Bibelsk Inspiration Bekræftet Af Profeti – Del1

I aften skal vi fortsætte med at se på bibelsk inspiration. Dette er lidt mere som en undervisningslektion end en prædiken. Jeg vil have dig til sammen med mig, at gennemtænke nogle afsnit i Skriften der taler om emnet opfyldte profetier.

Det faktum at bibelen indeholder profetier, der allerede er opfyldt i historien, er en indikation af at Gud er forfatteren til Skriften. Én af de stærkeste indikationer på at bibelen er inspireret af Gud, er det faktum at den er absolut akkurat og demonstrerer guddommelig alvidenhed med hensyn til fremtidige begivenheder. Der er ikke noget mere sandt om menneskeheden, end at vi ikke kan forudsige fremtiden. Vi er ude på dybt vand når vi forsøger at forudsige fremtiden. Det er umuligt for os at forudsige fremtiden. Jeg kan huske, at nogle få uger efter at jeg kom her til Grace Community Church som pastor, tilbage i februar 1969, at for ikke så længe siden før da, at United States Space Agency, gjorde sig store anstrengelser for at bringe et menneske til månen. Og en herre var inviteret til at tale her i kirken, en pastor som havde forkyndt i mange år, og han kom en søndag aften, og han prædikede over emnet, “Hvorfor Gud aldrig vil tillade mennesket at nå til månen.” Han havde hvad han troede var alle mulige slags bibelske grunde for det synspunkt. Tydeligvis tog han fejl og kort efter at han begik den store fejl i skelnen og dømmekraft, blev det bevist at han tog fejl, og efter hvad jeg ved af så var det enden på folks tillid til ham.

Vi er ude af stand til at forudsige fremtiden. Men Gud er i stand til det, fordi Gud ved alting og fordi Gud skriver historien og derfor skriver Han fremtiden. Profeti er virkeligt, som vi skal se på det i aften, og vi skal betragte det aspekt af Guds alvidenhed, som gør Ham i stand til helt præcist at forudsige fremtiden. Dette aspekt af profeti, som vi vil se på, vil være om erklæringer af fremtidige begivenheder. Profeti er et stort ord og det kan have mange betydninger, men vi vil bruge ordet i betydningen af at forudsige fremtiden. Profeti kan komme fra det Græske verbum prophemi, der betyder at tale før, eller tale på vegne af nogen, eller at tale om noget før det rent faktisk sker. Og vi vil se på det i den betydning.

Profeti er aldrig bare et godt gæt. Det er aldrig bare gisninger. Det er aldrig delvist korrekt. Det er altid ukendt, uforudsigeligt på forhånd. Det har altid adskillige uforudsigeligheder og egenskaber som ingen kan have kontrol over og som ikke kan være kendt på forhånd, så at når du kigger ind i fremtiden og hører Gud sige noget som vil ske, og som har mange elementer knyttet til det, så har du et overtalende bevis på Skriftens guddommelige ophav.

Vi kan undersøge fortiden ved hjælp af videnskaben om historieskrivning, eller bare historie om du vil. Vi kan dykke ned i fortiden. Og vi kan gøre et temmelig godt stykke arbejde med at rekonstruere fortiden. Men selv når vi kigger på det forgangne, så er der mange uenigheder om mange, mange ting. Hvis du er blevet undervist i de seneste år, så har du ofte hørt om revisionistisk historie, bestræbelser på at omskrive historien fra en helt anden synsvinkel. Vi har en vanskelig tid. Vi er ret vellykkede i videnskabeligt at sammenstykke elementerne om det forgangne, men vi har ingen metode til at afgøre hvad der vil ske i fremtiden, og ingen faktuel viden, heriblandt præ-videnskab og præ-kundskab om hvad der ikke er foregået.

Jeg taler ikke om en evne til at være i stand til at se tendenser i erhvervslivet, fordi du kan skelne den måde økonomien bevæger sig på. Jeg taler ikke om at være i stand til at forudsige et politisk valg fordi du kan tyde, eller du kan aflæse, eller du kan udlede fra de elementer der er i spil i den begivenhed. Vi snakker ikke om nogen af disse ting. Vi taler om helt specifikke profetier med adskillige komponenter der er ligeledes specifikke.

Vi burde ikke være overraskede over at bibelen kan gøre dette. Vi burde overhovedet ikke være overraskede over dette, fordi den så mange gange hævder guddommelig alvidenhed. Hør ordene fra Esajas 46:9-10, “Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.” Ingen har den evne ud over Gud – end ikke disse påståede profeter og forudsigere – Nostradamus og andre der er dukket op i historien. Jeg tænker nogle år tilbage på Jean Dixon og Edgar Casey. Og så er der selv de moderne kvasi-religiøse, kvasi-kristne prædiktorer om fremtiden, som giver deres omtågede og endda ofte specifikke profetier, der viser sig at tage fejl. Der er ingen der kan kende fremtiden, bortset fra den ene som kontrollerer fremtiden. Der er ikke én som kan fortælle os hvad der vil ske før det sker, bortset fra Gud. Intet menneske, ingen dæmon, kan forudsige begivenheder eller personer der vil dukke op på scenen i fremtiden, og vil udføre bestemte handlinger, kun Gud ved det.

