www.sprutti.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Bibelen er den levende Guds ord

Udskriv PDF

Indledning

At finde Gud, er lige så nemt som at spore en hårdt såret, stærkt blødende elefant i en halv meter nysne. Gud har gjort det så nemt, at selv børn og enfoldige ikke kan fare vild. Gud har efterladt sig spor allevegne for at vi skal være uden undskyldning for ikke at nå til erkendelse af sandheden, og forstå at Gud er virkelighed, og har et livsvigtigt, evigt gældende budskab, som afkræver en reaktion.

Bibelen er ikke en bog på linje med nogen andre bøger i verden. Det er en absolut unik bog. Gud har talt. Bibelen er den levende Guds ord. Helt igennem fejlfri i sin originale form. Absolut sandt i hvert eneste ord til mindste komma. Og Gud har svoret i hans åbenbaring, bibelen, at han har talt sandheden, hele sandheden og intet udover sandheden. Dette er sandt. Det er sandt altsammen og intet af det er usandt. Bibelen indeholder alt hvad Gud ønsker at åbenbare for os. Resten må vente til evigheden. Bibelen alene er det sande ord af den eneste sande Gud, som aldrig modsiger sig selv, og som ikke skriver andre bøger der siger andre ting, der er i modstrid med hvad han sagde i bibelen.

Bibelen er Guds ord

Ovenstående er et ret overordnet sammendrag af hvad bibelen hævder om sig selv. Det er påstande så uhyrligt modige og selvsikre, at det enten vitterligt er fra Gud, eller hurtigt kan fejes til side ved omhyggeligt at fremføre skudsikre beviser på det modsatte, og afvise det altsammen.

Gud har stor forståelse for, at vi faldne mennesker er temmeligt skeptisk anlagt, så for at gøre det endnu mere umuligt at afvise bibelen som Guds ord, så har Gud selv indlagt i hundredvis af budskaber som er komplet umulige at afvise, i form af profetier. Ikke blot om fremtidige begivenheder, udførligt detaljeret, og ofte århundreder i forvejen, men også hele Guds plan fra start til ende. Det er fuldt tilgængeligt for enhver at se alle de profetier som allerede er blevet opfyldt til mindste detalje, samt hvad der venter i fremtiden. Intet menneske, men kun Gud kan forudsige fremtiden med 100% træfsikkerhed, og kan tillige fortælle om fortid, oprindelse og formål.

Skulle der være de mindste rester af tvivl tilbage, så har Gud selv sendt sin egen søn til denne verden, så at enhver mund må stoppes. Ingen kan beskylde Gud for ikke at have gjort alt for at vi kan finde sandheden.

Er det ikke fuldkomment fantastisk at få en sådan Guddommelig indsigt forærende, og mulighed for at lære Gud at kende?