - menneskelige meninger, filosofier og visdom, men have fællesskab med Jesus Kristus - Guds Søn - Vejen, sandheden og livet.