I mange henseender ser en stor del moderne kirker mere ud som en stor virksomhed end som noget, der er beskrevet i Det Nye Testamente. Selv kirkeledere har undertiden en nærmere lighed med administrerende direktører og virksomhedsledere, end ydmyge, trofaste hyrder. Desværre er evangeliet - de gode nyheder - at en synder kan finde tilgivelse for sine synder mod en Hellig Gud, ved at sætte hele sin lid og give hele sit liv til Jesus Kristus - ofte overskygget af "succes"-orienterede programmer og resultater på bundlinjen.
Som resultat, er mange kirker blevet til intet andet end rene underholdningscentre med iscenesættere, som effektivt tiltrækker mennesker til kirken, men er ude af stand til sandt at betjene dem, når først de er der. Det er ren underholdning.
Gud har aldrig haft til hensigt, at kirken skulle være på den måde. I Matthæus 16:18, siger Jesus "jeg vil bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den". Læg mærke til Herrens eneste betingelse for det løfte: "Jeg vil bygge min kirke". Kristus garanti er kun gyldigt når Han bygger kirken på Hans måde. Når du følger Hans byggeplan, kan du være sikker på, at Han virker gennem dig og at intet, end ikke dødsrigets porte, så kan stoppe Ham.
Hvad er så byggeplanen? Et logisk sted at starte, er ved begyndelsen af den første kirke. Kirken i Jerusalem. Den begyndte på pinsedag, da den Hellige Ånd fyldte 120 troende, der var forsamlet til bedemøde. Herren tilføjede 3000 sjæle senere samme dag (Apostlenes Gerninger 2:41). Disse nye troende vidste ikke noget om at bygge en kirke. De havde ingen fortilfælde. De havde ikke en bog om kirken. De havde ikke engang det Nye Testamente. Men den blev bygget på Jesus måde, og som sådan er det modellen for kirken i dag.
Tilbage til byggeplanen: Bibelstudie, Fællesskab og Bøn
Apostlenes Gerninger 2:42 viser den byggeplan de fulgte: "De holdt fast ved Apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne". Dette er vitale elementer, som udgør kirkens aktuelle funktion og liv. Og alt dette i kun ét vers.
Her er et oplagt udgangspunkt: En kirke bygget på Mesterens plan, vil begynde med de rigtige råvarer - en frelst menighed. Vers 41 identificerer Kirken, som bestående af "dem, der havde modtaget [Peter's] ord," og "de holdt trofast fast i Apostlenes lære". Kirken i Jerusalem var fyldt med sande Kristne, dem der hele tiden levede op til Apostlenes undervisning.
Hvis kirken skal bygges på Kristus måde, skal den være genløst, og derfor styrket af den Hellige Ånd. Et ufrelst medlemskab, blottet for Helligånden, har ingen kapacitet til at overvinde selvisk vilje, personlige gøremål og kærligheden til synd. Kun troende har guddommelig magt til at overvinde disse ting og derved manifestere Guds Ånd.
Mens den tidlige kirke ikke havde det Nye Testamente, så havde de Guds ord i form af "apostlenes lære." Kirken i Jerusalem var hengivet til at modtage ordet. Læren er grundlaget for kirken. Man kan ikke leve det ud, som du ikke kender eller forstår. Det er derfor, at Paulus instruerer Timoteus til at "Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører" (Andet Timoteusbrev 4:2-3). Den tid er for længst kommet. Hvis din kirke ikke underviser sandheden direkte fra Bibelen, hvordan vil du så kunne genkende fejl når det kommer? Hvordan vil du vokse? Tillad aldrig nogen at stå på prædikestolen, som ikke er hengivet til at lede menigheden gennem et dybt gennemtrængende studie af Guds ord.
Det centrale fokus for den tidlige kirkes fællesskab, var brødsbrydelsen - Herrens bord. Det var det mest passende symbol på deres fællesskab, siden det påmindede dem om fundamentet for deres enhed - frelsen i Kristus og tilslutning til apostlenes lære. Hvis du deler disse ting som fælles grundlag med andre troende, så er Herrens bord - nadveren - også det mest passende symbol på jeres fælleskab.