Og det er så vigtigt et element af bibelsk litteratur, fordi nogen har estimeret, at omkring en fjerdedel af bibelen er profetisk. Nogle bibelforskere mener det er endnu mere end det, og tror at det er mere henad en tredjedel af Skriften der er profetisk. Nu med hensyn til standarden for bibelsk profeti, så lad mig tage dig med ind i Det Gamle Testamente. Gå til Femte Mosebog 18. Vi skal lige have lagt noget fundament, så vi kan forstå hvad der foregår. I vers 20, læser vi dette, “Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!” Dødsdommen bliver forkyndt over profeter der taler et ord som i formodning om at det kommer fra Gud, og det ikke gør. Eller den som taler et ord som kommende fra andre formodede guder end den eneste sande og levende Gud. Dette skulle føre til henrettelse.

Vers 21, “Måske tænker du: »Hvor kan vi vide, at det, han taler, er noget, Herren ikke har sagt?«” Det betyder at du ikke skal lade dig intimidere af ham, fordi han fortæller dig en løgn. Hvis det ikke går i opfyldelse, så kommer det ikke fra Gud. Hvis det ikke er akkurat, ikke korrekt, så skal den profet henrettes.

Tag nu din bibel, og gå til Esajas kapitel 41, og vi vil springe lidt rundt for at afdække dette emne i aften. I Esajas 41:21, “Forelæg jeres sag, siger Herren; fremlæg jeres beviser, siger Jakobs konge.” Vers 22, “Lad dem fremlægge det og fortælle os, hvad der kommer til at ske.” De hævder at være profeter, de hævder at de taler for Gud, jamen så forelæg jeres sag. “Fortæl, hvad det, der skete tidligere, betød, så vi kan lægge os det på sinde og erkende, hvad der kom ud af det. Eller forkynd os, hvad der kommer, fortæl, hvad der sker i fremtiden, så vi kan vide, at I er guder.”

Her er testen. Fortæl os alt om hvad der er sket, fordi du er alvidende omkring det forgangne. Og fortæl os alt om hvad der skal ske, fordi du også er alvidende omkring fremtiden. Dette var forresten en udfordring for de babylonske vise mænd, de babylonske profeter, dem som forventedes at være i stand til at skelne fremtiden. Sig os det og hvis du ikke kan, så er du uden værd, dit værk er værdiløst. Han som vælger dig er en vederstyggelighed. Og igen, testen er , at hvis du kan fortælle os sandheden, så er det fra Gud. Hvis du ikke gør det, så er du en falsk profet og er skyldig til døden.

Kapitel 43 i Esajas, og vi vil se på vers 9. “Alle folkene skal flokkes, folkeslagene forsamles. Hvem blandt dem kan fortælle det og forkynde os, hvad der skete tidligere? Lad dem føre vidner, så de kan få ret, så man må høre og sige: Det er sandt!” Du tester dem, først og fremmest på deres kundskab om det forgangne. Vers 10, “I er mine vidner, siger Herren, min tjener, som jeg har udvalgt, for at I må forstå og tro på mig og indse, at det er mig. Før mig blev der ikke dannet nogen gud, efter mig vil der ingen være; jeg, kun jeg, er Herren, der er ingen anden frelser end mig. Det er mig, der har fortalt det, mig, der frelser, det er mig, der har forkyndt det, ikke en fremmed gud blandt jer. I er mine vidner, siger Herren, det er mig, der er Gud.” Gud siger, at du ved at Han siger sandheden, og du derfor ved at Han er Gud. Bring disse andre mennesker frem og test dem i deres viden om både fortiden og fremtiden, for at se om deres påstande om at tale som profeter for Herren er legitime.

Jeremias beskæftiger sig også med dette i kapitel 28 af Jeremias bog. Lad os lige kort se på disse vers, så kan du se på dem i detaljer senere. Jeremias 28:9, “Men hvis en profet profeterer om fred, kan man vide, at det virkelig er Herren, der har sendt ham, ved at hans ord går i opfyldelse.” Igen, når han profeterer og det går i opfyldelse, så ved du at han var sendt af Herren. Så testen for en sand profet var, at det som han profeterede gik i opfyldelse, at han vidste det fordi Gud havde givet den viden til ham.

