www.sprutti.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Forudsætninger for studie af sandheden

Udskriv PDF

Sandhed

Hvis der er noget der kendetegner os mennesker, så er det total overfladiskhed. Vi lader os uden videre bedrage, og er endda ofte i stand til at bedrage os selv, ved at bilde os selv ind, at vi altid evaluerer vigtige emner logisk og sagligt.

Virkeligheden er en helt anden. Politiken havde en rammende artikel om menneskets evne til at håndtere sandhed. Artiklen bekræfter kun hvad vi egentlig godt selv vidste i forvejen.

Bibelen opregner kortfattet vores egentlige tilstand:

Der er ingen retfærdig, ikke en eneste.
Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.
De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.
Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse.
De er rappe på fødderne til at udgyde blod.
Vold og ulykke er på deres veje;
fredens vej kender de ikke.
Gudsfrygt har de ikke for øje.
Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud.
(Romerbrevet 3:10-19)

Det der er virkeligt frygteligt sørgeligt er, at du kan overse Gud uden at ænse det, og for evigt miste alt fordi du ikke forstod grundbegreberne.

Hvad er sandhed?

For en kristen er der kun ét svar:

Jesus sagde til ham: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.
(Johannes 14:6).

Jesus er indbegrebet af sandhed. Han taler sandheden, og kun sandheden om så hvert menneske er en løgner (Og det er mennesker). Han er den ultimative autoritet.

Guds ord gør det helt klart, at al filosofi og religion uden Kristus er absolut tomhed, og fører væk fra Gud. Et kort liv, som røg der stiger til vejrs, og alt er tabt.

Kun med Jesus Kristus har vi alt. Uden Ham har mennesker intet, kun evig adskillelse fra Gud. Ingen kommer til Faderen uden ved Ham.

Det er derfor en sag om liv eller død - for evigt.