Vi spiser og drikker som påmindelse om Kristus selvopofrende kærlighed, som bragte Ham til korset. I jeres fællesskab, gør det til en vane, at praktisere den samme kærlighed som Kristus demonstrerede mod dig. Praktisk talt, kan du altid give dit liv til dem, som Gud bringer på din vej. Beder du trofast for trosfæller? Opmuntrer du dem, opbygger du dem, opfylder du deres fysiske behov? Elsker du dem nok til at konfrontere dem når de synder? Dette er kendetegnet på sandt kristent fællesskab.
Apostlenes Gerninger 2:42 siger, at de troende kontinuerligt hengav sig til bøn. Sørgeligt nok, er den samme hengivelse til bøn ofte negliseret i dag. Kirker kan fylde stolerækker ved at tilbyde underholdning, men når et bønnemøde holdes, møder kun en lille trofast skare frem. De tidlige kristne huskede Herrens løfte: "Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det." (Johannes 14:14). Da de udviste afhængighed af Herren, var resultaterne forbløffende. (Apostlenes Gerninger 2:43-47).
Bygget til at vokse: Undere, kærlighed og glæde.
Hvad sker der, når sande troende forbliver under bibelsk undervisning, i et åndens fællesskab og hengivne til bøn? Apostlenes Gerninger 2:43 siger "Hver og én blev grebet af frygt". Det græske ord for frygt, "phobos", har flere betydninger. Hér menes der ærefrygt eller dyb respekt. Det er forbeholdt for specielle begivenheder, hvor folk er slået af forundring fordi der er foregået noget guddommeligt og kraftfuldt, som mangler menneskelig forklaring.
Din kirke bør være i stand til at indgyde ærefrygt i dit samfund. Denne første kirke gjorde det helt sikkert. Vers 43 siger, at alle var i ærefrygt for dem, fordi "mange tegn og undere fandt sted gennem apostlene." Selv om mirakler og undere i den apostoliske tid ikke længere er nødvendigt nu, idet at Guds Ord er færdigt og leveret, så er Guds magt stadig på dagsordenen. Hvad kunne være mere mirakuløst end at give liv til mennesker, der før var døde i synd? Han helbreder folk for deres smerter, sætter brudte hjem sammen igen, og bringer folk ud af syndens trældom og til Kristus. Kort sagt, så forvandler han liv. Når kirken følger Guds byggeplan, så vil han gøre forunderlige og mægtige ting i den enkeltes liv, for øjnene af en betragtende verden.
Den tidlige kirke var fuld af kærlighed og de "havde alle ting til fælles" (v. 44). Der var ejerskab i den tidlige kirke. De troende boede ikke i et kollektiv, men ingen ejede noget, som kunne føre til udelukkelse af en person, der havde et behov. De græske verber i vers 46, som oversættes til "solgte" og "delte" viser, at de løbende solgte og delte ud af deres ressourcer efter behov. Den slags selvopofrende kærlighed er resultatet af Herrens virke i lydige troende, der følger Hans byggeplan.
Herren velsigner dem, som arbejder efter hans plan. For det første, så fylder Han den lydige kirke med jubel (v. 46) og pris (v. 47). Hvordan kan du undgå at være fuld af glæde, når du ser Guds virke i jeres midte? Hvordan kan du undlade at glæde dig, når du ser Gud bruge din kirke til at virke en evig indflydelse i verden? For det andet, så tilføjer Han til deres antal. Vers 47 konkluderer, at "Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst."
Jeg ønsker at se kirken vokse, og jeg ved at du deler det samme ønske. Min bøn er, at vi vil lade Gud bygge kirken på Hans måde, mens vi venter på vores Herres genkomst. Hvis du ønsker at få mest muligt ud af kirken, så følg blot byggeplanen, og anbefal dine kirkeledere til at gøre det samme.
(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)