I Skriften er der mange profetier. Den første dukker op i Første Mosebog 3:15, hvor vi læser, at kvindens afkom skal knuse slangens hoved, kvindens afkom skal knuse Satan. Heri tales der om det afkom, der skal komme fra jomfru Maria, det var hende der gav fødsel til den søn som knuste hovedet på Satan. Det var den allerførste profeti i bibelen, og den blev opfyldt specifikt ved Herren Jesus Kristus´ komme som født af en jomfru.

Nogle bibelforskere har sagt, at der er så mange som et tusinde forskellige profetier i Skriften, som alle relaterer til fremtidig historie og mange af dem er allerede blevet opfyldt. Bibelen udfolder profetier om folk og konger og byer og nationer og endda profetier der berører hele den vide verden. Og for bare lige at vise dig, hvor meget Skriften er fyldt med profetisk sandhed, så er der 20 fortløbende kapitler med profeti i Esajas. Der er 17 fortløbende kapitler med profeti i Jeremias, 9 i Ezekiel, 2 i Amos, og sådan fortsætter det gennem resten af profeterne. Dom er forudsagt for Ammon, for Moab, for Edom, for Filisterne, for Babylon, for Tyrus, for Sidon og for mange andre steder, dom som kom i udførelse allerede i historien. Beretningerne er allerede blevet skrevet.

I Det Nye Testamente er der profetier i evangelierne, som gælder byer i Israel, profetier som allerede er gået i opfyldelse angående disse byer. Optegnelserne af absolut akkurat opfyldelse, og uden fejl, gennem alle århundrederne står fast og på trods af at det har mødt modstand fra kritikere, så har det ingen effekt haft. Uanset hvor hårdt kritikerne forsøger, så kan de ikke finde en bibelsk profeti, som ikke gik i opfyldelse på den måde den sagde det ville ske. Og de profeter der skrev dem, vidste end ikke selv helt hvad de skrev. Det bringer os tilbage til den berømte udtalelse i det første kapitel af Første Petersbrev, “Det var denne frelse,” … vers 10 … “profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på.” De studerede faktisk deres egne profetier angående Messias for at forsøge at forstå hvad det var de skrev. Esajas, for eksempel, forudsagde at en konge ville komme, og at denne konges navn ville være Kyros, og at denne konge ville frigive Israel fra dets Babylonske fangenskab. Esajas gav os hans navn 150 år før han overhovedet var født. Og dette er at finde i Esajas 44:28.

Et afsnit der er slående for dets simpelhed og akkuratesse, Første Kongebog 13:1-2, “Nu kom der på Herrens befaling en gudsmand fra Juda til Betel, mens Jeroboam stod på alteret for at tænde offerild. På Herrens befaling råbte han mod alteret: »Alter, alter! Dette siger Herren: I Davids hus skal der fødes en søn ved navn Josija. På dig skal han slagte de offerhøjspræster, som tænder offerild på dig, og han skal brænde menneskeknogler på dig.«” Dette er en profeti angående en kommende konge, Josija, som vil bringe destruktion over de falske lærere. Forresten, så navngiver profetien ham 300 år før han var født. Profeti beviser ikke at bibelen er Guds ord, men det kan helt sikkert bevise at det ikke er Guds ord, hvis det tager fejl. Men det tager aldrig fejl. Og dette er Guds absolutte test… Søg i Skriften, se efter om disse ting er således. Vores Herre siger i Markus 13:23, da Han talte om sit andet komme, “Men tag jer i agt! Jeg har sagt jer det hele forud.” Han taler hér om fremtiden, om begivenhederne omkring Hans andet komme og Han siger essentielt til dem dér i Markus 13, ligesom i Matthæus 24 og Lukas 21, at når du ser disse ting begynder at ske, så ved du at Herrens dag er nær fordi Han har fortalt det hele forud.

Så vi har profetier der allerede er givet og er gået i opfyldelse. Og profetier der er givet og stadig ikke er blevet opfyldt, men som vil blive opfyldt i fremtiden med den samme akkuratesse som dem der blev opfyldt i det forgangne og hvis jeg lige kan indskyde en lille hermeneutisk fodnote her, så blev alle de forgangne opfyldte profetier, opfyldt bogstaveligt som de var givet. Vi kunne derfor formode, at alle de profetier der relaterer til fremtiden, vil blive opfyldt bogstaveligt som de blev givet. De skal forstås på samme måde som vi normalt bruger og forstår sprog. Så når den siger, at Kristus vil komme, så vil Han komme. Han vil helt sikkert komme. Når Han vil komme i skyerne, så vil Han komme i skyerne. Når Han skal placere sine fødder på oliebjerget, så er det hvor Han vil placere sine fødder. Når Han vil etablere et tusindårsrige, så betyder det, at Han vil etablere et tusindårsrige. Alle disse profetier skal forstås på den normale måde, som profetier altid er blevet forstået. Alle de forbandelser der blev udtalt og lovet til Israel og som kom over dem er kun dele af Guds plan for Israel. Han lovede dem også velsignelser for lydighed. Og når de er lydige, så vil de blive velsignede og det vil være det samme nationale Israel som vil blive velsignede, som engang blev forbandede. Du kan ikke have forbandelserne der falder bogstaveligt på Israel og som amillenaristerne foreslår, have alle løfterne falde på kirken. Der er ikke nogen måde at adskille den hermeneutik. Bibelens profetier vil i fremtiden blive forstået på samme måde som dem i det forgangne er blevet forstået, så at ved tidsalderens ende, når tegnene begynder at eskalere imod Herrens dag, så vil de blive fortolket på samme måde som du ville fortolke alle de resterende profetier som Skriften fremlægger.

Lad os se på nogle illustrationer af dette. Ezekiel kapitel 26. Jeg vil gå hurtigt frem, så vi kan nå at dække nogle få af disse profetier. En del af disse, har jeg skevet fodnoter om i MacArthur Study Bible, som vil hjælpe til at fylde ud i de ting som jeg ikke får tid til at sige. Du kan tjekke disse kilder og andre som er skrevet i de kommentarer, der er skrevet for hver af de forskellige profetiske bøger. Men for os, så vil vi få et godt indblik i de fantastiske opfyldelser i disse profetier. Ezekiel kapitel 26 og frem til kapitel 28 og endda nogle kommentarer i kapitel 9, er profetier mod en by ved navn Tyrus. Det er identificeret i det andet vers, nævnt der finder vi Tyrus. Profetien starter i vers 3, “Jeg kommer over dig, Tyrus, jeg fører store folkeslag imod dig, som havet rejser sine bølger.” Og her kommer detaljerne “De skal ødelægge Tyrus’ mure og rive dens tårne ned; jeg fejer jorden i den bort og gør den til nøgen klippe. Derude i havet bliver den tørreplads for fiskenet. Jeg har talt, siger Gud Herren. Den skal blive til bytte for folkene.” Gå ned til vers 8, “Dine datterbyer inde i landet slår han ned med sværd. Han bygger angrebsramper imod dig, kaster en vold op omkring dig og løfter sine skjolde imod dig.” Gå ned til vers 12, “De plyndrer din rigdom og røver dine handelsvarer. De jævner dine mure med jorden og river dine prægtige huse ned; dine sten, dit tømmer og dit grus kaster de i havet.” Vers 14, “Jeg gør dig til en nøgen klippe, du bliver tørreplads for fiskenet; du skal ikke bygges op igen. Jeg, Herren, har talt, siger Gud Herren.” Vers 21, “Jeg gør dig til rædsel, så du ikke mere er til. Man skal søge efter dig, men aldrig mere finde dig, siger Gud Herren.”

Elementerne i denne profeti er virkeligt meget, meget detaljerede. Profetien siger at byen Tyrus på fastlandet vil blive ødelagt. Profetien fortæller at mange nationer vil rejse sig imod Tyrus, de vil komme i bølger, og ikke alle på én gang kollektivt, som en samlet styrke, men som bølger, den ene efter den anden. Den siger at brokkerne fra byen vil blive kastet i vandet. Den siger at Tyrus vil blive som en nøgen klippe. Den siger at fiskere skal tørre deres net der. Den siger at Tyrus vil blive udraderet. Og der er endda flere andre detaljer som jeg lige læste for dig, omkring at kaste en vold op, og nedbrydning af murene af dette sted.

Nu må du lige forstå, at da Ezekiel giver denne profeti, så er der ikke tale om en lille by. Der er tale om én af de mægtigste byer i den antikke verden, den store fønikiske havneby Tyrus og fønikierne var en af de mest avancerede civilisationer i antikken og de var søfolk. Det var dem der besejlede middelhavet. De var de store handelsfolk i verden, de største søfolk i verdens historie, de største navigatører i antikken. De var de fremmeste udforskere i den tid og de var derfor de største kolonister.

Vi finder en regent kaldet Hiram I, som kontrollerer den fønikiske verden, Fønikien. Denne by under hans styre, byen Tyrus, var forstærket med en mur, der ifølge historien, var 150 fod høj og 15 fod bred. Den havde en meget kapabel flåde. Byen blomstrede da Josva ledte Israelitterne ind i det forjættede land. Rent faktisk begyndte Hiram sin regering 8 år før Salomon, og overlappede Davids styre. David søgte hjælp fra Hiram da David ville bygge sit palads, og fik træskærere og cedertræ fra Hiram som hjælp til at bygge paladset. Senere hjalp Hiram Salomon, da Salomon havde sat sig for at bygge templet, ved at sende cedertræ fra Libanon.

Men denne profeti blev givet om, at denne mægtige by ville blive ødelagt med alle disse detaljer lagt frem. Tre år efter denne profeti, belejrede kong Nebukadnesar byen Tyrus. Det varede fra 585 til 573, tretten år med belejring af byen. Endeligt, efter i tretten år at have været omringet af de babylonske styrker og Nebukadnesar og havde været afskåret fra alle forsyninger, gav de efter for betingelserne og den første del af profetien blev opfyldt, fordi Nebukadnesar øjeblikkeligt nedbrød murene og tårnene, som nævnt i vers 4. Det gjorde byen forsvarsløs. Det var ikke en usædvanlig ting for besejrere at gøre, men du kan forestille dig at det var en enorm opgave. Det betyder nødvendigvis ikke, at man skulle rive hver en sten i muren ned, men at man kunne gøre den nyttesløs ved at fjerne store dele af den.

Ved ankomsten, var han chokeret over ikke at finde noget krigsbytte, hvilket var en stor skuffelse for besejreren, fordi folket havde brugt deres overlegne flåde til at fjerne alt af værdi langt væk, i det mindste langt nok væk til en ø en halv mil ud fra kysten. De havde bare kontinuerligt over disse år, færget alt af værdi fra kysten. Forresten, i Ezekiel 29:17-20, siger Ezekiel at babylonerne ikke ville få noget krigsbytte og de fik intet krigsbytte. Så byen på fastlandet var ødelagt, jævnet med jorden, den var reduceret til murbrokker. Byen på øen blomstrede en halv mil ud fra kysten. Den forblev en magtfuld by, forresten, i 250 år. Det var den nye by Tyrus.

Igennem disse 250 år, forblev tømmeret og stenene i ruinerne på kysten. Så hele profetien var ikke opfyldt endnu, kun en del af den var opfyldt. Under normale omstændigheder, ville disse ruiner været blevet til en tell, en bakke eller høj af vindblæst støv og jord over århundrederne som arkæologer finder og graver ned i. Det begraver langsomt murbrokkerne fra byen. Og da store dele af muren var revet ned, så gik der nok ikke længe før resten styrtede sammen også. Ingen, ikke en eneste overhovedet, ville gøre sig nogen anstrengelser med at kaste brokkerne i vandet, men det er helt præcist hvad Skriften siger. Vers 12, “De jævner dine mure med jorden og river dine prægtige huse ned; dine sten, dit tømmer og dit grus kaster de i havet.” Hvorfor ville nogen gøre det? Hvorfor ville nogen samle brokkerne op og kaste dem i vandet? I 250 år var der ingen der gjorde det, det var ikke opfyldt.

Så kom Alexander Den Store. Alexander Den Store var på dette tidspunkt 24 år gammel, og er fast besluttet på at erobre verden. Han er kommet på hans vej mod øst. Han har infanteri, bliver vi fortalt, der tæller 33.000 mænd og han har omkring 15.000 i kavaleriet og han er på vej til at oprette sit mægtige verdensherredømme. Han har lige slået Persien under Darius III ved slaget om Isis i år 333. Han er på march nu mod øst og mod Egypten. Han ønsker at besejre det ægyptiske samfund. For at komme til Egypten, må han tage en rute rundt om den østlige del af middelhavet og komme ned til kysten. Han kommer ind i Fønikien, der nu er Israels land, grundlæggende. Han kalder de fønikiske byer om at åbne portene for ham og forsyne ham med alle de fornødenheder han har behov for. Og selvfølgelig, det første sted han stopper på vej mod syd, er det nordligste sted kaldet Tyrus. Han sendte bud til tyrenerne om hvad han ønskede og de sendte bud tilbage og sagde, “vi vil ikke give dig noget som helst.”

Og så blev Alexander vred. Og man skal ikke ønske at gøre Alexander Den Store vred. Det er forbløffende hvor langt den mand vil gå for at tilfredsstille sin egen agenda. Han havde ingen flåde, og dermed ingen skibe. Hvordan i alverden ville han få hvad han behøvede fra Tyrus, som lå en halv mil ud fra kysten? Svaret? Han så alle de murbrokker, som havde ligget der i 250 år og for at gøre en lang historie kort, så byggede han en vej af brokkerne hele vejen ud til øen, mindst 2000 fod lang. Og vi bliver fortalt det af historikere og vi kan se det, fordi den stadig delvist er der i dag, mindst 200 fod bred på tværs af strædet, adskillende den gamle og den nye by. Arian, den Græske historiker, har skrevet i hans bog, History of Alexander in India, hvordan det blev udført. Og han giver alle former for fascinerende detaljer.

Tyrus var blevet forstærket ligesom Alcatraz, omgivet af kraftige mure, der gik helt ned til vandkanten. Virkeligt et uindtageligt sted. Så Alexander vidste at hvis han skulle besejre dem, så kunne han ikke bare lægge op til murene med skibe, som han jo heller ikke havde, og han ville heller ikke være i stand til at komme over murene, så han besluttede at han måtte bygge en landbro og flytte kæmpe maskiner, der var meget høje og med vindebroer der kunne vippes ned i højde med toppen af murene, så tropperne kunne komme ind i byen. Arbejdet gik fint i starten, indtil vandet blev dybere og som vandet blev dybere, gik projektet langsommere og alle folkene i Tyrus stod oppe på murene og kastede kampesten efter hans hær, der forsøgte at bygge deres landbro.

De stoppede deres arbejde i forsøget på at redde deres liv, og det gjorde ham kun mere rasende. Og så besluttede han sig for at bygge et stort skjold, kaldet en skildpadde, af indlysende grunde. Du husker nok afsnittet som jeg lige læste op for dig, der er en henvisning om, at der vil blive rejst, i vers 8, “skjolde imod dig.” Du finder det i historien. De prøvede rent faktisk at beskytte arbejderne fra de sten der blev kastet efter dem. Alexanders ingeniører var inde på bredden i fuld gang med at bygge monsterstore tårne, kaldet heliopolis, 160 fod høje, 20 etager høje. Og de havde på toppen let artilleri og mænd. I øvrigt de højeste angrebstårne der nogensinde er brugt i krigshistorien. Højt hævet over byens mure, ville de bare rulle dem hen ad landbroen når den var færdig, vippe vindebroen ned og marchere ind i byen. De blev i grunden forsinket hele tiden, med udfald fra tropperne i Tyrus, der gjorde alt hvad de kunne for at stoppe dem, men alt var nyttesløst. Imod enden, endda med hjælp fra skibe han anskaffede, han samlede flåderne fra alle de lokale steder han kunne komme til, heriblandt Sidon, Rhodos, Lykien, Makedonien og Cypern og han fik skibe nok til at komme ud på det dybe vand og fortsætte byggeriet.

Syv måneder tog det ham. Syv måneder. Ved afslutningen af syv måneder, rullede disse monsterstore tårne ud af landbroen, vippede vindebroerne i tårnene ned på toppen af bymuren, og de indtog byen. Otte tusinde blev slået i kampen, syv tusinde blev henrettet på militær vis, tredive tusinde blev solgt som slaver for at fylde op i Alexanders skatkammer. Historikeren Philip Myer siger, “Alexander Den Store reducerede Tyrus til ruiner i 332 eller 333 f.kr. Den genopstod til en vis grad, men aldrig til den magt og pragt den havde haft i verden. Den engang så mægtige by er nu bare” … skriver denne historiker … “som toppen af en klippe og er et sted hvor fiskere tørrer deres net.”

Forresten, denne by på øen blev genbefolket og senere genopbygget, men blev ødelagt af muslimer i 1281. Muslimerne kom, besejrende i Allahs navn. Men hovedbyen er aldrig blevet genopført og det er konsistent med vers 21, “Man skal søge efter dig, men aldrig mere finde dig, siger Gud Herren.” Der er en lille landsby derude på den ø. Den var i nyhederne i moderne tider. Det er et sted hvor Israelerne har ført gengældelsesangreb imod flygtningelejre i de forgangne år. Jerusalem er blevet genopbygget, bare til information, sytten gange. For femogtyve århundreder siden, blev en jødisk profet i eksil i Babylon, fortalt af Gud, at byen Tyrus aldrig ville blive fundet, og det er den heller ikke blevet. I dag kan du end ikke finde ruinerne af det sted.

Og helt ærligt, det er forunderligt for mig fordi lokationen er slående smukt, én af de skønneste pletter langs middelhavet. Der er en ferskvandskilde dér, som er blevet anslået til at give ti millioner gallons vand pr. dag, nok til en stor by. Nogle matematikere kiggede nærmere på denne profeti, tog alle de små dele af profetien, lagde dem sammen og sagde, “sandsynligheden for at alt dette kunne ske ved tilfældighed, er en til femoghalvfjerds millioner.” Det er formentlig meget konservativt. Amos tilføjede om ødelæggelsen af Tyrus. Gå til Amos 1:9, “Dette siger Herren: På grund af Tyrus’ tre forbrydelser, ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning. De udleverede alle de bortførte til Edom og huskede ikke på broderpagten. Derfor sender jeg ild mod Tyrus’ mur, den fortærer byens borge.” Og vi ved historisk, at Tyrus bogstaveligt blev brændt af Nebukadnesars missiler. I det originale angreb blev Tyrus brændt af missiler, flammende pile affyret af Nebukadnesars styrker i den tretten år lange belejring.

Dette er en forbløffende profeti i Skriften, indtil du forstår at Gud skrev dette og Gud fortalte profeten hvad profeten aldrig ville have kunnet vide, og fordi Gud ved præcist hvad der vil ske fordi Gud bestemmer hvad der skal ske. I det niende kapitel af Zakarias bog, er der mere om Tyrus, vers 2, der er et ord af Herren imod dette land, Tyrus og Sidon. Og så i vers 3, “Tyrus byggede sig en fæstning, ophobede sølv som støv og guld som gadeskarn.” Og det var fordi at fønikierne fra Tyrus foretog handel over hele middelhavsområdet. De handlede også med østen fordi at varer der kom fra øst, ville komme igennem der for at gå til middelhavsområdet. De handlede med syd, folk der kom fra Egypten og dem der kom ned fra nord, så de var meget, meget velhavende. Vers 4, “Men nu tager Herren den i besiddelse, han styrter dens ringmur i havet, og byen fortæres af ild.” Igen skriver Zakarias hvad der er sandt om Nebukadnesars belejring, at byen blev sat i brand. Andre byer i Fønikien der senere blev kendt som filister byer, Ashkalon, Gaza, Ekron, disse byer blev, sammen med Ashdod i vers 6, en del af profetien også.

Længere nede af kysten, er der Gaza, Ekron, Ashkalon, Ashdod, der alle vil blive indtaget. Og de blev alle indtaget. Og af de fem mægtige byer, den eneste der blev udeladt af profetien fordi den lå en smule inde i landet, var byen Gath.

Josephus, den store historiker, optegner det detaljeret for os, og du kan læse Josephus´ historie om hvordan alle disse detaljer skete. Successen af Alexanders omgåelse af Syrien og Palæstina i det fjerde århundrede er kendt historie i alle dets detaljer. Han opslugte Syrien. Tyrus blev udslettet. Dens handel ødelagt til dens naboers forbløffelse. Interessant nok, så blev ikke bare Gath skånet i alt dette, men en anden by blev også skånet, byen Sidon. Sidon led ikke samme skæbne som Tyrus.

Lad os gå tilbage til det otteogtyvende kapitel af Ezekiels bog og se på byen Sidon. Tyve mil nord for Tyrus er der byen, der i antikken kaldes sidon. Tilsyneladende var Sidon centrum for Baalsdyrkelse, dyrkelse af Ashtaroth og Tammuz. Hovedstaden, kunne man sige, for afgudsdyrkelse. Den var blevet grundlagt og tilbage i Første mosebog 10, af en af Kana’ans sønner, Første Mosebog 10:15. Se nu på Ezekiel 28:22 og lad os se hvad bibelen siger, vil ske med Sidon, “Dette siger Gud Herren: Jeg kommer over dig, Sidon, jeg viser min herlighed på dig. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer straf over dig og viser min hellighed på dig. Jeg sender pest over dig og blod i dine gader. De skal dræbes af sværd, der rettes imod dig fra alle sider. Så skal de forstå, at jeg er Herren.”

Der er tre ting at pege ud, blod i gaderne, sværd alle vegne, og ingen ultimativ destruktion. Ulig Tyrus, så er der ingen erklæring om at denne by ikke ville overleve og i dag kan du rejse dertil og finde Sidon blomstrende som havnebyen Saida. Men du vil ikke finde den oprindelige fønikiske by Tyrus. Den blev udraderet.

I 351 f.kr. blev byen styret af Persien og den gjorde oprør og den persiske hær besejrede den. Da alt håb om at redde byen var væk, valgte 40.000 af byens indbyggere, at de hellere ville dø end møde Persiens hævn. Så hvad gjorde de? De lukkede sig inde i deres huse, satte husene i brand og døde i flammerne. Det var en forfærdelig måde at dø på. Men byen blev genbygget igen og igen. Floyd Hamilton siger, “Blodet har flydt i gaderne i denne by igen og igen, men byen forblev i eksistens og består i dag som et monument for opfyldt profeti. Den blev indtaget 3 gange af korsfarerne, 3 gange af muslimerne, alle ved sværdet. I 1840 blev den bombarderet af den forenede flåde af England, Frankrig og Tyrkiet. Ingen kunne have set hvordan denne by i fremtiden ville blive udsat for et blodbad ved sværdet, men aldrig ville ophøre med at eksistere, når en by 20 mil nede ad kysten ville uddø.” Men vi er ikke overraskede fordi Gud kender sandheden. En skribent siger, “Ingen veldokumenteret profeti er fundet i nogen anden bog eller nuværende eksisterende mundtlig tradition eller som nogensinde har eksisteret i verden.” Du kan ikke finde i nogen religiøs bog i hele verden, en velbekræftet og akkurat opfyldt profeti. Bibelen er altid præcist korrekt om alting.

Måske jeg lige har tid til én mere. Ezekiel kapitel 30, siden vi har det pragtfuldt med at gøre dette. Denne her, Ezekiel 30:13, dette er om Egypten, “Dette siger Gud Herren: Jeg ødelægger møgguderne og gør ende på afguderne i Nof. Der skal ikke længere være en fyrste i Egypten. Jeg skaber frygt i Egypten. Jeg lægger Patros øde, sætter ild på Soan og bringer straf over No. Jeg udøser min vrede over Sin, Egyptens værn, og udrydder Nos larmende hob…” Lad os lige stoppe på dette sted.

Hvad siger denne profeti? Den siger om Nof at afguderne i Nof vil blive ødelagt. Det er ikke til at tage fejl af. “Jeg ødelægger møgguderne og gør ende på afguderne i Nof.” Den siger No vil blive ødelagt, No vil blive straffet og dens larmende hob udryddet. Det betyder at de vil blive dræbt. No ødelagt og dens indbyggere dræbt. Og så kommer denne meget interessante erklæring, “Der skal ikke længere være en fyrste i Egypten.” Der skal ikke længere være en prins i Egyptens land. Ikke mere en indfødt regent i Egypten.

Lad os starte med Nof. Det var en meget gammel og et meget vigtigt sted for oprindelsen af religiøs tilbedelse i Egypten. Den blev betragtet som et meget helligt sted på grund af sin originale religiøse oprindelse. Den var hovedstad for hvad der blev kaldt for det mellemste rige i Egypten og det var Egyptens religiøse kraftcenter og derfor fæstningen for afguderne. Og Gud sagde den ville blive ødelagt og dets afguder i særdeleshed ville blive ødelagt. Og det er helt præcist hvad der skete med Nof. Historikeren Herodotus skriver at Kambyses gjorde det og han gjorde det ved først at angribe byen kaldet Sin, vers 15, Egyptens fæstning, “Jeg udøser min vrede over Sin, Egyptens værn.” Den blev kaldt Pelusium, den Græske term for den. Det var fæstningen, og hvis man kunne trænge igennem ved det punkt, så kunne man sejre. Herodotus skriver at det var dér Kambyses kom ind og gennemførte sit angreb som var vellykket.

Egypterne var håbløse afgudsdyrkere. Rent faktisk mumificerede de katte. Du kender til de hellige køer i Indien, her havde de hellige katte og hellige hunde og specielt katte var interessante for dem fordi de havde en kattegudinde, Bastet, og alle kattene var vildkatte, ikke tamkatte. De var i grunden beskyttere af hendes ære, så de mumificerede katte når de døde.

Kambyses var temmelig snu. De tilbad også hunde og da han så lancerede sit angreb imod Pelusium, så lancerede han det ved at sende en masse hunde og katte frem foran den fremrykkende hær. Og fordi dyrene blev anset for at være så hellige i Egypten, så at ingen ægypter ville bruge våben imod disse dyr, kom han ind og vandt sin sejr. Han dræbte Apis, den hellige tyr, og han begyndte at ødelægge afguderne og ødelagde dem alle i Nof. Nof forsvandt. Den begyndte på dette tidspunkt at forsvinde, dets afguder forsvandt med den. I dag ved arkæologer ikke, hvor Nof var. Sandsynlighed var det den næststørste by i Egypten, og de kan ikke finde den. Og de finder disse statuer med ansigtet begravet i sandet og ryggen forvitret. Bibelen siger at afguderne i Nof ville blive ødelagt, historien viser at det er præcist hvad der skete.

Så skulle der bringes straf over No, ifølge vers 14, Kambyses, denne Perser, invaderede Egypten og bragte ødelæggelse over No, brændte deres templer, ødelagde alle deres forordninger, men No kom sig for en tid. Andet slag kom et århundrede før Kristus, 89 f.kr., hvor No blev belejret i 3 år og da No endeligt faldt i år 89 f.kr. blev den totalt udryddet. Den blev jævnet med jorden, intet tilbage, opfyldt profeti. Dens indbyggere var dræbt. Og igen var det en forbløffende by. Historien siger at dens mur var 66 fod høj og 24 fod bred.

Når bibelen siger at noget vil ske, så vil det ske, og det er præcist og akkurat når det sker. Gud dømte det land fra top til bund, fra Sin og hele vejen til No, top til bund, og ødelagde alle dens afguder.

Den endelige forudsigelse var, at der ikke længere ville være en fyrste i Egyptens land. En prins. Der menes en søn af en ægyptisk konge. Det er blevet opfyldt. Fra år 350 f.kr. og fremefter, har Egypten aldrig haft en ægypter som regent. De berømte regenter du tænker på, Sadat, Abdel Nasser, velkendte navne, ingen af dem var af kongelig ægyptisk afstamning. Skriften er akkurat omkring det.

Der er mange flere sådanne profetier, men jeg vil gemme dem til næste gang. Fascinerende, er det ikke? Guds ord står fast. Tro mig, kritikerne ville elske at gendrive Skriften på basis af disse ting, men de kan ikke gøre det. Historien bekræfter sandfærdigheden af Guds ord.

(Denne artikel har jeg ikke selv skrevet, men har oversat den fra engelsk. Oprindeligt skrevet af: John MacArthur Grace to You)